Ligesom tidligere år har jeg en lille stand på årets bogmesse i Bella Centret (den hedder C3-020, hvis nogen skulle finde på at kigge ind til mig).
I år skal jeg udover mine ANGLOFILIA magasiner også have min nye bog med - så jeg har gået og tænkt på opstilling og indretning af de 9 kvadratmeter. Selv om de er hurtigt overset, gælder det jo om at få det bedste ud af pladsen.
Man kan leje sig til meget, hvis man ikke selv har - eller bare ikke vil slæbe mere end højst nødvendigt - men det er pænt dyrt. Så i stedet tager jeg denne gang to små reoler med fra butikken og supplerer med nogle små, meget billige borde fra IKEA. De kan stables og stilles op, så de kan fyldes med blade og bøger.
Vidste I i øvrigt, at der er noget der hedder Lack Hack? Hvor man "hacker" de små borde, bruger dem til alverdens ting og gør dem personlige med få midler. Der findes masser af eksempler på bl.a. Pinterest - og denne her løsning er én af de meget smarte. Lack forvandlet til Lego-legeplads...
Foto: AngryJulleMonday
4 kommentarer:
Hvor bliver det spændende at komme ikke bare med dine magasiner , men også din bog :)
Miri: Ja, det bliver så spændende - og jeg glæder mig :-)
God fornøjelse med messen.
I et indlæg længere nede skriver du om at hilse på folk. Jeg er også altid en af dem der hilser. Vi kunne godt være lidt mere åbne.
God og dejlig aften til dig.
Klem Lonni
Lonni: Tusind tak; det skal nok blive sjovt. Ja, du har ret - det ville være rart... :-)
Send en kommentar