Viser opslag med etiketten ANGLOFILIA. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ANGLOFILIA. Vis alle opslag

torsdag den 31. oktober 2013

Bogmesse næste weekend


Må jeg minde om, at der er bogmesse næste weekend? Altså fra fredag den 8. til søndag den 10. november.

Ligesom sidste år har jeg en lille stand derude, så måske ses vi?

søndag den 27. oktober 2013

ANGLOFILIA i Lynge

Jeg er bare så vældig glad for mit lille hus i Lynge. Der er nemlig en god stemning, der minder mig om dengang, jeg havde sommerhus. Ikke så underligt, for huset er netop meget "sommerhusagtigt".

Så jeg går og hygger mig deroppe. Tænder lys og spiller musik, som jeg går og synger med på (ikke når der er kunder altså...). Pakker ud og ordner, for jeg er ikke helt på plads endnu.

Men det bliver, som det skal være - sådan lidt efter lidt.

Er i øvrigt deroppe i eftermiddag. Hvis nogen skulle ha' lyst til at kigge forbi... :-)

PS. Aktuelle åbningstider kan altid ses på butikkens hjemmeside - under information...

tirsdag den 1. oktober 2013

Følg Frank

Jeg får af gode grunde mange pakker leveret, når jeg er her i England. Nogle forsendelsesfirmaer virker bedre end andre - sådan er det jo - men der er firmaer, jeg er dybt imponeret over.

Fra dem får jeg ikke bare en mail, der fortæller mig, at der er en pakke på vej - jeg får også muligheden for at ændre leveringstidspunktet til en dag, der måske passer mig bedre.

På den valgte dag får jeg en morgenmail, der fortæller mig, at Frank (eller hvad chaufføren nu hedder) kommer med pakken inden for den og den time på dagen. Og samtidig får jeg et link, så jeg kan følge Franks færden på et kort.

Her kan hele tiden opdatere og se, hvilket nummer jeg er i "køen" på leveringsruten, og det hele passer så fint, at jeg til sidst næsten kan stå klar ved lågen og modtage pakken.

Det må da siges at være effektivt... :-)

onsdag den 28. august 2013

Det tegner sig...

Lidt efter lidt flyttes ting op til det lille hus i Lynge. Lidt efter lidt tegner der sig et billede af noget, der kan blive rigtig hyggeligt. På fredag holder jeg åbent for første gang, så i morgen vil jeg koncentrere mig om at få ting på plads - bare så nogenlunde.

Det skal nok blive godt... :-)

torsdag den 15. august 2013

ANGLOFILIA efterår


I dag får jeg det nye ANGLOFILIA fra trykkeriet - og det er altid en glæde. Bagefter kommer så arbejdet med at fordele og forsende, så det vil jeg bruge i dag og i morgen på.

Men bagefter lokker en fri-weekend, som jeg syn's jeg trænger til... :-)

fredag den 9. august 2013

Ønskeseddel del 5

Det femte ønske li'som samler trådene fra de fire første. For det er nemlig et lille sted på landet her i Danmark, hvor jeg kan få plads til det hele. En badesø, en lille skov, et lille vildtreservat for dyr og en lille urtehave.

Det må godt være sådan lidt Bulderby-agtigt, og det skal være et sted, hvor vi også kan have vores erhverv. En ganske lille bolig med to længer. Én til galleri, så min rare mand kan have kontor dér og udstille de billeder, han af og til arbejder på. Og én til Anglofilia butikken med lager. Meget gerne med plads til et par borde i haven, så der også kan serveres en kop kaffe med hjemmebag om sommeren.

Mon ikke jeg kunne falde over sådan et ønskested på et tidspunkt?

Jeg tror på det... :-)

Foto: C.C.Chapman

lørdag den 6. juli 2013

Langsom flytning...

I små portioner flyttes ting fra Holte til Lynge. Kasser pakkes, reoler skilles ad, og bilen fyldes i de sene aftentimer, hvor det ikke er for varmt til den slags.

Det er en fornøjelse at kunne gøre det på denne rolige og stilfærdige måde, så man ikke bliver overanstrengt. Og lidt efter lidt kan jeg se og fornemme, at mit lille hus bliver superhyggeligt.

Ih, hvor jeg glæder mig til det hele er på plads...

onsdag den 3. juli 2013

Nye åbningstider for Anglofilia

Jeg har besluttet, at jeg fremover holder åbent på faste tidspunkter i stedet for "åbent efter aftale" i mit showroom. Det betyder, at jeg uge for uge fastsætter tiderne og skriver dem ind på netbutikkens informationsside*, og det er nok mere praktisk. Både for mig og forhåbentlig også for de af mine kunder, der kunne finde på at tage en tur til Lynge...

Man kan selvfølgelig stadig ringe og lave en aftale, hvis "mine" tider passer dårligt...

I den forbindelse kan jeg fortælle, at jeg det nye sted kommer til at bo lige over for min søde veninde Susanne, der har netbutikken "Sille og Sylvester". Vi går med jævne mellemrum ture sammen, og nu kan vi altså tage udgangspunkt i forretningsområdet og udforske de skove, der ligger lige i nærheden.

Det var i øvrigt helt tilfældigt, at vi kom til at bo næsten dør om dør. Jeg fandt mit lejemål på nettet og tænkte slet ikke på, at det lå i nærheden - ikke før jeg kom ud for at se huset og opdagede, at jeg her nærmest ville være i "vinkeafstand".

Meget smart og praktisk, hvis vi har kunder, der vil kigge lidt begge steder...

* Du kan se åbningstiderne lige her...

Foto: Leo Reynolds

søndag den 30. juni 2013

ANGLOFILIA i eget hus


Som et led i spareplanerne - og også af rent praktiske hensyn - flytter ANGLOFILIA netbutikken nu til eget hus i Lynge ved Allerød. Her har jeg nemlig fundet en lille helt selvstændig bygning, der passer fint til sådan én som mig - og jeg har allerede fået nøglerne, så jeg kan flytte ind i ro og mag.

Jeg glæder mig i den grad til at komme ned på jorden, så jeg ikke skal slæbe pakker op og ned af trapper, men nemt lige kan lægge dem ud i bilen, der kan holde få centimeter fra hoveddøren.

Så jeg vil benytte mig af den "fredelige" sommertid og endnu engang rykke teltpælene op.

tirsdag den 14. maj 2013

ANGLOFILIA magasinet - sommer


Så er det nye blad udkommet - og jeg har travlt med at pakke og sende.

Og så var jeg i øvrigt så heldig, at bladet i går blev omtalt i Ugebladet SØNDAG...

mandag den 6. maj 2013

God samvittighed

Sommerudgaven af ANGLOFILIA er sendt til tryk, og min samvittighed er ren som sne.

Men for ikke at dvæle ved det sidste fy-ord på tre bogstaver.... så vil jeg glæde mig over en skøn forårsdag, hvor jeg kan holde fri og blive puslet om hos frisøren og den slags "hyggeligheder".

Og jeg vil ikke mindst glæde mig til, at jeg snart skal over til England igen og besøge denne dejlige have, som jeg også skriver om i det nye blad.

fredag den 3. maj 2013

En travl weekend

Denne weekend skal jeg lægge sidste hånd på et nyt ANGLOFILIA, så der bliver ikke ret meget tid til andet. Men jeg HAR dog nået at opdatere rejseplan og informationsbog til de gæster fra Holland, der med ganske kort varsel gerne ville leje Hollymount.

Så jeg håber, at det engelske vejr bliver skønt - så familien kan nyde ferien og den udsigt, jeg savner lige nu...

Og jeg håber, at det danske vejr bliver nok så dejligt, for så kan jeg måske sidde og arbejde lidt udendørs... 

Rigtig god weekend!

søndag den 31. marts 2013

På udkig efter foråret



Forleden tog vi på tur for at se efter forårstegn. Som sædvanligt tog vi til Stow-on-the-Wold, hvor vi kender en hyggelig café med gode kager, en sød boghandel med en meget venlig hund og en velassorteret køkkenbutik, hvor man kunne købe en gulvskrubbe. (Nå ja, prøv I at finde en gulvskrubbe i England; det er ikke så nemt, som man skulle tro. De bruger mopper, gør de...)

Bagefter fortsatte vi turen til Broadway og Snowshill, hvor jeg skulle hente forsyninger af dejlige lavendelsæber. Også her var der forårstegn - de var små, men de var der. Alle vegne...!

torsdag den 21. februar 2013

Nyt ANGLOFILIA


Det er altid sådan en skøn følelse, når kasser med ANGLOFILIA bliver leveret. Det fysiske bevis på lang tids arbejde - det er en glæde!

Og denne gang er det en meget forårsagtig forside - blomstrende gyldenlakker og tulipaner m.m. foran ét af Sissinghursts huse. Er det ikke smukt?

lørdag den 16. februar 2013

ANGLOFILIA forsinket

Jeg må hellere lige fortælle også her på bloggen, at det nye ANGLOFILIA forårsnummer altså desværre bliver en uge forsinket. Det er meget beklageligt og bestemt ikke med min gode vilje, at jeg sådan skulle blive lagt ned af sygdom.

Men på en positive front: Det går heldigvis fremad. Både med magasinet og mig.

Det kunne man da godt fejre med noget forårsagtigt, ikke?!  :-)

torsdag den 17. januar 2013

Ny firmabil

På turen forleden fandt jeg denne bil, som ville være perfekt som firmabil for ANGLOFILIA....  :-)

fredag den 14. december 2012

Besøg i ANGLOFILIAs showroom

Jeg bliver jævnligt fascineret af alt det, man kan i dag - sådan rent teknisk. Og nu kan man altså også gå på virtuelt besøg - helt uden at forlade lænestolen og få kolde fødder...

Jeg taler om den nye funktion på Google, hvor man kan besøge virksomheder og steder sådan rent virtuelt. Mit ANGLOFILIA er nu hoppet med på den vogn, og du kan kigge ind lige her:

Prøv at se det lille billede nederst til højre, hvor der står KIG INDENFOR... Så kan du endda gå tur ligesom på Street View...

søndag den 2. december 2012

Rejsebreve på anglofilia.info


Nu ligger det ottende og sidste rejsebrev i denne omgang på www.anglofilia.info. Denne gang omhandler det min yndlingsby, Broadway, som jeg altid lige skal besøge, når jeg er i England. Her er så hyggeligt og pænt uanset årstiden.

Vi har nu i det hele taget været heldige med vejret, for solen skinnede som regel venligt, når vi var ude. Til gengæld regnede det nætterne igennem, og der var - som I nok har hørt - oversvømmelser i særdeles høj grad mange steder.

Men vi ligger heldigvis højt og mærkede ikke så meget til vand og vintervejr. Lige med undtagelse af de dage, hvor vores internet forsvandt, men den slags kan jo ske.

I morgen er jeg hjemme igen og holder åbent i mit showroom. Og så skal der jules...

tirsdag den 20. november 2012

Internetafhængig


Når éns forretning er bygget op omkring internettet, kan det være en frustrerende oplevelse at være foruden. Det fik vi en lille prøve på her i weekenden.

Lørdag aften forsvandt netforbindelsen, og søndag var den stadig væk. Selvfølgelig skulle det ske i weekenden, hvor det ikke var muligt at ringe til nogen.

Hele mandagen havde vi folk i gang med at finde fejlen - uden held. Til sidst var vi nødsaget til at købe et mobilt stik, så vi i det mindste kunne se vores mails. Det virkede bare kun på den ene computer.

Mandag aften kom vores computermand forbi og fik reddet nogle af stumperne, og tirsdag formiddag kom en mand fra telefonselskabet. Endelig blev den ødelagte linje lokaliseret og repareret, og nu virker nettet faktisk bedre end før.

Men er der noget at sige til, at man føler sig lidt drænet lige nu?

Jeg tror, at jeg trænger til ferie... ;-)

PS. Der er kommet nyt rejsebrev på anglofilia.info...

torsdag den 15. november 2012

Varer og Worcester

I dag modtog jeg varer til butikken, så der var en del at pakke ud og kigge på - blandt andet dette søde puslespil, der skal med hjem til butikken. Hvert år kommer der et nyt julepuslespil med "juleformede" brikker, og dette her er altså det nye fra i år. Jeg kan slet ikke stå for den slags hyggelige motiver...

Og bagefter tog vi ind til Worcester for at kigge lidt. Det kan der læses lidt mere om i dagens rejsebrev på www.anglofilia.info.