Vi boede langt ude på heden i Cornwall, hvor vi havde lejet et lille hus. Her sad jeg og læste historien om den lokale præst, der efter sigende skulle gå igen på kirkegården.
Det måtte selvfølgelig undersøges nærmere, og hvornår bedre end ved midnat... Så vi gik i buldrende bælgmørke (der er altså ingen lygter eller lys fra huse derude) hen til kirkegården og famlede os frem til en bænk ved den lave mur.
Her sad vi en times tid. Og mens det var meget spændende med masser af lyde fra får, der fik sig en bid natmad bag muren og fra mus og ugler og alt muligt andet, der er i fuld gang på den tid af døgnet, så så vi ingen spøgelser. Eller præster for den sags skyld. Meget skuffende!
Det var ikke, fordi vi ikke havde indstillet vores antenner på sagen. For vi har faktisk ved flere lejligheder oplevet "mystiske hændelser". Nogle mere behagelige end andre.
Du kan læse om ét par af dem lige her...
Foto: Ricardo Reitmeyer
7 kommentarer:
Buuuuuhhhhh - du er sandelig ikke sådan at skræmme, jeg tror nu nok jeg kunne være sådan en kirkegårdsoplevelse foruden - jeg er ikke sikke på at "spøvelser" altid er venligtsindede :)
Sussi: Det er jeg sikker på, at de IKKE er... ;-)
(Nu havde jeg jo ham dér den stærke rare mand med, så der var ikke noget at være bange for...)
Jeg har en gang taget en hel flok FDFer med på kirkegården ved midnatstide. Vi var fire voksne sammen med børn i alderen 10 - 14.Det var faktisk hyggeligt og et af børnenes mor arbejdede som kirkegraver, så da en mærkelig lyd startede kunne hun fortælle de andre at det blot var kølemaskinen fra kapellet :-)
Jeg tror ikke, jeg ville have mod til at gå på kirkegården ved midnat i buldrende bælgmørke ... :-)
Lene: Jeg kan forestille mig, at børnene har fundet det RET spændende. Jeg oplevede engang, at det røg fra en af de oldgamle stenkister, og vi spøgte (!) med, at ham dernede nok lå og tog sig en smøg... ;-)
Madame: Ti hi, jeg havde nok heller ikke gjort det, hvis jeg havde været alene... ;-)
Ja, jeg havde dæleme heller ikke gjort det uden selskab, men jeg er også en kylling ... bryder mig slet ikke om mørke skove, fx, og det er ikke fordi jeg er bange for spøgelser :-)
Som jeg også skrev dengang til dit spøgelses-indlæg, vil jeg ikke afvise fænomenet - så vidt jeg ved, er der hverken beviser på, at de eksisterer eller at de ikke eksisterer, så jeg er åben - har det bare endnu til gode at opleve et spøgelse :-)
Ellen: Ti hi, jeg er normalt ikke så bange for mørke skove, hvis jeg kender dem. Du skulle nu ikke ønske dig at møde mit "spøgelse" fra Madeira-huset; hun (jeg tror bestemt at det var en hun) var ikke sjov. Men ellers har jeg mærket fænomenet flere gange.
Jeg er også af natur ret skeptisk, men jeg tror alligevel på visse ting - især når både jeg og min rare mand uafhængigt af hinanden oplever de samme...
Send en kommentar