En kattedamefontæne

Jeg har en vis forkærlighed for spøjse skulpturer, og dem er der mange af rundt omkring i byerne. I går faldt jeg over denne her i Køge, hvor kattedamedrikkefontænen har stået foran det smukke museum siden 1993.

HIMMELSK

I dag er det onsdag og dermed tid til Petunias himmel-leg. Mit bidrag er fra mit engelske hus, Hollymount, hvor vi af og til får besøg af en ballon.

Hver gang kommer jeg til at tænke på reklamen: Hvad byder man uventede gæster...? ;-)

Du kan se andre himmelske bidrag her...

En solskinsdag

Når man har en lille butik, må man af og til ud og køre ærinder. Man kan jo lige så godt lege bybud selv, og der skal også kigges lidt på ideer til det nye magasin.

Men når dagen er så helt aldeles vidunderlig, er det kun en fornøjelse. Føllet nød det, og også mågerne slikkede sol, for jeg var helt oppe nordpå, hvor vejen ender ved havet.

Sikke et hav… Et blæsende, brusende efterårshav. Desværre havde jeg ikke tid til at gå tur langs vandet, men jeg havde tid til at nyde synet, mens jeg spiste min medbragte frokost... ;-)

Værdi af egen avl

Se bare her! Min fine lille høst af røde tomater. Når man ser planterne, skulle man ikke tro, at der kunne komme noget godt ud af dem – men det gjorde der altså alligevel.

Dagens høst er brugt til en meget lille portion hjemmelavet pastasovs; lige nok til én. Min rare mand smovser vel i ”toad in the hole” eller en anden engelsk specialitet på den lokale pub… ;-)

Gråvejr, hundekoldt...

Jeg plejer at gå rundt med bare ben og fødder i hele september, men NU kapitulerer jeg altså!

Ferielængsler...

I over tyve år har jeg været på ferie i England i september måned - men ikke i år. Der er alt for meget i gang lige nu, så det kunne bare ikke lade sig gøre.

Til gengæld vil min rare mand pusle lidt om vores dejlige sted og sørge for noget af det praktiske (som det årlige eftersyn af fyret og den slags kedelige ting), og ind i mellem skal der også arbejdes og gøres ved. Ferie er det i hvert fald IKKE.

MON ikke der skal tages revanche på et tidspunkt?

Blogleg: Verdens bedste bamse

Gæstebloggeren Annemarie på BLOGKVINDER 40+ har opfordret til en blogleg, og sådan en opfordring kan man da ikke sidde overhørig:

Man kan ikke have EN yndlingsbamse – man kan ha’ mange! Det har jeg i hvert fald.

En af dem er Andy Pandy. Opkaldt efter en kendt bamse i barndommens TV og givet til mig af min dejlige onkel Jack, som jeg tidligere har omtalt på bloggen.

Andy Pandy er blevet brugt til mangt og meget i tidens løb, og derfor er han halvskaldet; dog med en enkelt krølle hist og her. Når jeg som barn havde ondt i maven, blev han brugt som varmedunk og åh, hvor det hjalp. Han blev taget med på ferier, og han puttede sig ved siden af min hovedpude hver nat.

Selv om man er blevet ældre, kan man ikke bare sådan slå poten af trofaste bjørne, så Andy ligger stadig (sammen med vennerne) på en stol i soveværelset. Og tænk engang, hver gang min rare mand skal være væk fra mig, så ryger Andy automatisk med i rejsetasken. ;-)

Hyggelig lørdag

I dag vil jeg fejre weekenden med en (velfortjent) fridag. Sådan én hvor man dapper rundt i py til langt op af formiddagen, tænder stearinlys og laver lidt æblegrød af havens æbler.

Og inden man kommer alt for meget op i omdrejninger, skynder man sig hen i sofaen og slår sig ned med en moppedreng af en bog, en kop kaffe og en god gang æblekage.

Så kan en lørdag ikke blive ret meget bedre efter min mening… ;-)

ABC i ord og billeder

Petunias ABC i ord og billeder er kommet til bogstavet W – som i WOW eller WAUW.

Jeg har glædet mig længe til dette bogstav. Det er sådan en vældig god reklame for håndklæder...

Behøver jeg at sige mere? ;-)

Du kan finde andre bud på billed-ABC’en her...

Havde jeg bare vidst...

Lone gjorde mig i en kommentar opmærksom på et helt vidunderligt digt, som jeg har læst med fryd. Samtidig fik jeg øje på et andet digt, som jeg tilfældigvis kom til at læse.

Jeg kendte det ikke - men hvor er jeg glad for, at jeg kender det nu. Kender du det?

If I knew
If I knew it would be the last time, that I'd see you fall asleep, I would tuck you in more tightly and pray the Lord, your soul to keep.

If I knew it would be the last time, that I see you walk out the door, I would give you a hug and kiss and call you back for more.

If I knew it would be the last time, I'd hear your voice lifted up in praise, I would video tape each action and word so I could play them back day after day.

If I knew it would be the last time, I could spare an extra minute, to stop and say "I LOVE YOU", instead of assuming you would know I do.

If I knew it would be the last time, I would be there to share your day, Well I'm sure you'll have so many more, so I can let just just this one slip away.

Fore surely there's always tomorrow, to make up for an oversight, and we always get a second chance, to make everything just right.

There will always be another day, to say "I love you", and certainly there's another chance, to say our "anything I can do?".

But just in case I might be wrong, and today is all I get, I'd like to say how much I love you, and I hope we never forget.

Tomorrow is not promised to anyone, young or old alike, And today may be the last chance, you get to hold your loved one tight.

So if you're waiting for tomorrow, why not do it today? For if tomorrow never comes, you'll surely regret the day.

That you didn't take an extra time, for a smile, a hug, or a kiss, and you were too busy to grant someone, what turned out to be their one last wish.

So hold your loved ones close today, and whisper in their ear, Tell them how much you love them, and that you'll always hold them dear.

Take time to say "I'm sorry", "Please forgive me", "Thank You" or "It's OK", and if tomorrow never comes, you'll have no regrets about today.

George Michael Grossman