fredag den 30. december 2011

En hyggelig boghandel


Er der noget bedre end små, hyggelige bogbutikker? Jeg elsker at gå og kigge, finde nye bøger - eller gamle kendinge. Jeg elsker de personlige kommentarer, som indehaveren somme tider sætter op på små skilte. Og hvis man kan få en kop kaffe, så er det helt perfekt!

Jeg fandt en ny af slagsen i går og lod mig friste til det med kaffen. Gentoftegades boghandel, der har ligget på stedet i årevis, men nu har fået nye ejere, nyt navn (Under Bogen) og ny indretning. Der var masser af bøger, masser af kunder og en hyggelig stemning. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg vil dukke op her med jævne mellemrum... :-)

Om jeg fandt en bog? Ja da; det var ikke så svært. Og det var en rigtig sød bog - beregnet til børn. Men jeg kan lide alle typer bøger - og skal fortælle om den senere...

12 kommentarer:

Lene Megan sagde ...

Det lyder smadder hyggeligt. Jeg kom til at tænke på boghandlen "shop around the corner" i filmen "You've godt mail". Åh! :)

Godt nytår kære Mia

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Ja, det er rigtigt. Det er den slags boghandlere, vi skulle have flere af... ;-)

Godt nytår i lige måde!!

Madame sagde ...

Det lyder som et skønt sted, Mia - jeg elsker selv de lidt anderledes boghandler som fx en, jeg besøgte i foråret (vist nok i Bredgade) med café, skønne ting fra den tredje verden, forfatteraftener - og bøger :-)
Rigtig godt nytår! Klem

Lavendel sagde ...

Ja, det er da helt fortryllende. I Slagelse har biblioteket en cafe, der erogså ret hyggeligt!

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Der lå også en skøn boghandel i Store Kongensgade - den svenske boghandel - og den skulle jeg lige til at skrive om. Den VAR bare så hyggelig. Men da jeg nævnte det for indehaveren, fik jeg at vide, at de lige præcis stod for at lukke. Øv altså!

Lad os håbe på et godt nytår med masser af hyggelige boghandlere... ;-) Knus

Lavendel: Slagelse må besøges...! Ja, bibliotekscafeer kan også være mægtig hyggelige. Der ER noget med bøger og kaffe (eller te), der passer så godt sammen... :-)

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Det lyder vel nok hyggeligt - bøger og kaffe (og masser af begge dele) - er lige noget for mig ;-)
Godt Nytår.

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Det er også det bedste! Rigtig godt nytår i lige måde... :-)

Christian sagde ...

Tak for din omtale. Din oplevelse af vores forretning tyder på at vi er tæt på målet - det SKAL være hyggeligt at shoppe en bog eller bare finde en til ønskelisten. Det er kun godt hvis livet en gang imellem går lidt langsommere..

@Megan: Det var en dejlig forretning, men det endte vist sørgeligt...?

Gowings sagde ...

Cummings ønskede sig en gang sådan en boghandel. Jeg selv drømte om at komme på besøg og sidde ude bagved...

Godt nytår, Mia.

Mia Folkmann sagde ...

Christian: Selv tak! :-) Ja, det er nemlig den slags boghandlere, de fleste af os kan lide. Livet må meget gerne gå lidt langsomt af og til...

Gowings: Det er også så hyggeligt. Min moster arbejdede engang i en bladkiosk, og selv om det ikke er HELT det samme, så nød jeg følelsen af at sidde ude bagved med fri adgang til ugens lekture... ;-)

Godt nytår til dig også :-)

mormor sagde ...

Jeg læser for første gang din blog, og har hygget mig meget med det, og ser til min store glæde at der er andre der nyder at komme i "under bogen". HUn har dejlige bøger og en dejlig kaffe, og man får ofte en god snak.
Kh Marianne

Mia Folkmann sagde ...

Mormor: Du er meget velkommen til at kigge ind hos mig, ligesom jeg vil kigge ind i "Under Bogen" ved førstkommende lejlighed. Der er nemlig rigtig hyggeligt, og kaffen er god... :-)