Ved siden af lå tobakshandleren, hvor man kunne låne
telefonen. Dengang havde vi ikke selv telefon, men måtte enten bruge tobakshandlerens
eller gå ned til en rød telefonboks på Peter Bangs Vej. Somme tider gjorde vi
det sidste, for telefonrummet inde i butikken var særdeles lydt, og man kunne
høre alt, hvad der blev sagt. Selv om den rare tobakshandler altid bevarede
pokeransigtet og blot tog imod de ti øre, det kostede at ringe.
Det var også her, jeg fik mit allerførste Anders And blad.
Min far købte det til mig, og det blev starten på min barndoms kærlighed til
Andeby - og til kulørte hæfter i det hele taget. Den blev dog aldrig overgået
af min kærlighed til bøgerne, men til de små pauser var hæfterne bedst. Når jeg
var syg, kom hele kassen med tegneseriehæfter frem, og så lå jeg i sengen og
læste dem ét efter ét.
Det var slet ikke så tosset at være syg dengang…
15 kommentarer:
Det er næsten de samme minder, jeg har :-) Jeg elskede Anders And bladene, og de var vel med til at give os smag for at læse.
Vi måtte altså 100 meter ned til Sallingvej for at købe ind :-)
Vi var heldige i mit barndomshjem for min far havde alle de kulørte hæfter med hjem og nogle ugeblade en eller to dag før de udkom. Jeg elskede både Anders And og Hopalong Cassidy.
Åh de skønne minde.
Dejligt tilbageblik, jeg kan ikke huske så meget fra min barndom. Men blade elskede jeg også, dog var det Sølvpil jeg læste, jeg elskede indianerne og deres liv.
KH Anette
Jeg samlede også Anders And blade. De stod perfekt i isbøtterne fra mine bedsteforældres ishus ved stranden.
Når jeg tænker tilbage på vores lille købmand, så var jeg mest fascineret af hans tipsapperat. Den gang havde vi for øvrigt 2 købmænd og 1 brødudsalg som havde åbent hele året på lille Reersø.
Det er sjovt, at du sådan får åbnet for mindeposen hos os rundt omkring.
Madame: Jeg tror faktisk, at det var derfor, min far købte det første blad til mig. Og hans bagtanke lykkedes i hvert fald - jeg udviklede mig til en rigtig læsehest... ;-)
Kisser: Hoppalong Cassidy kan jeg slet ikke huske, men jeg har givetvis kendt det. Illustrerede Klassikere læste jeg også mange af, og flere af dem lagde grunden til den viden, jeg har i dag... ti hi...
Anette: Ja Sølvpil kan jeg huske; jeg læste også med stor fryd om indianerne. Jeg læste vist egentlig det meste, såvidt jeg husker... ;-)
Susanne: Ja tipsapparatet var sjovt. Vi spillede ikke tips, men jeg stod altid fortryllet og kiggede på, når andre gjorde det... ;-)
ÅH...ja, slagter, bager, ismejeri, fiskehandler og grønthandler for ikke at tale om skærsliberen.
Købmanden, hvor der blev vejet af i løsvægt, ja sådan var jo i alle forretninger. En rød pølse fik ma at gnave på, til hjemture, fra slagteren. Gode minder.
folehave's univers: Ja eller en flæskesvær - og ostebidder hos ostehandleren. Det var lige noget... ;-)
Skærsliberen kom hos os på cykel, og så ringede han på og spurgte, om vi havde knive, der skulle slibes. Det havde vi som regel... :-)
Ih, hvor dit indlæg sætter gang i minderne :-) Jeg boede på landet, så min mor ringede en gang om ugen til brugsen efter varer, som så blev bragt ud. Ikke meget sjov i det. Til gengæld var det superfantastisk at gå med mormor ud at handle på Frederiksberg. Eller tage med morfar efter morgenbrød. Sommetider tog vi endda sporvognen til den næste bager, bare for at gøre det ekstra spændende for mig, det lille bondebarn :-)
Fruen i Midten: Ja, det må have været sjovt for et lille bondebarn... ;-) Jeg havde det jo så lige omvendt - elskede at komme på landet som bybarn... ;-)
Jeg voksede op med SUMA i Sorgenfri; det første supermarked i Danmark. Trods det var der en del andre butikker på torvet. Der var plads til alle dengang, da supermarkeder ikke skulle sælge medicin, bøger, tøj musik. Jeg husker da SUMA fik mælk på programmet og rygtet gik at den var sur - i modsætning til mælken fra bageren. Det har ændret sig. Sjovt nok har boghandleren på Sorgenfri torv overlevet alle tidligere supermarkeder.
Jeg kan også huske vores to små købmændsbutikker som også havde den dejligste kaffeduft, og Anders And bladene var også et hit hos mig når jeg var syg. ;-D
Gowings: Jeg kender ikke (eller rettere, kendte ikke) forretningerne i Sorgenfri særlig godt, for vi havde ikke bil og tog kun til Sorgenfri, når vi skulle på Frilandsmuseet. Men du har helt ret i, at der var plads til alle dengang - og jeg må indrømme, at jeg ville ønske, at det stadig var tilfældet. Jeg kender godt boghandleren - og det er så flot, at den har overlevet. Meget smart med den sure mælk i øvrigt... ;-)
Rejen: Det var så hyggeligt at komme ned i butikken, og der var altid tid til en snak... ;-)
Hvor er det hyggeligt at læse om Mia, jeg har også mange barndomsminder, mange ting er bare ikke mere..
Tænk at kunne komme tilbage, og gå på opdagelse i barndommens land.. :)
Susan: Dejligt at du synes om det, Susan. Nej, mange ting er desværre ikke mere, men heldigvis kan man finde dem frem i tankerne.. :-)
Send en kommentar