Fjedrede venner

Modelfoto

Jeg har altid elsket dyr, men da jeg var barn, måtte vi kun holde fugle i vores lejlighed, så vi fik en undulat. En smuk blå fyr, der blev kaldt MIK. Han blev meget tam, drønede rundt som en jetjager mellem værelserne og elskede at hviske ”sweet nothings” i vores ører, så man fik gåsehud helt ned i tæerne.

Sådan gik det fint et par år, indtil mine forældre syntes, at han skulle have sig en kone. De købte en barmfager hun, Bibi, og Mik var begejstret! Det var Bibi ikke! Hun kylede ham ned i bunden, hvor han kunne hygge sig med sit spejl, og selv om hun blev tam, så kunne hun ikke fordrage, at man stak fingeren ind mellem tremmerne til hende. Hun bed noget så læsterligt, og jeg lærte mine første bandeord (Av for Sa…).

Men selv om Mik blev holdt på afstand, så lykkedes det dem alligevel at producere afkom i form af tre små unger, to hunner og en han. Mik var begejstret! Det var Bibi ikke. Hun kylede ham ned på bunden, hvor han kunne hygge sig med sit spejl, mens hun tog sig af ungerne - men det tog Mik nu i stiv vinge. Han var jo også vant til at være dernede…

Trille var en hvid han, Bølle og Perle to lyseblå piger. Bølle fik noget spænding i tilværelsen, da det lykkedes hende at snige sig ud mellem tremmerne et ubevogtet øjeblik og flyve en tur rundt på Frederiksberg. Heldigvis kom hun hurtigt hjem igen ved hjælp af en rar nabo.

Resten af familien levede i nogenlunde fred og fordragelighed til en høj alder. Selv som pensionist fløj Mik rundt som jetjager i værelserne, men alderen mildnede desværre ikke Bibi nævneværdigt.

Morale:
1. Det er nok ikke så tosset at være ungkarl.
2. Hvis der er noget, der ikke passer dig, så bid fra dig.

En kilde til viden

Når man besøger historiske huse i England, står der gerne kustoder i hvert eneste rum. De står der selvfølgelig for at holde øje med tingene og for at dele de informationsark ud, der er knyttet til det pågældende værelse. Men de vil også meget gerne fortælle, og det bør man benytte sig af.

Hver gang vi besøger de huse, der er åbne for offentligheden, kommer vi i snak med adskillige af disse mennesker, der gerne helt frivilligt stiller op, og det er en fornøjelse. Mange af dem er lokale og har måske kendt den familie, der bor eller boede i huset. Andre har en anden form for tilknytning til stedet - men alle har noget at fortælle, og det er ofte historier, man ellers ikke ville have hørt.

Så hvis vejen kommer forbi England og et af de mange skønne steder - så giv dig tid til at snakke med kustoderne. De er en kilde til viden.

Nyt spil for detektivspirer

Jeg ved det! Jeg er lidt af en spillefugl! Men kun lidt, for jeg spiller mest om vinteren og især i juleferien...

Men det er så lige før, jeg glæder mig til jul - for der er kommet et nyt Nancy Drew spil til computeren. Hør bare her:

Nancy skal til Tyskland for at undersøge nogle mystiske observationer af et uhyre, der har terroriseret et øde beliggende slot i Bayern. Lokale legender fortæller om et væsen, der hærgede området nogle århundreder tidligere og endda var årsag til en ung kvindes død, før uhyret forsvandt uden spor. Kan du, som Nancy Drew, afsløre uhyret, før du selv lider samme frygtelige skæbne? 

Ja ja, jeg ved godt, at jeg på et eller andet tidspunkt for ret mange år siden indtrådte i de voksnes rækker, men  jeg er altså barn endnu... i hvert fald hvad spil angår... :-)

På ønskesedlen...

Lige præcis sådan én står på min ønskeseddel. Er den ikke hyggelig?

Seniorarbejde.dk

Det har altid undret mig, at der snakkes så meget om "det grå guld", når man samtidig hører, hvor svært det er for voksne mennesker på 60+ at få et job. Derfor synes jeg, at det er en glimrende idé, at der nu er oprettet nok en portal for seniorarbejde. I dette tilfælde er det vist primært småjobs, der er tale om - men den kan være med til at sætte skub til tingene.

Som tidligere arbejdsgiver ville jeg ikke selv have det mindste imod at ansætte ældre personer, og det undrer mig virkelig, at så mange arbejdsgivere ikke kan se lyset. En ældre ansat vil givetvis være trofast, loyal og arbejdsom, og jeg holder på, at ethvert firma kun vil nyde godt af at have ansatte i forskellige aldersgrupper.

Så glem berøringsangsten, kære arbejdsgivere. Gå efter guldet!  :-)

Et glas fuld af glæde

Denne reklamefilm er valgt som én af de sjoveste - og den er også god!

Jeg er nok næppe den eneste, der ikke kan lade være med at lave trommesoloer til "In the Air Tonight". Men jeg husker stadig med en let rødmen, hvordan jeg en aften sad i bilen i indkørslen og "optrådte", da naboen pludselig stod og så høfligt interesseret ind til mig...  :-)

Ugleset

Det ser næsten ud til, at min keramiske haveugle er begyndt at bygge rede... :-)

Murphys lov

Det var min rare mands morgenæg, der fik mig til at tænke på Murphys lov...

For mange år siden fik vi en indrammet plakat i gave, og den hang på vores kontor og blev læst igen og igen.

• The other line always moves faster.
• If it jams, force it. If it breaks, it needed replacing anyway.
• In order to get a loan, you must first prove you don't need it.
• The repairman will never have seen a model quite like yours before.
• A bird in hand is safer than one overhead.
• osv.

Hvorfor ægget fik mig til at tænke på Murphy?

Jo, fordi den store, ske-tilpassede bid, som han fik frembragt, så elegant landede først på tallerkenens kant, så videre ned på bordet, hvorefter den fløj i en elegant bue ned og landede på gulvtæppet. Med blommen nedad!

• The chance of a piece of bread falling with the buttered side down is directly proportional to the cost of the carpet...

Den svenske dronning

Jeg fik aldrig vist jer den smukke rose, jeg plantede ovre i Hollymount. Eller rettere, én af de tre smukke roser, jeg fik plantet.

Jeg opdagede nemlig, at David Austins egen planteskole lå lige i nærheden af mit hus, og det skulle selvfølgelig udnyttes.

Men prøv at vælge mellem 600 forskellige varianter! Vi havde bestemt os for, at vi måtte vælge én rose hver + den, vi havde udset os på forhånd. Det var Sweet Juliet; en yndig abrikosfarvet rose, som vi havde fundet og nydt på en af vores udflugter.

Det glædede mig lidt, at jeg ikke var den eneste, der havde vanskeligheder. Overalt stod damer (det var især damer), der tænkte, grublede, overvejede, hev planter frem og satte dem på plads igen, gik rundt om dem, diskuterede og vejede for og imod. Det var et studium værd... men jeg var altså ikke bedre selv!

Til sidst forlod jeg stedet med denne her porcelænsagtige lyserøde skønhed. Queen of Sweden hedder den. Min rare mand valgte Anne Boleyn, fordi han syntes, at det var sådan en sød, villig ting med mange knopper... (!)

Nu står de alle tre i Hollymounts have, og de fik god jord og god plads. Jeg håber, de klarer sig, så jeg kan nyde de dejlige dufte næste gang, jeg kommer over.

Jyllandstur

Jeg har netop været en tur i Jylland, mens vejret endnu var mildt og solrigt. Smukke huse og gamle gader blev foreviget, og jeg besøgte et spændende museum i Midtjylland - men det fortæller jeg om senere i en SKØNNE DAGE artikel eller to.

På vej hjem gennem Jylland begyndte det at øse ned, men selv gennem regntågen kunne jeg se det skønneste landskab, som jeg kendte så godt fra min barndoms ferier. Heldigvis er ikke alt forandret. En dag, når jeg har mere tid, vil jeg prøve at forske nærmere og (gen)se nogle af de steder, hvor min fars familie kom fra.

Jeg tog færgen fra Ebeltoft og havde et par timer helt for mig selv i den lille by, som er så charmerende. Og mens det øsede ned, gik jeg tur i øde, regnvåde gader og nød det, for det var meget stemningsfuldt. Alle vegne voksede stokroser i smukke pastelfarver, og regnen fik roserne i de små haver til at dufte vidunderligt. Selv regnvejrsdage kan give gode oplevelser...