mandag den 26. august 2019

Tre dage på Bornholm

I sidste uge tog vi nogle dage til Bornholm, og der var selvfølgelig så dejligt, at vi slet ikke havde lyst til at tage hjem igen.

Men der var ting og sager at passe, og det vigtigste var at besøge min svigermor, der nu bor på plejehjem. Og det glædede os meget at se, at hun var rigtig glad for at være der...

Vi kørte ture alle tre (fire med Gussi) - drak kaffe hos fru Petersen i Østermarie, hvor kagerne var så mange, at selv jeg ikke fik smagt dem alle (jeg gjorde ellers mit bedste)... og vi nød at sidde ved vandet i Gudhjem den ene dag, og at besøge Snogebæk den næste.

Om aftenen gik vi tur med hunden mellem nyslåede marker, blåt hav og udsigt til Christiansø, for her havde vi lejet en lille hundevenlig lejlighed. På vej ud og hjem spiste vi frokost i Ystad og så på smukke huse.

En rigtig dejlig tur! Der skal ikke så meget til for at gøre hverdagene oplevelsesrige.. :-)



4 kommentarer:

Ellen sagde ...

Bornholm er dejlig. Vi taler nu på tredje år om at komme en tur derover, men der kommer hele tiden noget andet i vejen ...

Nana sagde ...

Åh, det er så længe siden, jeg har været på Bornholm, men dine billeder og din fortælling lokker :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Jamen I rejser da også hele tiden ;-) Bornholm ER virkelig dejlig, og lige pludselig finder I nok ud af at tage dertil. Sådan helt spontant ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Nana: Det er kun godt, hvis jeg kan lokke ;-) Holder meget af klippeøen; jeg er bare ikke så vild med sejlturen, hvis den er for "bølget", men denne gang gik det heldigvis stille og roligt...