Jeg har adopteret denne vane, men i Danmark er det altså ikke helt så udbredt. For at sige det mildt!
For langt de fleste gør deres bedste for at undgå at møde mit blik. Hække er pludselig meget interessante; asfalten mindst lige så spændende - hvis man da ikke bare ser frem for sig uden at se...
Af og til farer der en djævel i mig, og jeg vræler et frydefuldt "hej" så højt, at det spjætter i folk.
Halvdelen udvikler en øjeblikkelig døvhed og ignorerer mig totalt (= skøre kone!) - mens den anden halvdel fremtvinger et lille smil og en hilsen.
Ja ja, det er da bedre end ingenting! Men der er altså ikke noget at være bange for! Et smil og en venlig bemærkning luner og pynter på en gråvejrsdag... :-)
12 kommentarer:
Jamen du godeste, Mia, det må da være et 'Kjøwenhawnerfænomen' ... vi hilser da næsten altid på folk (og bliver hilst tilbage), når vi går ture forskellige steder i landet.
Det samme gør sig gældende her i Sverige.
Herude på bøh hilser vi også på hinanden.
-Og heldigvis for det.
Her hvor vi bor ude på landet hilser alle på hinanden, når man går ture :-)
Vi må færdes meget forskellige steder, her hilser langt de fleste. Der er selvfølgelig nogen der ikke gør, men det er jo bare synd for dem.
Og i lørdags, da vejret var så fantastisk, boblede det også over med kommentarer over hvor skønt vejret var.
KH Anette
Ellen: Det er da rart at høre! Når nu jeg til næste år triller land og rige rundt i autocamper, kan jeg jo lave en test af "hilse-zonen"... ti hi...
Farmer: Jamen, det skal man da også... synes jeg... ;-)
Madame: Ja, det vil jeg tro. Men nu har jeg gået tur i blandt andet Hillerød adskillige gange, og det er åbenbart ikke (altid) landligt nok... ;-)
Anette: Jeg har åbenbart bare været uheldig på mine ture. Men jeg går nu mange steder - både i "Københavner-zonen" og uden for den... ;-)
I sidste uge mødte eg en mand, da jeg gik ud fra bageren tidligt fredag morgen. Jeg kender ham ikke, men han smilede og sagde godmorgen og god weekend. Jeg fandt mig selv med øre til øre smil, og det glædede mig langt op ag dagen.
Det er så let, og det koster ingenting.
Susanne: Det er nemlig lige præcis dét. Det skal dertil siges, at jeg faktisk tit får smil fra totalt ukendte mennesker, og det er så dejligt. Det er bare på gåturene, det kniber... ;-)
Jeg er nok en af dem, der ikke ser på mennesker jeg møder på min vej - ved ikke hvorfor. Men nu vil jeg forsøge at rette ryggen og sende et smil til dem jeg går forbi :-)
Hæ hæ - kan lige se det for mig :) Jeg var også dårlig til at hilse...Men så flyttede jeg til udkants Danmark og her hilser man altså- så det gør jeg så også nu :)
Christina: Jeg er sikker på, at mange bare ikke tænker på det - ligesom du. Men det ER altså så rart at gi' og få en lille hilsen... ;-)
Miri: Ja, den slags hører sig til nede sydpå... ;-)
Javisst är det skillnad på när och hur man hälsa på varandra i UK och i Skandinavien.
Lenaiwales: Det er så hyggeligt med et lille hej og god eftermiddag, ikke?! :-)
Send en kommentar