fredag den 3. februar 2012
Regnskabets time
Vi har et ældre Ludospil, der i mange år - sammen med et spil kort - har været med os på rejser. Så afholder vi en lille "dyst", der bliver opkaldt efter ferien: Riverside Cottage dysten eller Bath House dysten.
Det var også med i autocamperen og i sommerhuset, og der bliver selvfølgelig ført regnskab med spillene, indtil den ultimative ferievinder er kåret. Jo, der er skam krig på kniven - på den allermest venskabelige måde... :-)
De små regnskabsark ligger stadig i æsken, der er ved at udvikle sig til et historisk dokument, for de går helt tilbage til begyndelsen af 1990'erne. Så hvis jeg ikke kan huske, hvornår vi har været hvor, så kan jeg altid kigge efter her...
Ja ja, man har de fornøjelser, man selv skaber...ti hi
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Vi har også altid spil med på ferie. Mest er det Rummycup, især mens drengene var med, men vi kan godt finde på at spille det os to "gamle" alene. Det er smadderhyggeligt.
Vi har i 7 år haft noteret hvem der vandt i Settlers, når vi har spillet med vores efterhånden voksne drenge - og der har så altid været kåret en årsvinder. Det var åbenbart det spil, der kunne/kan begejstre os her i familien.
Pas nu på alle registringerne, de er jo historiske, som du selv siger.
Lene: Jeg kender slet ikke Rummycup - og det er da en fejl! Jeg holder nemlig meget af at spille alt muligt - det er bare så hyggeligt... :-)
Frk. Anemone: Hihi, jeg troede kun, at det var mig, der fandt på den slags. Ja, for søren - jeg skal da gemme alle papirerne - de er guld værd, når jeg skal hovere... ;-)
Lige i øjeblikket er det quiz på svensk TV til aftensmaden - vi kæmper en hård kamp, og jeg fører. Lige akkurat... ;-)
Skøn idé - ja, man har kun de fornøjelser, man selv skaber :-) Ludo spiller jeg med mit lille barnebarn, men ellers er vi desværre lidt kedelige her i huset på det punkt ;-)
Ha' en dejlig weekend!
Madame: Af en eller anden grund hører den slags spil til på vores ferier - vi spiller meget sjældent herhjemme. Og det er i grunden lidt synd - men til gengæld kæmper vi i quiz hver dag. ;-)
Du må også have en dejlig weekend!
Send en kommentar