tirsdag den 26. juli 2016

Det lakker mod enden...

Ak ja, intet varer evigt, og i morgen skal vi væk herfra. Jeg føler mig ellers ganske hjemme her i det lejede sommerhus og kunne godt blive en 3-4 uger mere.

Men så igen... jeg føler mig som regel altid hjemme, uanset hvor jeg er. Jeg er god til at "slå mig ned", når jeg selv skal sige det.

I dag har haven været fuld af unger. Egernunger, hareunger og et væld af fugleunger. Den ene bumsede ind i et vindue og måtte blidt hjælpes op i en busk. Det var en lille sanger, der ikke havde lært at styre - og som altid, når den slags sker, holdt jeg den forsigtigt i hænderne et stykke tid, mens den sundede sig. Så snart fuglen begyndte at røre på sig, var tiden inde til at give slip...

Lige nu sidder jeg på terrassen og lytter til alle de gæs, der trækker henover huset. De kommer i store flokke hver aften, og jeg elsker lyden fra dem.





Jeg lovede i øvrigt den meget søde ejer (der er lige så glad for dyr som jeg) at fortælle, at hendes sommerhus kan lejes til særdeles rimelige priser næste år. Den store naturhave er indhegnet, hvis man har en lille hund med, så den kan rende frit. Det er noget, min Gussi-hund har nydt!

Huset er ikke specielt moderne, men det skal sommerhuse ikke være. Her er, hvad man har brug for - og her er superhyggeligt.

Hvis I skulle være interesserede, kan I skrive til mig - så skal jeg formidle kontakten til udlejer.

Og hvad vi nu skal? Tja... noget helt andet. Hvis I læser med her, så ser I, hvad det er... ;-)


6 kommentarer:

Fruen i Midten sagde ...

Haha, med den cliff hanger skal du da nok få mig til at læse med ;-) Og så vil jeg prøve at huske, at nogen har et sommerhus, man måske kan leje. Hvem ved, om det skulle blive aktuelt :-)

Mia Folkmann sagde ...

Stegemüller: Jamen det er da også så hyggeligt. Indbyder til bare at slappe af, gå ture og læse bøger... Og nu skal vi så... noget andet ;-)

Fruen i Midten: He he, det er såmænd ikke så spændende, men bare noget andet. Lidt spændende for os, fordi... nå ja, vi får se... ;-)

Ellen sagde ...

Omgivelserne kan man i hvert fald ikke klage over, og Jungshoved (som jeg formoder vi stadig er på) er aldeles dejlig. Fandt I Svend Gønges hule?

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Ja næsten. Vi kunne gå derned, men der var meget sjappet, så vi opgav, da vi var i nærheden. ;-)

Lisbeth (countryliv) sagde ...

Dejligt sted I har været Mia, jeg elsker at være i sommerhus - det er en skøn stemning i et sommerhusområde. Her er ikke sommerhusstemning i den forstand at her er trafik og gadelygter, men sommerstemning har vi :-) Og fugleunger en mas:) Vi fodrer fugle hele året og det giver bonus - vi har en flok gråspurveunger som pludselig slår sig ned i hækken eller i græsset og så er der et leben uden lige. Egernet kommer om morgenen når her er ro så sidder den i græsset og spiser solsikkekerner. Hyggeligt! Indimellem kommer her også en lille mus - men den holder mest til ude foran ved cykelskuret, der kan den pusle i fred uden indblanding fra mennesker og dyr;))

Jeg håber at I og Gussi kommer til at nyde den kommende tid :-)

Mia Folkmann sagde ...

Lisbeth: Hvor lyder det dejligt med al det liv i haven. Jeg vil holde øje med den lille mus, for jeg elsker faktisk (også) mus. Selv dengang da vi havde en hel familie boende i vores engelske hus... ;-)

Jeg er sikker på, at vi får det dejligt. Og det håber jeg også, at I gør. Nyd det! :-)