onsdag den 9. januar 2013

Gråt i gråt


Man kunne også kalde det vådt i vådt. Vi kørte gennem Danmark i tæt tåge og kom til et Tyskland, der var effektivt dækket af gråvejr. Aldrig har jeg oplevet en mere kedelig køretur, for enten regnede det - eller også støvregnede det.

Men for at se de lyse punkter:

1.       Bilen blev godt og grundigt vasket.

2.       Der var ikke noget, der kunne distrahere, for man kunne ikke se noget.

3.       Der var ikke voldsomt meget trafik (eller også kunne jeg bare heller ikke se den... ha ha).

Vejret blev en hel del bedre - og i hvert fald tørt - da vi nåede Belgien, og Brugge i aftenskær er jo altid dejlig...

7 kommentarer:

Madame sagde ...

Ja, det lyder som en lidt trist køretur i hvert fald med hensyn til synsindtryk :-) Jeg håber, du har hyggeligt følgeskab eller god musik at lytte til. Her har alt været gråt i gråt i tre dage. Rigtig god tur videre :)

Fruen i Midten sagde ...

Det er jo det uhyggelige, hvis man ikke er helt sikker på, om der måske er andre bilister der ude i gråvejret/disen. Jeg forestiller mig, at Brugge (også) er smuk i støvregn og tåge :-)

Krearier sagde ...

Det må nu nærmere have sneet kraftigt, for billedet er helt hvidt :D

Ellen sagde ...

Hehe, jeg ville have sagt det samme - jeg kan heller ikke se billedet, så det må virkelig have været gråt! :-)
God videre færd ...

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Se jeg kunne jo godt - af din diplomatiske måde at skrive på - regne ud, at mit billede ikke var med. Så meget for mit første forsøg på at blogge fra min Ipad... ;-)

Fruen i Midten: Nej, det er ikke så godt, hvis man ikke kan se sine med-bilister. Jeg kunne nu godt se det, jeg skulle se - men gråt var det godt nok... ;-)

Krearier: Ha! Jeg ved ikke lige hvad det gik galt dér... ;-)

Ellen: Al begyndelse er svær - det gælder åbenbart også Ipad-blogning... ;-)

Krearier sagde ...

Fint billede der. Hi hi hi ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Krearier: Ja ja, det lykkedes da til sidst... ;-)