Alle TV-udsendelser med kunstskøjteløb blev fulgt, og jeg strøg over i Lindevangsparken, så ofte det kunne lade sig gøre, for her "vandede" man den cementerede boldbane om vinteren, så det blev en skøjtebane. Andre gange tog jeg toget til Islev skøjtehal, hvor jeg kunne løbe i timevis - kun afbrudt af en portion friskbagte æbleskiver.
Da jeg var tyve og boede i Bruxelles, blev jeg inviteret med på skøjtebanen dér, og jeg var selvsikker og overbevist om, at man da aldrig glemte at løbe på skøjter. Jeg så stadig mig selv som en skøjteprinsesse, men den drøm brast hurtigt. Jeg sad på halen på isen det meste af tiden...
I en mere moden alder tog jeg mig pludselig sammen og kastede mig ud i skøjteløberkunsten igen. Jeg meldte mig til nogle undervisningstimer, polstrede mig med adskillige lag tøj og tilbragte mine lørdage på isen. Åh, det var en herlig tid. Selv om jeg var rusten, så var teknikken ikke helt glemt, og højdepunktet kom, da jeg flere gange løb banen rundt i frisk tempo til tonerne af "Søren Banjomus".
Man bliver heldigvis aldrig for gammel til at føle barnlig glæde... :-)
14 kommentarer:
Dejligt at læse, Mia - hvor er det flot, at du tog skøjteløbet op igen som voksen! Det har jeg selv flere gange tænkt på at gøre, men har aldrig fået taget mig sammen.
Jeg holdt også meget af at løbe på skøjter, da jeg var barn - det vil sige, til jeg var 11. Så flyttede vi her til Djævleøen, hvor den eneste skøjtebane, der dengang var i nærheden, var alt for lille og altid propfuld, og så var det ikke sjovt længere. Der var heller ingen vaffelbod som på min aalborgensiske skøjtebane, der var en overvandet sportsplads ligesom din.
Jeg har aldrig senere fået afprøvet, om jeg overhovedet kan holde balancen på et par skøjter, for jeg tør simpelthen ikke :-(
Herligt at du kastede dig ud i det igen - nej man må aldrig blive for gammel til at føle barnlig glæde. Eller gøre barnlige, fjollede ting ind imellem.
KH Anette
Smil lyder rigtig dejlig at løbe på skøjter...ha en dejligt nyt år. kh
Mia, jeg drømte om at blive skøjteprinsesse, men gjorde slet ikke så meget ved det som dig. Sejt at du tog det op som voksen :-)
Nej hvor modigt. Jeg må udleve mit legebarn på anden vis, for jeg tør altlså ikke det med skøjter.
jeg elsker også at skøjte da jeg var yngre. Nu tror jeg nok at jeg ville falde på halen hurtigt, men hver gang jeg ser skøjtebanen på frederiksberg runddel syntes jeg det virker spændende igen. Godt nytår
Der skal være plads til glæde og sjov..;-D
Madame: Det kræver også, at man ikke lader sig påvirke af alle de unge, man løber sammen med... ;-)
Rasmine: Det var netop også derfor, jeg polstrede mig så meget; kønt var det ikke, men så slog jeg mig ikke så meget, hvis (læs når) jeg faldt... :-)
Anette: Jeg tror heldigvis aldrig, at jeg vokser fra at gøre barnlige ting... :-)
Louise: Det er bare så sjovt! :-)
Lene: Det med skøjteprinsessen er nok for sent, men mindre kan vel gøre det... ;-)
Susanne: Det værste er næsten de unge fyre, der så ofte er på skøjtebanerne. De piler rundt og kan nemt vælte en anden én omkuld - det var derfor, jeg valgte undervisningen, der var mest for nybegyndere...
Havehyrden: Jeg kan stå meget længe og kigge på - da jeg var i Brugge, var der en skøjtebane midt på markedspladsen... :-)
Rejen: Det skal der i hvert fald... :-)
Kunstskøjteløb er herligt, jeg er bare så pokkers dårlig til det. Jeg vrikker hele tiden om, og så dur det jo ikke. Jeg er til gengæld rigtig god til at løbe på inliners (rulleskøjter), så det undrer mig, at jeg ikke kan løve på isskøjter.
Da jeg var barn gik jeg til rulleskøjtedans, og var rigtig god til det - jeg vandt mange præmier! For nok 10 år siden fik jeg så et par inliners af min mand i fødselsdagsgave, og regnede med at det var piece of cake! Jeg skreg hele tiden, og han måtte løbe ved siden af og holde mig i hånden :). Da jeg havde øvet mig lidt løb jeg i en periode med den lokale Trim-afdeling, men blev aldrig fortrolig med det igen - ærgerligt, for det er jo også god motion. Rulleskøjterne er nu smidt ud!
Jeg sidder stadig over lidt endnu, Mia:
http://maendafbetydning.blogspot.dk/2012/02/hvad-man-i-ungdommen-nemmerpa.html
Rigtigt godt nytår, med eller uden, meder under sålerne :)
Gowings: Av ja, jeg har også prøvet den med halebenet og lider under det endnu, så jeg har fuld forståelse. Jeg er sikker på, at jeg også faldt utallige gange som barn, men der var selvfølgelig ikke så langt ned til isen... ;-)
Rigtig godt nytår til dig og fruen også... :-)
Stegemüller: Ja, det er i grunden mærkeligt, når du godt kan løbe på inliners - det har jeg til gengæld aldrig prøvet. Mine rulleskøjter var sådan nogle, der kunne spændes på skoene... ikke HELT så sjovt som isskøjter efter min mening... ;-)
Lene: Hvor flot, at du gik til rulleskøjtedans og ligefrem fik præmier! Jeg så en udsendelse forleden, hvor et par inliner-lignende isskøjter, der altså kunne løbes med uden for isbanen, blev præsenteret. Det kunne være sjovt at prøve... ;-)
Send en kommentar