Vi har fundet os godt til rette i vores lille Trille campingvogn. Man lærer forbavsende hurtigt at klare sig på sparsom plads, og selv om jeg - med erfaring fra vores to tidligere autocampere - beherskede mig ganske meget, da vognen blev pakket, så er der alligevel adskillige ting, der bliver "sat af" næste gang.
Til gengæld er der ting, som jeg er blevet glad for at have med. Først og fremmest vores lille robotstøvsuger, der ikke fylder nær så meget som en rigtig støvsuger med slange og mundstykke. Hver morgen efter morgenmaden slipper jeg støvsugeren løs, mens jeg reder senge - og træder behændigt hen over "Roberta" - og vi er som regel færdige, når opvasken er klaret. I autocamperen var det altid en kamp at holde rent, fordi der var så mange niveauer og hjørner, men her går det som en leg.
Mikroovnen, som vi begge helst ville have været fri for, fordi vi aldrig bruger sådan én... den fungerer perfekt som brødskab. Og vi elsker vores store badeværelse, der fylder hele bagenden af vognen. Vi bruger det flittigt, når vi holder på pladser uden faciliteter, så vi klarer os fint med bare vand og strøm.
Alt i alt har campingvognen vundet på point. Den er virkelig blevet vores lille hjem på hjul; vi har, hvad vi skal bruge, og vi nyder, at vi kan bosætte os præcis, hvor vi vil - for en tid...
6 kommentarer:
Hola Mia. Jeg er ikke spor misundelig - selv efter en kort ferie i Ruabon i Wales hvor det var fantastisk dejligt - er jeg misundedelig på jeres camper - men måskew ogh mede lidt held opnår jeg det nok en dag!!
Gorm: Alt kommer til den, der kan vente, ved du nok... ;-) Hvor sjovt, at du har været i Ruabon i Wales... den passerer vi på tirsdag, når vi kører fra Chester til Church Stretton, som er vores næste stop...
Fin vogn, I har fået jer der!
Jeg er lidt imponeret over, at I kan (og har lyst) til at være hjemmefra så længe ad gangen. Jeg elsker at holde ferie, men efter jeg er jobstoppet, kan jeg godt mærke, at hjemmet trækker efter godt et par uger. Sådan var det slet ikke, mens jeg arbejdede :-)
Og okay - hjemmet trækker mere om sommeren end om vinteren ;-)
Hvor længe regner I med at være væk? Eller planlægger I ikke så meget, men tager det som det kommer?
Ellen: Tak, det er faktisk en engelsk vogn (men købt i DK, så derfor er døren i den "rigtige" side). Jeg har altid elsket at være på farten, men pengene har jo sat en vis bremse... 3 måneder med B&B ville koste en formue, men med en campingvogn er prisen jo en ganske anden.
Vi regner med at være væk 3 mdr. om foråret og 2 mdr. om efteråret, cirka, og så være hjemme og have åben butik resten af året. Jeg har ikke lyst til at rejse i højsæsonen og heller ikke om vinteren, så det giver lidt sig selv.
I campingvognen kan jeg koncentrere mig om at oplevere, fotografere og skrive; der er ikke så meget, der kan distrahere mig :-)
Det lyder helt genialt som I har indrettet jer. Det er godt at høste den erfaring I har fra jeres år på hjul:-)
Lisbeth: Ja, vi er ret godt tilfredse - både med Trille campingvogn og vores nomadeliv i det hele taget. Det er en sjov form for tilværelse, synes vi :-)
Send en kommentar