England fester...

Ikke bare i London, men over hele landet er der festligheder i gang. Der har nok aldrig før været indgivet så mange ansøgninger om afholdelse af gadefester, for på landsplan skulle der være over 5000 i gang.

Man behøver ikke at være specielt royal for at lade sig smitte af stemningen, for alle virker bare så glade. Dagen i dag er et lyspunkt for mange, og englænderne nyder tydeligvis at have noget at være fælles om.

Vejret har artet sig trods skyer hist og her, og uden for Buckingham Palace var der stadig mange, der ventede på, at The Duke and Duchess of Cambridge skulle forlade receptionen. De blev vist ikke skuffede over det overraskende syn af brudeparret i åben Aston Martin... ;-)

Et kongeligt kys...

Endelig - det øjeblik, som mange har ventet på.

Prins William og hans smukke prinsesse Catherine på den kongelige balkon. Og så det kongelige kys...

Nej, ikke ét, men to! Indtil videre!  ;-)

Best of British...

Det var tydeligvis et højdepunkt for alle de ventende, da de nygifte kom kørende forbi i karet. De to så meget glade og vist også meget lettede ud, og det forstår man så godt.

Resten af dagen er fyldt med festligheder, men lige nu er de kongelige og deres gæster til reception, mens tilskuerne som et stort tætpakket hav af mennesker er på vej til Buckingham for at se William og Catherine komme ud på balkonen. Endnu et højdepunkt som mange glæder sig til... :-)

Historiens vingesus...

Jeg skrev tidligere, at jeg altid har været så betaget af Westminster Abbey. Måske skyldes det en meget speciel oplevelse, min rare mand og jeg engang havde, da vi var i London.

En sen aftentime gik vi hjem langs Themsen, og da vi passerede Westminster, hørte vi orgeltoner derindefra. Vi gik hen til indgangen og tog i døren, men der var selvfølgelig lukket så sent. I det samme blev døren dog alligevel åbnet, og én af kirketjenerne kiggede ud. "Kom bare ind", sagde han venligt. "Organisten sidder alligevel og øver til morgendagens gudstjeneste".

Så vi kom ind og fik vores egen private rundvisning i de fantastiske omgivelser, akkompagneret af de smukkeste orgeltoner...

I Westminster ligger 17 kongelige begravet og en lang række kendte personligheder, blandt andre Lewis Carroll, Oliver Cromwell, Charles Darwin, William Shakespeare og Oscar Wilde.

En yndig brud

Er den ikke smuk, Catherines fine brudekjole? Der skal meget til at begejstre mig, der selv blev gift på rådhuset i mørkebrunt fløjl, men jeg synes, at den er særdeles yndig. Sarah Burton er designeren bag kjolen, der er elfenbensfarvet med blomstret kniplingsmønster foroven.

Gæsternes hatte er et studium værd, men dronningen er så fin i påskekyllingegult - hun holder sig da flot, ikke?...

Et lille intimt bryllup...

Tænk engang, omkring 2000 gæster i Westminster Abbey. Og som om det ikke var nok til at gøre selv den bedste nervøs, så regner man med, at omkring en tredjedel af verdens befolkning kigger på på TV...

Lige i øjeblikket strømmer det ind med gæster i kirken, og der er mange berømtheder blandt dem. Jeg har spottet Rowan Atkinson, Elton John og David og Victoria Beckham, men jeg må indrømme, at jeg er allermest betaget af Westminster Abbey selv. Jeg har altid syntes, at det er en helt utrolig flot bygning, og så meget af Englands historie er forbundet med den.

Udenfor er der militærparader i bedste engelsk stil, og det er helt sikkert den slags, der er med til at sætte stemningen i vejret i ventetiden. Humøret ser ud til at være særdeles højt....

En rigtig festdag...

Der er en rigtig herlig stemning i England lige nu. Alle vegne hænger flag - i går så jeg flagguirlander i haverne og masser af flag uden for husvinduerne.

I London har folk sovet udendørs for at få de gode pladser på brudeparrets rute, og det må have været en kold fornøjelse. Men langsomt varmer det op, og man håber på endnu en solskinsdag - især fordi brudeparret skal køre i åben karet. En meget smuk vogn fra 1902, der i sin tid blev fremstillet til kong Edward VII.

Alle er spændte på at se Catherines fine kjole, og der gættes helt vildt på den designer, der har stået for den. Men intet vides endnu, og der er endnu nogle timer til spændingen udløses... ;-)

Til lykke til brudeparret...

Jamen, så er jeg her i mit dejlige Hollymount. TV'et er tændt, så jeg kan følge med i festlighederne, der er lavet te og dækket morgenbord, og der er købt ind til hele weekenden, så jeg ikke behøver at gå glip af noget. I dag er det helligdag herovre, og det er det faktisk også på mandag, selv om mange butikker alligevel holder åbent.

Englænderne er ret optagede af dagens begivenheder, og man forstår det så godt. Krisen har været hård ved de fleste, og man trænger virkelig til en opmuntring. Dagens bryllup giver sammenhold og glæde i hverdagen, og genvordighederne kan glemmes for en tid.

Jeg sender små indlæg i dagens løb med mine personlige oplevelser af dagens begivenheder... :-)

Gorgeous Goodies...

SUK. VELVÆRE. I dag har jeg trillet afsted på landeveje, hvor duften fra de blomstrende tjørn og de knaldgule rapsmarker sneg sig ind i bilen. Køerne gumlede på græsgrønne marker, og i de små byer blomstrede altankasserne om kap med hængende blomsterkurve.

Livet er næsten perfekt; men også kun næsten, for min rare - og savnede - mand er jo derhjemme. Så hvad gør man?

Man gør det, der føles naturligt og næstbedst. Man finder et hyggeligt TEA ROOM, der signalerer med "Gorgeous Goodies", bestiller ved skranken og venter på serveringen.

Pludselig er det hele meget sjovere... ;-)

En stille og rolig tur...

En stille og rolig tur - det var, hvad vi kunne forvente, sagde kaptajnen, da vi havde forladt Esbjerg.

Jeg ved ikke liiiige, hvad der gik galt, men måske ser vi bare forskelligt på tingene... Stille og roligt betyder IKKE, at man går som en fuld mand, når man skal ud efter kaffen. Det blæste en halv pelikan, og skibet gyngede pænt voldsomt. Synes jeg altså.

Derfor var det ikke én af mine bedste ideer at gå ned for at hente is til aftenkaffen. For da jeg kom op igen, var det lige pludseligt meget tillokkende at ligge lidt i vandret stilling og vugge med for ikke at blive søsyg. Og sådan blev jeg liggende. Hele aftenen og hele natten, mens isen smeltede.

Nå pyt, så blev jeg ikke tyk af den is, og her i dag var vejret mildt og venligt, da skibet gled i havn i Harwich. Solen skinnede fra en skyfri, sejlerne bød velkommen og alt var godt igen. ;-)