tirsdag den 23. august 2011
Markedsdag
Bornholmer-vejret er ret så omskifteligt lige nu, men heldigvis var der søndags-sol over Gudhjem og kræmmermarkedet. Bilerne blev kørt ned på havnen, og så blev bagagerummet åbnet og borde stillet op, så man kunne sælge af de hjemmefremstillede ting.
Jeg troede ikke, at man kendte til car boot sales i Danmark, men det gør man åbenbart. I England er det den store weekendfornøjelse, og jeg har tit været på det lokale for at købe bøger og ting til huset. Men på de danske loppemarkeder - i hvert fald her hvor jeg bor - må man ikke have bilen med, og det er ellers så smart og meget nemmere.
Nå, men der blev solgt smykker, trøjer, sten, pileflet og malede ting, selv om det vist gik lidt trægt - måske var vejret for fint og isene for gode? Det var dog hyggeligt alligevel; for bare det at sidde i den friske luft og sludre med folk var søndagsturen værd. Og i dag er der atter en kræmmerdag...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
9 kommentarer:
uuuh, det klør i fingrene efter sådan et marked! Bagagerumsmarked er skam gammelt i gårde, det er også rimelig organiseret i DK. kram
Det er hyggeligt med kræmmermarkeder de skal dog bare ikke være for store..Fine små trøjer der hænger der..;) fortsat god kræmmerdag..
Lavendel: Jamen, så er det kun her, hvor jeg er, at de er så kedelige... ;-) Jeg ville ellers elske sådan nogle bagagerumsmarkeder... Knus
Rejen: Nej, dette her i Gudhjem er lige tilpas. Min svigermor kan næsten heller ikke holde sig væk - så snart vejret er til det, skal man UD... ;-)Ja, hun er dygtig til de små trøjer...
Der ser ganske hyggelig ud i det bornholmske. Jeg tror sørme vi gik glip af det kræmmermarked du nævner da vi var der sidste år ;)
I vores landsdel arrangeres der mange bagagerumsmarkeder :-) men også mange små, hvor vi kan komme med vores lille havebord og sælge alskens sager.
Nu ved jeg godt, at det måske ikke helt tæller mig, med der er ofte bagagerumsmarked hernede. Lysten er bestemt til stede for at komme afsted og gøre et godt kup, men på den anden side set, der skal jo også være plads til alle kuppene..☺
Hvor er det skønne ting du viser os på jeres marked.
Fortsat rigtig god ferie til dig.
Det er lige noget for mig - hvor lyder det spændende, Mia. Jeg er en hund efter loppemarkeder :-) Klem
Vi har skam også bagagerumsmarked i min by - en udmærket foranstaltning :-)
Havehyrde: De holder kræmmermarked flere dage om ugen i sommerhalvåret, så du har måske chancen næste år... ;-)
Pia: Det er sådan en god idé med markeder, for det er da synd at smide gode ting ud, der kan genbruges... :-)
Annette: Ja, du har ret. Jeg er også bedre til at sælge end at købe, for jeg har så rigeligt med ting og sager. Også fordi jeg har butikken - man kan godt blive "mættet" af alle de ting... :-)
Madame: Så skulle du måske komme og besøge mig, når jeg skal på marked? Hvis vejret er godt, er det superhyggeligt... :-)
Sussi: Det er åbenbart kun her hos mig, at der ikke er den slags. Eller også har jeg bare ikke opdaget dem endnu... ;-)
Send en kommentar