Vores allerførste ferie

Vores allerførste "rigtige" tur til England bestod faktisk af to. Der var nemlig så mange herlige steder at vælge imellem, at vi slet ikke kunne bestemme os og endte med at bestille en uge i Dorset og en uge i Shropshire. Vores rejser dengang havde et behersket budget, for vi var unge og havde ikke så meget at rutte med. Men sparsomme midler er ingen hindring, hvis man kan rejse uden for højsæsonen, og den første uge blev tilbragt på et gammelt manorhouse fra 1887, hvor hele den øverste etage var indrettet til ferielejlighed.

Lejligheden var lettere slidt, men vældig hyggelig, og det allerbedste var efter min mening alle de svaler, der havde reder under taget. Fra vinduerne kunne man se helt ind i deres reder, og jeg tilbragte timer med at stå med næsen mod ruden og betragte de utrættelige forældre, der kom med mad til de skrigende unger.

Hvorfor jeg fortæller det nu? Joohhh, jeg kom til at tænke på det, fordi jeg tager til England i morgen. Vi lader den herboende familie passe hus og fugle - og så drager min rare mand og jeg afsted på en hårdt tiltrængt ferie... ;-)

Kloge ord

Jeg har hørt mange foredrag af den buddhistiske munk Thich Nhat Hanh, og her kommer nogle af hans kloge ord:

"We tend to be alive in the future, not now. We say, "Wait until I finish school and get my Ph.D degree, and then I will be really alive". When we have it, and it's not easy to get, we say to ourselves, "I have to wait until I have a job in order to be really alive". And then after the job, a car. After the car,  a house. We are not capable of being alive in the present moment. We tend to postpone being alive to the future, the distant future, we don't know when. Now is not the moment to be alive. We may never be alive at all in our entire life..."

Et dejligt papirsted...

I fredags kørte jeg en lang tur med min mor. Vi havde dels praktiske ærinder, dels fotoopgaver – og vi endte i Frederikssund, bare fordi det var længe siden.

Meget havde forandret sig, siden vi sidst var der. Blandt andet var vores konditori nedlagt, så det var godt, vi havde fået kaffe et andet dejligt sted. Men til gengæld fandt vi en rigtig skøn butik, der var dukket op skråt overfor. 

Papir stedet på Østergade 6 er en ren Aladdins Hule med en masse forskellige papirting, og vi gik længe og kiggede. Min mor elsker smukke servietter og kort, og jeg har altid elsket at lave ting af papir, og her var både det og meget mere: Klippeark, farvet karton, skabeloner, gavepapir, gaveæsker og stickers. 

Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at købe et par meget smukke kort (sådan nogle kan man aldrig få nok af efter min mening) -  for de var så fine og gammeldags. Og samtidig fik jeg nogle håndgjorte kuverter med hjem. Man kunne godt få lyst til at "vinterpusle" med den slags... :-)

En hilsen til Lavendel

I dag vil jeg bare bringe dette digt som en kærlig hilsen til Lavendel:

Do not stand at my grave and weep
I am not there. I do not sleep.
I am a thousand winds that blow.
I am the diamond glints on snow.
I am the sunlight on ripened grain.
I am the gentle autumn rain.
When you awaken in the morning's hush
I am the swift uplifting rush.
Of quiet birds in circled flight.
I am the soft stars that shine at night.
Do not stand at my grave and cry;
I am not there. I did not die.

af Mary Elizabeth Frye

Reklamer er ikke, hvad de har været...

Da min rare mand begyndte sin karriere i reklamebranchen, var der mange gode reklamer at finde. Sådan nogle, hvor man lidt misundeligt tænkte: "Øv, hvorfor har jeg ikke fundet på det"!

For man kan sige meget om reklamer, men enkelte af dem er altså ren kunst. Genialt udtænkt og elegant udført. Det har selvfølgelig også meget med produktet at gøre, for det er givetvis nemmere at frembringe noget flot, når det drejer sig om is eller whisky end om palleløsninger.

På et tidspunkt i vores yngre dage havde vi en stor lejlighed, og her indrettede jeg entreen som "reklame-galleri". De bedste reklamer fra de bedste magasiner blev skåret ud og sat i glas og ramme, og det så både sjovt og smart ud.

Nu har min smag i indretning ændret sig, så jeg har ikke længere reklamer på væggene i "privaten". Men i dag ville jeg nok også have sværere ved at finde nogle, jeg havde lyst til at hænge op. Jeg opdagede dog denne her i et engelsk magasin, og jeg må sige, at den fristede... På flere måder...  ;-)

Loppecirkus

Da vi var på Bakken for nylig, kom vi til at snakke om Tivoli og gamle dage og den slags. Og pludselig kom jeg til at tænke på Tivoli, som det var, da jeg var barn. Dengang skulle man være fin, når man skulle i Tivoli, og jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg gik ned til toget i min lyserøde dragt med plisseret nederdel og små nethandsker. Jeg har vel været 9-10 år - et yndigt syn!

Én af de ting, jeg holdt allermest af, var at besøge det loppecirkus, der lå i Smøgen. Min mor skulle ikke nyde noget, men jeg måtte bare derind. Det var vildt fascinerende. Publikum stod ved et bord, der fungerede som manege, og der var store forstørrelsesglas hele vejen rundt. Igennem dem kunne man se, hvordan de små lopper var iført lyserøde balletskørter og gik på line, spillede bold eller kørte med en babyloppe med kyse i en barnevogn. Meget bizart.

Heldigvis fik jeg ikke nogen med hjem. Og heldigvis har jeg ikke noget billede af en loppe, så I må nøjes med ét af de fine nethandsker...  ;-)

Skøre figurer

Jeg kan godt lide at omgive mig med sjove figurer. Lige siden min barndoms ferier på Samsø, hvor jeg købte keramik og fandt min første ugle, har jeg haft en svaghed for den slags. Sidenhen har store og små dyr bosat sig i hjemmet, og det er lige til at blive i godt humør af.

Måske skulle jeg præsentere nogle af dem, for de er så hyggelige. Jeg har allerede vist ét her på bloggen, og denne høne fandt jeg faktisk to gange. Først i en belgisk butik, hvor der var flere udgaver af den, og nogen tid senere på et engelsk loppemarked. Det måtte jo være tegn på, at den skulle med mig hjem, så det kom den. Og nu står den og støtter nogle af mine bøger på reolen - og kigger lidt frem, så den kan følge med i det, der foregår... ;-)

To spillefugle på tur...

Ikke alle aftenture er lige fredfyldte...

Når nu man bor i gåafstand fra Bakken, så kan man godt finde på at tage derud en gang imellem. Det gjorde vi i hvert fald i går - denne gang var det min herboende mor og jeg, der begge to godt kan lide at spille lidt. Men det er begrænset og med fornuft; vi tager altid kun et mindre beløb med - og når det er brugt, så er det slut!

Men i går varede fornøjelserne længe, for der blev vundet flittigt - min mor fik endda Jackpot og kunne byde på kaffe og æbleskiver. Og jeg var nem at lokke... ;-)

Det bedste jeg ved...

Det bedste jeg ved er en lang gåtur på en mild sommeraften. Det er så dejligt at gå på stier, hvor syrenerne dufter himmelsk, og solsorten skråler aftensang. Og hvor smukke gamle huse gør stemningen helt perfekt...

Eksotisk besøg på foderbrættet

Vi boede på et tidspunkt et par dage på en bed and breakfast i Windsor, og da jeg sad og nød min eftermiddagste på terrassen, opdagede jeg en grøn papegøje, der fløj rundt i haven.

Men det var ikke en undsluppet papegøje, sådan som jeg først troede – for pludselig opdagede jeg, at der var et par stykker af dem. Det var én af de ca. 30.000 alexanderparakitter, der lever vildt i Londons forstæder og en del af det sydlige England. De har været der siden 1960'erne, og de er med på den officielle liste over engelske havefugle.

Mange haveejere holder af de underholdende fugle, der tit besøger opsatte fugleautomater i haverne, mens andre kalder dem "overklasseduer". Og selv om man ikke med sikkerhed ved, hvor parakitterne egentlig kommer fra - om de er sluppet ud eller sluppet fri - så vil de ændrede temperaturer på verdensplan givetvis medføre mere eksotiske besøg på fuglebrættet.