fredag den 22. maj 2015

Et af mange yndlingssteder

Det er ingen hemmelighed, at Croft Castle i Herefordshire er ét af mine mange yndlingssteder. Jeg kommer der ret tit - enten med gæster eller uden - og det er altid en fornøjelse.

Huset er hyggeligt og charmerende og har den mest fantastiske udsigt, og ved siden af ligger den fineste lille kirke - men det er nu især haven, jeg holder af. Bag de beskyttende mure dyrker man både vin og grønsager, og hvis man er så heldig at få en plads i én af de liggestole, der er stillet frem, kan man sidde og nyde livet med udsigt til blomster og fugle i forgrunden og slottet i baggrunden.



3 kommentarer:

Ellen sagde ...

Tænk, hvis man kunne nå bare at se halvdelen af de underskønne steder, der er at se i England :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Ja, der ER virkelig mange at vælge imellem :-)

Anonym sagde ...

Jeg glæder mig virkelig meget til at komme med på dine udflugter til september - jeg er så glad for, at min datter fik mig overtalt til at rejse. Kh Marianne