Himlens geparder

På vejen tilbage til Danmark havde vi som sædvanligt et ophold i Brugge, og denne gang ramte vi en lørdag. Derfor blev det ikke til noget med husbåden denne gang - alt var optaget - og valget fandt på et andet udmærket hotel i centrum.

Der var mange mennesker på sådan en dejlig sommerlig lørdag, så vi nøjedes med at shoppe lidt nødvendigheder og kigge på markedet om formiddagen, hvorefter vi trak ud til byens yderkanter. Man kan nemlig gå det meste af vejen rundt om byen i parkanlæg langs kanalerne, og det gjorde vi - medbringende en picnic med brød, paté, ost og æblesaft, som blev indtaget i parken.

Efter gåturen fandt vi et skyggefuldt sted på en tagterrasse, hvor vi kunne slappe af med kaffen med udsigt til byens tårne. Og ved ét af kirketårnene blev vi budt på dagens højdepunkt: Vandrefalkenes akrobatiske udfoldelser.

Vandrefalke er et af verdens hurtigste dyr, og det er derfor, jeg kalder dem "himlens geparder". De kan flyve med næsten 400 km/t, når de er på jagt efter et bytte, men her i Brugge legede de bare. De to vandrefalke slog saltomortaler, styrtdykkede, faldt, flød i luften og fløj hver sin vej rundt om tårnet for så at mødes... næsten... i luften.

Det er et godt sted, de har bosat sig - helt oppe i kirketårnet hvor de kan være i fred for de æggesamlere, der har ødelagt så meget for arten, og her i Brugge er der masser af duer og andre byttedyr. Og nu ved jeg, hvor de er og kan holde øje med dem næste gang, jeg er i byen...