De sidste par år har vi holdt jul i lejede sommerhuse - men denne jul er vores første på Lolland.
Juletræet i entreen er tændt; der spilles engelsk julemusik i radioen på første sal - og inde hos min mor er der pyntet op efter alle kunstens regler. De fine gamle juleduge, som min moster så dygtigt syede, er lagt på bordene, og der er gran i vaser og kravlenisser hist og pist.
I aften får vi mad fra Meyers. Det er dejligt nemt, når vi har travlt i hverdagen - og bagefter skal vi hygge os med kaffe og hjemmebag og selvfølgelig have gaver. Jeg tror, at der er mindst én, der bliver ret overrasket og glad :-)
Og efter vores juleaften inde hos min mor kan vi trave de mange skridt hjem... jeg tror, at der er mindst TYVE ind til os. I England kalder man det at bo "within staggering distance" - derovre er det dog afstanden fra pubben, de snakker om... altså at bo i "vakleafstand fra pubben".
Jeg tror dog ikke, at der bliver meget vaklen her. Der er nemlig nisseøl til maden... ;-)
RIGTIG GLÆDELIG JUL!
2 kommentarer:
Og tak, i lige måde. Det er altid rart at kunne gå hjem fra en god aften, men jeg kan godt se, at nisseøllet nok ikke har slået jer ud :-)
Ellen: Nej, der skal mere til. Men nisseøl smager godt :-)
Send en kommentar