Små gaver til små penge

I fortsættelse af mit "familiejuls-indlæg" i går kom jeg til at tænke på de gaver, jeg altid havde et værre hovedbrud med. For det var nemlig meget vigtigt for mig, at det ikke bare var mig - barnet - der fik julegaver; de voksne skulle også have.

Så i november gik jeg i gang med projekt "skraben penge sammen". Jeg fik ikke mange lommepenge som lille pige, men jeg var god til at gøre mig fortjent til lidt ekstra (syntes jeg selv). I hvert fald fandt jeg på alverdens julelege - jeg tegnede tegninger, som jeg solgte til overpris til mine forældre (hvis de ellers hoppede på den...); jeg slæbte flasker ned og indkasserede pant, og jeg tilbød ekstrarengøring for en håndøre eller to.

Derefter lagde jeg budget og juleplaner. Alle voksne julefestdeltagere blev skrevet op på en seddel, og ud for hver blev skrevet det beløb, der var afsat. Mine forældre skulle selvfølgelig have en lidt større ting, mens mostre og onkler bare små ting.

Med pungen fuld af mønter gik jeg på juleindkøb. Mostre fik gerne et lille stykke sæbe eller måske en fin pudderkvast, mens onkler fik piberensere eller en kam. Man fik ikke meget for små mønter, men det var jo heldigvis også dengang tanken, der talte. Og jeg nød at finde på og pakke alle indkøbene fint ind - og det gør jeg faktisk stadigvæk...

Juleaften dengang

Da jeg var barn, holdt vi næsten altid jul hos mine bedsteforældre i Vanløse. De boede øverst oppe på 3. sal og min moster, onkel og fætter boede lige nedenunder. Rundt om hjørnet i samme boligblok boede en anden moster og onkel, så det var et rigtigt "familie-samlingssted".

For et barn var det naturligvis superhyggeligt. Vi boede selv på Frederiksberg, og da vi ikke havde bil, brugte vi benene. Om sommeren cyklede vi, og om vinteren gik vi. Juleaften pakkede vi alle julegaverne i poser og os selv godt ind i varmt tøj, og så traskede vi ellers af sted i høj sne (for selvfølgelig sneede det altid i julen dengang... ;-) ).

Jeg var fuld af forventning til den forestående aften. Både på grund af gaverne og på grund af al den familiehygge, som jeg voksede op med. Når vi nærmede os Linde Allé, kunne jeg se de tændte lys i vinduerne, der lyste os så varmt i møde.

Mine bedsteforældre boede i en toethalvtværelses, men hvor der er hjerterum, er der som bekendt husrum, og vi kunne snildt være de 12-14 mennesker, som hørte en juleaften til. Alle blev bænket rundt om spisebordet, der blev forlænget og trukket ud, så det fyldte hele stuen, og så blev der budt på den traditionelle flæskesteg og ris à l'amande med mandelgave.

De to børn - mig og min fætter - blev efter middagen bænket i sofaen, og så fik vi en stor godtepose af min bedstefar, inden gaverne blev delt ud. Sikkert meget klogt, for så havde vi lidt at gå op i, og vi elskede vores godteposer. Vi var ikke så forvænte med lækkerier dengang, så det var noget særligt.

Alle fik gaver - også de voksne - og bagefter blev der spillet billedlotteri eller tallotteri om spillegevinster. Og til sidst blev der budt på lidt at drikke... men da var jeg som regel faldet i søvn på sofaen...

Julekasse med stads

Julestads i miniaturestørrelse

I går skrev jeg lidt om kassen med julestads på dukkehussiden, og den udspringer selvfølgelig i den kasse med stads i virkelig størrelse, som har fulgt mig hele livet.

Jeg begyndte at samle juleting som stor pige, og siden er kassen blevet udvidet et par gange, så der i virkeligheden nu er tre. Undervejs har jeg mistet noget af mit kæreste pynt, for både ved den nylige flytning og en af de forrige forsvandt flyttekasser sporløst - og dermed desværre også en del ting med affektionsværdi.

Men det meste har jeg endnu: Bedsteforældrenes gamle glaskugler, der er så skrøbelige og smukke; min fars hvide stjerner, som han elskede at fremstille, og som jeg nu altid har med på træet, sjove engelske ting, som jeg selv har fundet rundt omkring og de messingstager, som jeg en overgang fik forærende hver jul af forretningsforbindelser.

I de år, hvor vi havde flere katte, blev den fine julestads erstattet af ting af træ og pap, fordi glasting og kattepoter ikke er forenelige. Af samme grund ophørte jeg med at bruge lametta, som ellers hørte til min barndoms pynt - man er nødt til at tage sine forholdsregler med dyr, der kan finde på at spise i alt.

Om få dage bliver kasserne igen taget frem, og alt det fine pynt kommer i brug igen. Med det strømmer minderne også frem - minder om et helt livs juleaftener sammen med familien, der engang var så talrig. Og selv om det er trist, at de fleste ikke er her mere, så er det en stor glæde at mindes.

Julevinduer

Jeg elsker at kigge på julevinduer! Det er så sjovt at se opfindsomheden, der gerne er særlig stor op til jul, og mange vinduer inspirerer til julehygge derhjemme.

Dette her udstillingsvindue så jeg i Cheltenham i England, og det er fra Laura Ashley butikken.

Da jeg var lille, tog vi hvert år på juleudstilling i København. Hvert eneste år blev jeg puffet og maset i menneskemængderne - først i Havemanns, Daells Varehus, Magasin og Fonnesbech og hvad de nu hed - og derefter i bussen på vej hjem. Men jeg led i stilhed, for jeg syntes alligevel, at det var en stor fornøjelse, og det var en fast del af min jul.

Vi havde ikke så mange penge dengang, men til bybesøget hørte en kop varm chokolade og en bolle i et konditori, der lå i nærheden af Rådhuspladsen og bagefter Disney-show i Metropol. Efter forestillingen kiggede vi butikker og købte lidt gaver til familien, og til sidst - hvor det var blevet helt mørkt - skulle vi se vinduesudstillingen med bevægelige nisser og dyr. Jeg kunne stå længe og kigge med næsen presset imod ruden, og det var kun de stivfrosne tæer og fingre, der fik mig væk.

Jeg fik varmen igen mellem fugtig uld og mennesker i bus 14 hjem.

Højt fra træets...

For nogle år siden købte jeg et kunstigt juletræ til mit showroom. Den slags bruger englænderne jo meget, og da det skulle holde hele december, nyttede det ikke med et rigtigt træ. Af forskellige årsager fik jeg dog ikke brugt det, og da det så så livagtigt ud, satte jeg det lillejuleaften ind i stuen for at pynte det - det kunne jeg jo lige så godt, når jeg nu havde det.

Det virkede også ganske udmærket. I hvert fald i starten. Jeg nåede lige at pynte det fint med alt det gamle pynt og endda udstøde et "næh, hvor er det pænt". Så begyndte det elendige træ af smide det yderste led af hovedparten af grenene. Da det var dér, pynten sad, endte jeg med at ligne en tegneseriefigur, der prøvede at gribe nedfaldne glaskugler med alt, hvad man nu engang kan gribe med...

Ikke så smart, men heldigvis overlevede julepynten stort set. Selv om jeg stadig har træet, der lige nu står ude på terrassen og fortsat ser meget ægte ud, så foretrækker jeg den ægte vare.

I år skal jeg ud og finde mig et fint rødgran. Og det skal være af en passende størrelse, så jeg kan få al pynten på, for jeg skal bruge en del jule-fotografier til kommende projekter.

Og jeg vil helt lade være med at tænke på H. C. Andersens fortælling om juletræet...;-)

Julemarkedsbesøg

Selv om jeg ikke selv er på Hegnslund i år, ville jeg ikke undvære æbleskiverne og den hyggelige stemning. Så jeg tog mor under armen (bogstavelig talt i det glatte føre) og listede afsted på snedækkede veje.

Hegnslund bød velkommen med tændte lygter og fine gamle ting, og det er meget nemt at komme i julestemning, når man sidder på svalegangen i det smukke hus og lytter til julemusikken.

Der er åbent weekenden med, hvis andre skulle få samme julelyster...

Ubudt gæst på julemarked

Ellen nævnte forleden Gisselfelt julemarked, og jeg kom i tanker om et besøg, som vi engang for mange år siden aflagde dér.

Jeg havde checket åbningstiderne på internettet og fundet den weekend, hvor der var åbent. Da vi kom derned, var der stillet fine skilte op, så man kunne se, hvor man skulle parkere, og der var et også et skilt, hvorpå der stod, at man endelig skulle huske at få sit gratis juletræ med hjem.

Jeg var meget imponeret; tænk engang, at man ligefrem fik et gratis træ! Og jeg var endnu mere imponeret, da vi ikke skulle betale ved indgangen, men bare blev ledt indenfor.

Vi hyggede os gevaldigt og kiggede på alle de fine ting, og først da vi skulle have kaffe og æbleskiver, begyndte jeg at blive mistænksom. For det var altså OGSÅ gratis. "Du kommer bare og får mere, hvis du har lyst". Jamen, hvad var dette her for noget??

Da vi sad ved bordet og spiste æbleskiverne, kom en rar mand over til os og satte sig ved bordet. "Hej med jer, jeg hedder Peter, og jeg kommer fra afdelingen i Slagelse (eller hvor det nu var...). Hvor kommer I så fra?

Jeg var ved at få en æbleskive galt i halsen af grin, mens jeg fremstammede, at vi var fra Københavnsafdelingen (mens jeg samtidig håbede, at det pågældende firma havde en afdeling i København). Manden nikkede venligt interesseret, så det havde de nok.

For det var selvfølgelig et stort firma, der holdt julefest på Gisselfelt. Jeg havde taget fejl af datoerne, og det officielle julemarked for publikum var først den følgende weekend.

Vi listede stille ud med røde ører. Og jeg tog altså ikke noget gratis juletræ med hjem. Det havde måske været at stramme den lidt... ;-)

Jul på engelsk

I England var det Boxing Day i går. 2. juledag kaldes i den engelske version Boxing Day, fordi man fra gammel tid har samlet penge ind i en box (æske), og pengene blev givet til de fattige og trængende. Det kunne også være en næringsdrivende, der sparede op i en æske og herefter gav det opsparede beløb til de ansatte ved juletid. Denne juledag er som regel en afslappet hyggedag i familiens skød, hvor man måske går en tur, spiser noget dejlig mad, spiller spil og hygger sig med julegaverne. Ligesom mange gør herhjemme...

Da jeg jo var delvist flittig i går, vil jeg holde min egen private 3. juledag i dag. Det bliver noget med bøger, en sofa, småkager i skål og musik i radioen. En gåtur og et puslespil. Sådan lidt "Boxing Day-agtigt"... ;-)

Lidt flittig 2. juledag

I dag skal jeg være en lille smule flittig - for jeg skal have lagt sidste hånd på SKØNNE DAGE, læse korrektur og sende til tryk i morgen tidlig.

Men der skal nok blive tid til at hyggespise og se julefilm, sådan som det hører sig til på min anden juledag - og så vil jeg tænke en venlig tanke på de mennesker, der holder jul i mit engelske hus.

Jeg håber, at de hygger sig! Jeg ved i hvert fald, at der er julepyntet til den store guldmedalje, så mon ikke de gør?!

Gode gaver

Vores julegaver var vel relativt beherskede i går. Ikke på grund af krisen - snarere fordi de ting, vi virkelig ønsker os, ikke lige er sådan noget, man pakker ind og kommer under træet. En autocamper f.eks....

Men jeg synes nu ikke, at jeg passer ind i den fold, som en journalist skrev: Alle kvinder ønsker sig tasker, smykker og tøj... Øøh nej, ikke denne her kvinde i hvert fald. Jeg fik - udover bamsen fra i går - bøger og bøger. Og en DVD med Joanna Lumley, som jeg glæder mig til at se.

For mig var det en perfekt julegavehøst. Nu har jeg underholdning til resten af ferien. Mindst.

Nå ja, og så fik jeg lovning på én gave mere. Nemlig en ny hjemmeside, som min rare mand har lovet at lave til mig her i juleferien. Den glæder jeg mig rigtig meget til at se... :-)

Tilbage igen... og glædelig jul

Så er jeg tilbage på bloggen igen. December har mildt sagt været hektisk, for jeg havde som sædvanligt taget munden lidt for fuld. Men det lykkedes; alle julepakker er sendt, der er styr på magasiner og julerier og alt det andet, som er december.

Og nu, nu, nu... er det endelig jul. Jeg glæder mig som et lille barn juleaften - bogstavelig talt. For se bare her, hvad der venter på mig under træet. Bjørnen Henry, som jeg forelskede mig i, mens jeg skrev en artikel om Steiff. Nu sidder han med sløjfe om maven og venter på at blive "pakket ud".

Jeg erkender blankt, at jeg nok aldrig bliver voksen! Og så vil jeg ønske alle jer andre i blogland en RIGTIG GLÆDELIG JUL på den allermest barnlige måde... :-)

En rigtig engelsk julekage

Man får helt lyst til at prøve at fremstille en rigtig engelsk julekage. Men mon den bliver så fin som Delia Smiths her? Jeg tror, at hun har øvet sig... ;-)

Dejlig tirsdag

Et af butikkens julekort...

I går brugte jeg hele dagen til at komme på plads og gøre orden på mit lille showroom på Ordrupvej. Jeg har tænkt mig at holde åbent et par dage om ugen, og så skrive ugens åbningstider på min hjemmeside og på Facebook. Måske kunne det virke?

I dag skal jeg sidde og skrive i fred og ro. Lige pludselig kan jeg mærke, at det er det, jeg trænger til, for der har været fart på i næsten en måned. Julefreden må meget gerne sænke sig nu, og det varer ikke længe, før kassen med julepynt bliver fundet frem. :-)

Sidste dag på Hegnslund

Sidste dag på julemarked - så huset er fyldt med besøgende. I aften bliver alting pakket ned - og så falder julefreden sig forhåbentlig over det lille hjem. For selv om der skal pakkes pakker i netbutikken og sendes ud, så bliver der formentlig også tid til julebag og hjemlig hygge. Det satser jeg i hvert fald på... :-)

Julekalendertid

Jeg bliver aldrig for voksen til julekalender på TV, for sådan én hører sig til i min jul. Jeg husker nogle af de bedste fra svensk og dansk TV, og heldigvis kan man købe de fleste på DVD.

Det betyder så nu, at jeg kan gense min absolutte yndling - nemlig TORVET. Den er indbegrebet af hygge og julestemning for mig, og måske skyldes det, at jeg som barn netop kunne blive helt væk på juletræstorvet ved Peter Bangsvej, hvor jeg boede dengang.

Der er andre favoritter, men denne her er altså nummer ét. Har du også en julekalender-favorit?

Julerier og hygge

Der bliver desværre ikke blogget meget i denne tid, for jeg er travlt optaget af julerier på Hegnslund. Men selv om jeg er træt, når jeg kommer hjem, så nyder jeg det og hygger mig - og så må jeg tage revanche, når der bliver lidt mere ro.

Jeg vender tilbage inden så længe...  ;-)

Julemarked på Hegnslund

Fra på lørdag den 26. november og ti dage frem er der julemarked på Hegnslund, hvor jeg vil være med ting og sager fra netbutikken og diverse magasiner.

Måske ses vi? :-)

Juletraditioner og andet hyggeligt...

En af traditionerne ved min jul er selvfølgelig julepynten - dels til træet og dels til stuen. Hvert år flytter de små nisser ind, som jeg er (begrænset) samler af. Hvis jeg finder én, der er sød, kommer han med hjem.

Ham her med bøgerne er selvfølgelig MIN nisse, for jeg er en læsehest ligesom ham. Og så ser han så  hyggelig ud.

Udover disse nisser kommer kravlenisserne op og nissesprællemanden, som jeg har haft i alle de år, jeg har været gift. Den fremstillede vi nemlig sammen, da vi var unge og nyforelskede og skulle fejre vores første jul sammen.

Set gennem stuens blyindfattede ruder ser vintersneen derude utrolig stemningsfuld og malerisk ud - men det er koldt, og jeg har frygtelig ondt af de små fugle, der må have det svært. Heldigvis har vi købt fuglemad i sækkevis, så der bliver disket op hver dag. Det er min søde og brave mor, der kæmper sig vej ud i snemasserne belæsset med frø og fedtkugler.

I dag bliver det endnu en dag med total uvirksomhed og hygge. Nå nej, ikke HELT uvirksom - for der skal spilles MATADOR og kæmpes om æren.

Og så skal min lille juleleg i gang. Jeg har i øvrigt vedtaget, at sådan en juledetektiv-konkurrence skal være en årlig tradition her hos mig. Så altså: I eftermiddag tager vi fat på en NY juletradition. Spændende at se, hvor mange detektiv-spirer, der deltager... ;-)

RIGTIG GOD ANDEN JULEDAG

HUSK juleferie konkurrence legen

I morgen eftermiddag begynder den juleferie-konkurrence, som jeg har pønset på nogle dage. Jeg håber, at rigtigt mange har lyst til at være med.

Der vil være fem forskellige opgaver - én hver dag de næste fem dage - og man kan deltage i bare én af dem eller dem alle. Hvert rigtigt svar betyder et lod i trækningen om en "godtepose" fra ANGLOFILIA.

Præmien indeholder: 1 laptray, 1 ur med batteri, 1 forklæde med blomster, 1 Dickens-film, 1 Beatrix Potter kalender 2011, 1 bog med romantiske digte og 1 stk. duftende sæbe.

Hvert rigtigt svar udløser som sagt et lod, som lægges i en krukke. Herfra trækkes ved midnat nytårsaften vinderen af ovennævnte pakke.

HUSK at kigge med i morgen eftermiddag, når den første opgave kommer her på bloggen... ;-)

Min egen private julemand

Min egen helt private rare julemand...!

Hvad gør man ikke for genboerne... ;-)

Ho Ho HO