Når man for eksempel får sit første hjem, så vil man gerne indrette sig helt rigtigt lige med det samme. Man skal have så mange ting: Møbler, gardiner, senge, tæpper, køkkentøj og meget meget mere.
De utålmodige køber måske tingene på afbetaling og betaler dyre renter og gebyrer - men der er ingen, der siger, at man skal have det hele på én gang. Måske kan man låne sig frem i begyndelsen; måske kan man købe nogle ting på loppemarked eller i Den Blå Avis. Måske kan man peppe nogle af de ting op, som man har med hjemmefra.
Hvis man bare kan fylde det nye hjem nogenlunde ud for små midler, så kan man altid forbedre hen ad vejen. Det kan være ret sjovt at bruge sin fantasi og samtidig spare op, så man er klar til de gode tilbud, der givetvis dukker op.
Jeg husker stadig det smarte sofabord, som jeg fandt til stærkt nedsat pris i Illums Bolighus, da jeg som teenager indrettede mit eget værelse. Jeg havde udset mig bordet inden udsalget startede, og jeg løb om kap med en herre, som også havde udset sig det. Men jeg kom først - og jeg satte mig på bordet med korslagte arme og ejermine, så manden måtte gå med uforrettet sag.
Det sofabord havde jeg glæde af i mange år, og det kom med ikke bare til mit første, men også mit andet hjem.
Foto: © James Marvin Phelp
14 kommentarer:
Åh ja - helt enig, man kan spare mange penge på den måde, og det er også meget sjovere. Min første lejlighed havde en reol, hvor mursten dannede adskillelsen melem brædderne, og sofabordet lavede jeg selv med små kakler fra Panduro Hobby :-)
Madame: Ja, og du kan sikkert også huske de malede ølkasser, som man tit brugte til reoler. Dem var jeg meget glad for... ;-)
Jeg ville godt nok gerne se det sofabord. Har du det stadig?
Mia, min jyske svoger sagde fuldstændig samme. Han er storlandmand nu, og han startede i det ganske små ... Han rystede på hovedet af de nye unge landmand der skulle have det hele på en gang, også de store landbrugsmaskiner.
Jeg må nok indrømme, at jeg på mine gamle dage har ladet tålmodigheden gå fløjten, er der noget jeg har brug for, bliver det købt nu og her. Der er jo den korte ende tilbage af mit liv, og jeg vil have glæde af det NU.
Det giver fuldstændig mening! Jeg har været meget utålmodig i løbet af årerne, men livet har efterhånden lært mig, at det bedste som regel er værd at vente på. Erfaringen har kostet, men pyt.
Tålmodighed er i øvrigt svar på mange spørgsmål. Det er ikke bare en dyd, det er en gave, hvis man kan finde lidt ro i blodet og give tid. Så kommer det som regel, det, man håber på ... og hvis ikke, kommer der noget andet og endnu bedre!
God mandag! Hvad blev der af sofabordet?
Du har helt ret, og i min verden er det kun huse og måske biler, der bliver købt på afbetaling.
Jeg fatter simpelthen ikke dem, der fx køber en ferie på klods - så kan man gå og betale til en brugt ferie i månedsvis. Det må virkelig være surt.
Glæden over at spare sammen til noget gør, at det bliver så meget mere værdifuldt endelig at kunne erhverve sig tingen.
Til gengæld har jeg det nu lige som Kisser: mangler jeg noget, og pengene er der, så køber jeg det.
Vi er helt enige. Og derfor er jeg lige nu ved at have det køkken, som jeg gerne vil have. Og tro mig - jeg har ventet :-)
Min indre film kører lige et tema omkring borde og folk, der løber rigtig stærkt. Ganske underholdende.
Rasmine: Det var også smukt! Det var sortbejdset, firkantet og med korte, flade ben. Meget "designeragtigt" som Illums Bolighus tit er (og var) - men prisen var til at komme i nærheden af på udsalg.
Desværre har jeg ikke bordet mere. Og jeg kan ærlig talt ikke huske, hvorfor jeg skilte mig af med det.
Kisser: Jamen det er da også tosset at sætte sig i dyr gæld. Det bliver unødvendigt hårdt på den måde. Men jeg skal gerne indrømme, at jeg også køber det, jeg har brug for, hvis jeg har pengene til det...
Megan: Tålmodighed er på mange måder en dyd, der kan læres. Jeg har også selv (én gang) prøvet at købe på afbetaling, og jeg hadede det. Gør det aldrig mere. Jeg kan ikke huske, hvor bordet blev af - men det har nok været noget med, at det smarte bord ikke passede til det gamle hus, jeg fik for tyve år siden...
Ellen: Ja huse er svære at komme til uden lån, og biler som regel også. Men jeg må indrømme, at jeg har nydt de gange, hvor jeg har købt bil kontant (det ER sket...!). Jeg har heldigvis (genfundet) glæden ved at spare op og vente på tingene, men det er klart, at der er visse undtagelser. Min computer kan jeg f.eks. ikke undvære så meget som et øjeblik...
Susanne: Hvis du har ventet så længe på dit køkken, så er det nok også blevet lige præcis som du vil have det. Ingen forhastede beslutninger dér... ;-)
Ja, det har sikkert set sjovt ud med os, der løb om kap. Men jeg var yngre og hurtigere dengang, og så kan man jo sagtens vinde væddeløbet... ;-)
Jeg er jo så vanvittig heldig, at jeg mangler shoppe genet ;-)
Men selvfølgelig køber jeg også tøj m.m., et par gange om året, og det er når Bon A Parte holder UDSALG.
Jeg mangler faktisk ikke rigtig noget, og skulle jeg falde over noget, jeg ikke kan leve uden, koster ting(ene) sjældent ret meget.
Når jeg en sjælden gang besøger Bahne falder jeg total i svime, men når det kommer til stykket, mangler jeg alligevel intet, og jeg gider IKKE købe bare for at købe.
Gosh, hvor lyder jeg kedelig. HI HI
Krearier: Mit shopping gen bliver till fulde dækket ind, når jeg køber til min netshop. Derudover er der få ting, jeg mangler - det skulle da lige være den der autocamper, jeg bager på... :-)
Mia - En autocamper mangler vi jo begge. Hi hi
Krearier: Den skal nok komme - til os begge. Man skal bare ville det stærkt nok. Tror jeg... ;-)
Send en kommentar