I dag gik vi seks kilometer til Aakirkeby, hvor disse smukke figurer står på torvet. Men vi blev hentet af svigerfar, så vi ikke skulle gå seks kilometer tilbage igen – og det var jeg nu meget glad for, for en tå var ved at blive ret øm…
Men nu er jeg kommet godt i gang og har i sinde at holde det ved lige. Lidt plaster på tåen - og så kan man lidt igen. En ægte vandrebjørn stikker ikke op for bollemælk… ;-)
7 kommentarer:
Hej Vandrebjørn :-)
Det lyder som en rigtig skøn gåtur I har været på!
Det ender jo med at du kommer i så god form, at du kan vandre de 120 km på Caminoen sammen med mig i maj måned :-)
Oj, godt gået. Sikke en energi. Og tak for et dejligt billede. Fortsat go' week-end
herligt billede, det er dejligt med vandreture, men ikke ømme tæer..God lørdag aften..;D
Go Girl ! - vi står bag dig
(måske nok langt bag dig, hi hi)
Lillian: Øhm, sagde du 120 km...? Det kræver godt nok adskillige meter plaster... ;-)
Ralline: Jeg er nødt til at have noget at stå imod med, når svigerfamilien serverer flæskesteg, kager og alt det andet gode... ;-)
Reje: Nej, de små tæer er ikke, hvad de har været... ;-)
Sussi: Tak, Sussi. Godt at vide at I trods alt står bag mig... ti hi :-)
Godt gået, Mia! Fine gæs de har der i Aakirkeby; man kan næsten høre dem brokke sig ;o)
Ditte: Ja, er de ikke søde? Jeg elsker den slags figurer, og de her er meget livagtige, som du skriver... ;-)
Send en kommentar