Lak og lir

I øjeblikket ser jeg mange serier med boligindretning - det er skønt at "flade ud" foran 11 tommer'en efter en travl, varm dag - og samtidig er det et studie i menneskers forskelligheder.

For nu har jeg set så mange, der falder i svime over eksklusive lamper, toiletter, der selv kan skylle, bruse, lukke og slukke, brusere med lys og duft, for slet ikke at snakke om kæmpestore fjernsyn, som man dårligt kan komme langt nok på afstand af.

Jeg må indrømme, at fascinationen af den slags er totalt uforståelig for mig. For de ting koster jo kassen, som man siger - og jeg tænker bare på, hvor længe man skal arbejde for at få den slags penge indenbords.

Næ, må jeg bede om de udsendelser, hvor man indretter med genbrug, antikfund, gode tilbud og sjove ting, som man igennem lang tid (et helt liv?) går og finder og hjembringer med glæde. Sådan et hjem bliver anderledes personligt. For ingen penge (næsten). 

Foto: lucasfoxbcn

Larm og lummervarme

Hold da op hvor er jeg træt af det lejede hus. Ikke nok med at de store vinduespartier og de mange utætheder, som gav så mange interne kuldegrader i vinter, nu lukker al lummervarmen ind - her er så meget larm, at jeg mest har lyst til at tage tilbage til Bornholm.

De er ved at renovere motorvejen! Det har de gjort længe, og heldigvis bor vi ikke LIGE ved siden af (stakler, der gør det!) - men hver morgen - og dagen igennem - kører kæmpestore lastbiler og arbejdsbiler forbi for fuld drøn fra klokken før-fanden-får-sko-på.

Og nu begynder de ved den sødeste at grave vejen op herudenfor. Der skal lægges fibernet ned, og det hele skal helst laves samtidig. Jamen, vi kan da også lige så godt få larmet igennem...

Det betyder så bare, at vi her i hedebølgedagene ikke kan sidde ude i haven - og vi kan heller ikke være indenfor, hvor varmegraderne snart slår rekord.

Det var så bare et lille surt opstød. Ellers går det vældig godt.. :-)

Farvel for denne gang

Den sidste udflugt gik til Allinge, der var fyldt med sol og turister med is. Normalt kan jeg vældig godt lide Allinge, og jeg har endda prøvet at bo for en tid i et af byens gamle bindingsværkshuse - i øvrigt det hus, hvor der kun er to meters bredde mellem stentrappen og nabohuset.

Det var her, min svigerfar i sin egenskab af kørelærer tog mig med, da han for mange år siden skulle genopfriske mine køreegenskaber - lidt ondt var det at lade mig køre igennem den smalle passage, men jeg undlod da at gå i panik (det var jeg til gengæld lige ved at gøre, da han bagefter tog mig med til Bornholms stejleste gade i Vang).

Men der er forskel på Allinge i vinterhalvåret og en turistmættet sommerby, så det blev kun til en kortere visit. Bagefter tog vi i sindigt tempo én af de utallige småveje hjem til Aakirkeby - og hver gang vi finder én ny vej, siger vi til hinanden: "Her har vi da aldrig kørt før".

Utroligt så stor Bornholm er... :-)

Havgus over Snogebæk

Da vi nærmede os Snogebæk forleden, var hele området gråt i gråt. Ret underligt, da turen ud til vandet havde været solbeskinnet og smuk - men det var selvfølgelig havgus, der dækkede det hele.

Vi kørte ned til havnen og parkerede bilen her. Straks vi steg ud, kunne vi lugte, at luften var tung, fugtig og saltmættet.

Men lidt efter lidt fik solen magt. Og det var godt at finde en plads i skyggen med en god kop formiddagskaffe og udsigt til kønne blomster...

Jeg køber aldrig müesli mere...

Nej, jeg laver det selv fremover, gør jeg. For ih, hvor smager det uendeligt meget bedre - og så er jeg selv herre over, hvor meget sukker og andre uønskede tilsætninger, der kommer i. 

I England købte jeg på et tidspunkt en pose af noget müesli, der skulle være supersundt. Fyldt med gode sager var det - og jeg spiste et par skefulde på min morgen yoghurt. Jeg kunne ikke forstå, at jeg ligefrem fik hjertebanken og ubehag af det, indtil jeg så sukkerindholdet på posen. Så altså; check altid indholdet inden køb - det plejer jeg at gøre, men det snød mig altså dér.

Tilbage til det hjemmelavede: Jeg har fundet flere opskrifter, men den, jeg prøvede i går, er fra udsendelsen med "Ernst i sommerlandet". 

Havregryn, hakkede hassel- og valnødder, græskarkerner, solsikkekerner og hørfrø brunes på en pande (Ernst brugte vist rigeligt smør - det valgte jeg at skære ned på). Der tilsættes kardemomme og flydende nyslynget (i mit tilfælde bornholmsk) honning - og det brunede suppleres med lidt gryn, kerner og frø au naturel.

Smagen skifter en del, når ingredienserne brunes, så det bliver en skøn smagsoplevelse, når det hele blandes sammen.

Jeg har også andre opskrifter, der skal prøves af - blandt andet én fra engelske CRANKS med sesamfrø og kokos, ristet i ovn, men det bliver næste gang.

På indkøb

Vi er ved at lokalisere alle de gode vejboder i nærheden - og også dem lidt længere væk, når vi kører ud i det blå, bornholmske sommerland.

De bliver alle taget på tur, én efter én, for det er så sjovt at se, hvad der bydes på. Og så køber vi det, der frister... man ved aldrig, hvad det ender med.

Vi medbringer to kølekasser, så alt kan holde sig frisk her i varmen, og de er fyldt til randen med sundt og godt, inden vi kommer tilbage.

Og på vejen ser vi sjove ting: En kunstnerisk mur og en smuk gammel bil til salg. Bare for at nævne et par af tingene...

Bornholmsk sommer

I går var der håndværksmarked i Gudhjem, og svigermor tog vanen tro dertil med sine hæklede trøjer og tæpper (ikke at temperaturerne kaldte på trøjer og tæpper, men det skal jo nok blive vejr til dem igen på et tidspunkt).

Vi tog et smut forbi for at hilse på og se de andre udstillere, men uden en parasol var det for varmt at blive ret længe - så vi fandt i stedet et skyggefuldt sted med kaffe og pandekager - og købte nyslynget honning og nyplukkede kirsebær med hjem.

Og så kiggede vi lige lidt på det "hobbithus", som jeg er så forelsket i.

En bid af Bornholm

Ja, nu er vi så her!

I går aftes tog vi til Bornholm for at tilbringe lidt tid med familien, og i dag har vi været på en lille rundtur for at købe ind ved de mange boder og gårdbutikker, der ligger i nærheden.

I Svaneke købte vi ind hos købmanden - med udsigt til hestevognen her - og i Vestermarie og Østermarie fandt vi gårdbutikker med bornholmske specialiteter. Blandt andet nogle lækre hjemmelavede pølser og Svaneke øl til et lille "pølsebord" i morgen.

De friske hindbær blev brugt til en lagkage, mens de friske jordbær, kirsebær og ærter bare skal spises au naturel.

En posefuld rødbeder - netop gravet op af jorden - skal bruges til saft sammen med æbler, og til aftenteen er der dejligt brød med friskslynget honning.

Så det bliver noget med lidt lækkert, lidt sødt, lidt sundt og ... en hel masse bornholmsk... :-)

Sparetips #9 - forsikringer og telefoni

Visse faste udgifter bør man checke med jævne mellemrum - for eksempel forsikringer og telefoni.

Man kan uden at vide det have forsikringer, som er blevet unødvendige - enten fordi man er sikret gennem sit arbejde eller måske via sit kreditkort, eller bare fordi behovet har ændret sig uden at man tænker over det. Måske er man blevet medlem af en forening, der giver rabat på forsikringer...

Jeg har selv sparet en del på forsikringer. Én var helt overflødig, og én kunne jeg netop få med rabat på grund af mit medlemskab af FDM.

Telefonselskaberne ændrer hyppigt på deres tilbud, så også her kan man spare en del. Det kan betale sig at vurdere, om det virkelig er nødvendigt med en fastnet telefon, eller om man måske er så meget på farten, at et mobilt bredbånd i virkeligheden er bedre end et fast.

Også på telefoni-fronten har jeg netop selv sparet en del, fordi der var kommet nogle gode mobilpakker til en tredjedel af det, jeg normalt betalte (i mit tilfælde var der tale om erhvervstelefoner, der bliver brugt rigtig meget).

Det kan godt være lidt af en "hadeopgave" at bruge tid på den slags, men timelønnen kan nemt hente sig hjem, hvis man sparer nogle hundrede - eller måske tusinde - kroner...

Mine yndlingsblomster

Der er ikke meget spræl i den lejede have her... men noget af det bedste er efter min mening denne her, der breder sig stort og voldsomt på en yndefuld måde. En anemone af en slags?

Den vokser flittigt foran soveværelsesvinduet, og hver morgen, når jeg cykler en lille tur på motionscyklen, sidder jeg og kigger ud på de humlebier, der borer sig højt summende ind i blomsterne - én efter én.

Det er sådan en skøn lyd og et skønt syn, og da jeg elsker humlebier, skal jeg helt sikkert have sådan nogle hvad-det-nu-er i min engelske have.

Frokostpause

I disse dage står den på sund - og næsten gratis - frokost. For den består af et æble, lidt økologiske hasselnødder, nogle skovjordbær fra haven og en hel masse nyligt modne ribs - også fra haven.

Ser det ikke dejligt ud?

Balance i tingene

Det gælder om at have balance i tingene. Selv om jeg skal flytte og har travlt med at pakke og indrette - så har jeg rolige dage ind i mellem, hvor jeg sidder i haven bag mit hjemmelavede "skyggetelt" (parasol og to lagner) og skriver/læser.

Og om aftenen går vi vores lange tur, der hver dag byder på nye syn, nye dufte og nye oplevelser. I går var det denne røde valmue, der stod i al ensomhed og fangede aftensolens lys - den er da så yndig!

Jeg er havren

Næsten hver eneste aften tager vi turen ned gennem Gammel Holtegade, op langs golfbanen og gennem skov og mark. I går bemærkede vi kornet på marken, og jeg nynnede den gamle sang af Jeppe Aakjær:

Jeg er Havren. Jeg har Bjælder på,

mer end tyve, tror jeg, på hvert Strå.

Bonden kalder dem for mine fold.

Gud velsigne ham, den bondeknold!

Man kan næsten høre ham den rare mand: Nu skal jeg lige tage et ordentligt billede med min nye mobiltelefon... ti hi

Sommer med Ernst

Sommer med Ernst er titlen på et svensk program, som jeg følger med glæde.

Vi har ikke TV, men jeg har købt en måneds TV-tid via internettet, så min rare mand kunne følge med i Tour de France, mens han arbejder, og så jeg kunne slappe af med et lille aftenprogram efter dagens flytteseance.

Vi skifter lidt med det, men i øjeblikket står det program på svensk sommerhygge.

Ernst Kirchsteiger er multikunstner og indretningsarkitekt, og han tager rundt i det svenske sommerland for at løse små og store indretningsopgaver. Ind i mellem bliver der snakket og lavet dejlig mad - og det er sådan en fornøjelse at se, hvordan Ernst har respekt for gamle byggerier og gamle træer.

Et program med vægten lagt på det gode liv. Det kan varmt anbefales... :-)

Foto: Lars Dahlin

Sparetips #8 - unødvendigheder

Nogle af de ting i husholdningen, som man roligt kan spare på, er unødvendighederne. Det er for eksempel ikke nødvendigt at købe ti forskellige rengøringsmidler, når ét universalrengøringsmiddel og en flaske ganske almindelig husholdningseddike til afkalkning gør jobbet lige så godt.

Det er heller ikke nødvendigt at købe hvidt sukker, som på ingen måde er sundt, eller sodavand, der med et mix af vand, sukker, farve og smagsstoffer heller ikke er det.

Hvis man har to børn, der får en daglig sodavand hver til omkring 4 kr. (kan det gøre det?) - så bliver det alene til små 3000 kr. om året. Hvis man tager efter de mange gymnasieelever, som jeg så ofte ser gå rundt med halvandenliters flasker i frokostpausen, så bliver det til temmelig meget mere...

Selvfølgelig kan jeg sagtens snakke - jeg er vokset op i en familie, hvor sodavand kun blev indtaget ved festlige lejligheder. Og det er jeg faktisk rigtig glad for i dag... :-) 

Foto: Emilian Robert Vicol

Langsom flytning...

I små portioner flyttes ting fra Holte til Lynge. Kasser pakkes, reoler skilles ad, og bilen fyldes i de sene aftentimer, hvor det ikke er for varmt til den slags.

Det er en fornøjelse at kunne gøre det på denne rolige og stilfærdige måde, så man ikke bliver overanstrengt. Og lidt efter lidt kan jeg se og fornemme, at mit lille hus bliver superhyggeligt.

Ih, hvor jeg glæder mig til det hele er på plads...

På tur med gummibåden

Da vi var unge og boede i Helsinge, havde vi meget fornøjelse af en kæmpestor gummibåd, som vi havde fundet (eller fået) et sted fra. Der var masser af plads, så vi kunne sidde mageligt i hver sin ende, og vi kunne endda medbringe "udstyr" i form af trøjer, tæpper og madpakke m.m.

Ofte fragtede vi gummibåden ned til Arresø en ganske tidlig morgen, og så lå vi dér og skvulpede fredsommeligt foran sivene og så på alt det liv, der var i og omkring søen. Andre gange sejlede vi lige så stille ned ad de åer, der udløb fra søen, og vi havde de mest fantastiske naturoplevelser.

Én gang faldt en stålorm ned i båden til os, så vi måtte lægge ind til siden og pænt løfte den på land igen. En anden gang spiste vi frokost på bredden med benene udstrakt foran os, og en hugorm på tur var lige ved at kravle op over mine gummistøvler.

Vi så et væld af forskellige fugle, og store og små guldsmede svirrede om ørerne på os. Vi blev som regel også ædt af myg, men det vænnede vi os til. Der var ikke så meget andet at gøre, hvis vi ville høre nattergalens morgensang og nyde synet af ræven, der kiggede nysgerrigt frem bag en busk.

Foto: Mia Folkmann

Nye åbningstider for Anglofilia

Jeg har besluttet, at jeg fremover holder åbent på faste tidspunkter i stedet for "åbent efter aftale" i mit showroom. Det betyder, at jeg uge for uge fastsætter tiderne og skriver dem ind på netbutikkens informationsside*, og det er nok mere praktisk. Både for mig og forhåbentlig også for de af mine kunder, der kunne finde på at tage en tur til Lynge...

Man kan selvfølgelig stadig ringe og lave en aftale, hvis "mine" tider passer dårligt...

I den forbindelse kan jeg fortælle, at jeg det nye sted kommer til at bo lige over for min søde veninde Susanne, der har netbutikken "Sille og Sylvester". Vi går med jævne mellemrum ture sammen, og nu kan vi altså tage udgangspunkt i forretningsområdet og udforske de skove, der ligger lige i nærheden.

Det var i øvrigt helt tilfældigt, at vi kom til at bo næsten dør om dør. Jeg fandt mit lejemål på nettet og tænkte slet ikke på, at det lå i nærheden - ikke før jeg kom ud for at se huset og opdagede, at jeg her nærmest ville være i "vinkeafstand".

Meget smart og praktisk, hvis vi har kunder, der vil kigge lidt begge steder...

* Du kan se åbningstiderne lige her...

Foto: Leo Reynolds

En anden form for tålmodighed

I går tilbragte jeg det meste af dagen med at vente i banker - først den ene... så den anden. Sammenlagt blev dagens ventetid (=spildtid) på et par timer.

Mens jeg således stod og ventede på at komme til, tænkte på jeg dengang, hvor min far lærte mig glæden ved at gå i banken - glæden ved at spare op. Gad vide, hvad han ville have sagt nu, hvor alting nærmest er ragnarok, og banker åbenbart ihærdigt prøver at få alle til at betjene sig selv.

Det sidste gælder også de ældre, der hverken har computer eller mulighed for at sende penge pr. SMS. Jeg så flere grædefærdige (ingen overdrivelse her) ældre uden elektroniske alternativer, der havde ventet længe enten stående op eller siddende på hårde stole.

Det kan man altså ikke byde hverken dem eller os andre.

Sparetips #7 - tålmodighed

Man kan spare meget ved at være tålmodig, for det er tit utålmodigheden, der lokker til dumheder.

Når man for eksempel får sit første hjem, så vil man gerne indrette sig helt rigtigt lige med det samme. Man skal have så mange ting: Møbler, gardiner, senge, tæpper, køkkentøj og meget meget mere.

De utålmodige køber måske tingene på afbetaling og betaler dyre renter og gebyrer - men der er ingen, der siger, at man skal have det hele på én gang. Måske kan man låne sig frem i begyndelsen; måske kan man købe nogle ting på loppemarked eller i Den Blå Avis. Måske kan man peppe nogle af de ting op, som man har med hjemmefra.

Hvis man bare kan fylde det nye hjem nogenlunde ud for små midler, så kan man altid forbedre hen ad vejen. Det kan være ret sjovt at bruge sin fantasi og samtidig spare op, så man er klar til de gode tilbud, der givetvis dukker op.

Jeg husker stadig det smarte sofabord, som jeg fandt til stærkt nedsat pris i Illums Bolighus, da jeg som teenager indrettede mit eget værelse. Jeg havde udset mig bordet inden udsalget startede, og jeg løb om kap med en herre, som også havde udset sig det. Men jeg kom først - og jeg satte mig på bordet med korslagte arme og ejermine, så manden måtte gå med uforrettet sag.

Det sofabord havde jeg glæde af i mange år, og det kom med ikke bare til mit første, men også mit andet hjem.

Foto: © James Marvin Phelp