torsdag den 21. juli 2016
En ven for livet
Hele mit voksne liv har jeg haft dyr med en fortid. Alle mine katte kom enten af sig selv eller blev fundet i nød, og mine parakitter (i hvert fald den ene af dem) kom flyvende af sig selv.
Min hund kom - om ikke af sig selv, så dog fra et internat, hvor han havde været i flere år.
Jeg har aldrig fortrudt. Ikke ét af mine mange dyr har givet mig problemer. Mindst af alt Gussi-hund, som jeg er blevet noget så super glad for. Han er sød og nem - og lidt fræk. Det må man gerne være... :-)
Hvis jeg nogensinde igen skulle have et dyr (man ved jo aldrig), ville jeg absolut åbne mine døre for et hjemløst dyr. Man får så utroligt meget igen - og man får en ven for livet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Sådan har jeg det også, Mia. Jeg tager også imod de dyr, som kommer til mig.
Det glæder mig, at I har fået en så dejlig hund som Gussi og at I giver ham de dejligste oplevelser.
Sikke en vidunderlig video ...
Lone: Ja, det er en skøn film. Den kørte som reklame på engelsk TV for nylig, og jeg var lige rørt hver gang... ;-)
Gussi er den kæreste hund og ganske velopdragen, når man tænker på, at han har været i internat det meste af sit liv.
Hvor er det godt, Gussi fik den bedste familie, man kan ønske sig <3
Lone: TAK, søde Lone :-)
Send en kommentar