Det er en stor dag i dag! Vi har modtaget vores certifikat og vores registreringsnummer med posten! Så NU er det bare med at få fremstillet et par plader til for og bag, og så er der ingen undskyldning for at køre tur med store dyt.
Og nu, når man ser tilbage, var det jo egentlig ikke så svært med de plader... man skulle bare have en tålmodighed som en engel, og det gælder nok mange steder - og i mange lande. Jeg husker stadig mine år i Bruxelles, hvor tålmodigheden også kom på prøve ganske mange gange.
Vores første tur kommer nok til at gå op nordpå, hvor vi skal have taget mål til tæpper i et "autocamper-tæppeland". For især om vinteren er det rart at have noget blødt og varmt at træde ud på...
6 kommentarer:
Tillykke - det er vel nok dejligt for jer :-)
Madame: Tusind tak; ja vi er også så glade... :-)
Stort tillykke.
Kh Marianne
Marianne: Tusind tak - nu skal vi snart på opdagelse... :-)
DET var dejligt for jer - selv om jeg vil mene, at der nu ikke er nogen undskyldning for IKKE at køre tur med den store bil :-)
(Sorry ... )
Jeg ønsker jer en masse gode og oplevelsesrige ture rundt i de europæiske lande.
Ellen: He he, det er der nemlig IKKE... ;-) Det skal nok blive sjovt, men vi må lige vente lidt med de længere ture - for først er der gæster at tage sig af :-)
Send en kommentar