Når jeg snakker så meget om at spare - og jeg har virkelig sparet mange penge de sidste par uger - så sker det ikke på bekostning af etik og helbred. I min verden kommer de to ting nemlig i allerførste række.
For at tage det med etikken først: Jeg har aldrig i mit liv købt æg fra burhøns, og jeg kunne ikke drømme om at gøre det! Jeg køber sjældent kød, og når det sker, er det kød fra fritgående dyr. Jeg vil ikke lade min spareiver gå forud for dyrevelfærd - så ville jeg ikke kunne leve med mig selv.
Heldigvis kan jeg spare alligevel. Hos Dyrenes Beskyttelse kan man tilmelde sig en mailservice, hvor man kan få ugens tilbud på produkter, som foreningen kan blåstemple.
Med hensyn til helbred gælder det samme. Jeg vil ikke spare så meget, at det går ud over mit helbred. Så hellere købe lidt, men godt og i øvrigt følge årstiderne. Sæsonens frugt og grønt er klart det billigste, og hvis jeg har mulighed for at dyrke lidt selv, gør jeg det. Sidste år gav et par poser med salatfrø mig dejlig billig salat hele sommeren, og bønnespirer og krydderurter kan nemt dyrkes i en vindueskarm.
Da jeg var yngre, dyrkede jeg jordbær i stor stil... åh, det var en fryd. Så hvis man har plads til de røde dejligheder, kan det varmt anbefales...
8 kommentarer:
Jeg tilslutter mig 100 procent - her tænker vi også på dyrevelfærd og tusind tak for tippet om denne mailservice fra Dyrenes Beskyttelse!
Madame: Jeg er så glad for den mailservice - så får jeg de gode tilbud serveret... ;-)
Helt enig. Tak for linket. Det kendte jeg ikke.
Folehave's univers: Det glæder mig... og selv tak... :-)
Jeg må nok indrømme, at jeg ikke er så flink til at købe økologisk kød, men jeg sætter altså også grænsen ved buræg!
Ellen: Jamen burhøns er da også en vanvittig idé! Jeg har heldigvis fundet gårdbutikker med fritgående høns både i England og herhjemme - dem på billedet er engelske... ;-)
Mia, jeg er helt enig med dig. Jeg er så glad for det økologiske fødevareselskab jeg er medlem af, der køber jeg grøntsager (dog kun i løssalg, for jeg kan ikke bruge alt de har i de ugentlige poser).
Burhøns burde ganske enkelt forbydes.
Kisser: Ja, det ville være en glædens dag, hvis burhøns blev forbudt! Kender du "Burhønsenes Befrielsesfront" på Facebook?
Det kan godt være et problem at gå spist alt det, der kommer i poserne - jeg foretrækker også at købe i løssalg og så selv bestemme, hvad jeg lige har lyst til... :-)
Send en kommentar