Flash animationer

Jeg har før fortalt om de flash animationer (tryk her), som min rare mand fremstiller så mange af. Lige nu er han i fuld gang med en stribe nye, men denne her er min favorit.

Den er da bare noget så nuttet... :-)

Sjov arkitektur

Når jeg har været i England, har jeg sommetider set en udsendelse i TV, der hedder Grand Designs. Her bliver man præsenteret for vidt forskellige ombygninger eller nybygninger, som folk kaster sig - mere eller mindre frygtløst - ud i, og det kan være ret fascinerende at følge.

Så jeg købte en stak DVD'ere med hjem, som vi nu tygger os igennem. Det daglige afsnit bliver nydt til aftenteen, og det er meget underholdende. Nogle byggerier ligger særdeles langt fra det, vi selv kunne forestille os at bo i, mens andre er misundelsesværdige. Vi mennesker er i høj grad forskellige.

I alle tilfælde mangler fantasien i hvert fald ikke noget, og det er meget lærerigt og også lidt gysende at følge med i, hvor meget der kan gå galt under et byggeri. Samtidig er det spændende at se, hvor flot selv den allermest usle ruin kan blive, hvis man har visionerne (og pengene...).

Efterårsture

For mig er årstiden helt perfekt nu! Jeg er ikke til for meget varme, og jeg elsker dette milde vejr, der for min skyld gerne må være lidt gråt og regnfuldt - for det er så dejligt at gå tur i...

Hver eneste dag trasker jeg en lang tur, mens jeg sparker i blade og tænker over det, jeg skal. Eller det, jeg længes efter. For jeg længes efter England og mit engelske hus, som jeg heldigvis snart skal over til - det skal gøres vinterklart og udlejningsklart - blandt andet til jul, hvor en familie kommer og fejrer helligdagene.

I går viste parken sig fra sin allerbedste side: Alle træerne var gyldne og røde, stierne var dækket af nedfaldent løv, søen var spejlblank og alting virkede tyst og stille. Det gælder om at nyde det hele - lige nu, mens det er her... :-)

Forsider

Forsiderne til mine magasiner bliver til på mange forskellige måder: Nogle billeder køber jeg mig til; andre er mine egne "heldige" skud - som nu det, der er på ANGLOFILIA lige nu. Det billede blev taget i haven ved Hidcote på en aldeles vidunderlig efterårsdag, hvor min rare mand og jeg gik rundt og havde en lille intern fotokonkurrence - sådan som vi tit har. Hvem får den flotteste vinkel, det flotteste lys, det flotteste motiv... I dette tilfælde var det mig, der vandt... ;-)

Atter andre bliver til ved tilfældigheder - som den SKØNNE DAGE forside, jeg er så vældig glad for. Vi fik en smuk buket blomster forærende af ejendomsmægleren, fordi vi skulle holde "åbent hus" - og den buket var så køn, at den måtte udnyttes. Og det blev den - for det er den, der pryder den gyldne efterårsside her...

Kære minder

Jeg har genvundet glæden ved biblioteket! Der var lige nogle år, hvor jeg ikke var den flittige gæst, jeg ellers altid havde været, men NU er jeg tilbage i folden!

Én af grundene er den gode service. Nu får man en sms i god tid, inden bøger m.m. skal afleveres, og det er guld værd for en glemsom én som mig. Man kan endda forny sine lån pr. sms, hvis det skulle være nødvendigt! Det er også blevet supernemt at finde og reservere over nettet, og så står det hele klar, når man kommer. Man har jo ikke altid god tid til at gå og ose, men hvis man har, er det selvfølgelig bedst...

På mit sidste besøg stod disse bøger linet op ved udleveringsskranken. PUK og FLEMMING bøger i stribevis. Jeg havde begge serier og læste dem begejstring. PUK fik jeg af min mor og FLEMMING arvede jeg efter min far, der selv havde læst dem som barn. Ah ja, disse kære minder...  :-)

Frem eller tilbage eller...

Jeg er virkelig ikke god til det med sommertid og vintertid!

I går opdagede jeg ved en tilfældighed, at urene skulle stilles tilbage denne weekend og jubii for det! En hel time mere at gøre godt med! Jeg aftalte med min rare mand, at vi ville lade som ingenting og vente med at stille uret tilbage til her midt på søndagen, der så pludselig på magisk vis blev meget længere. Så langt, så godt.

Da jeg vågnede i morges, lå jeg som sædvanligt og trak tiden, mens jeg skævede til uret. Ah, kun 7.30 - vi tager lige en halv time mere. Det ER jo søndag... Vel vidende at dagen jo også blev forlænget senere...

Først lidt over 8 opdagede jeg, at både min mobil og vækkeuret havde stillet tiden helt automatisk!

En film at glæde sig til...

Oj, oj, oj... sidder her og hører om en ny film i engelsk radio. Og ved nærmere eftersyn ser den godt nok god ud, men det varer sikkert lidt, før den kommer op herhjemme. Det er vist kun en måneds tid siden, den havde premiere i de engelske biografer.

Men så har man jo noget at glæde sig til... :-)

Masser af postkort

Til Bogmessen i Forum og julemarkedet på Hegnslund har jeg brug for lidt materiale at dele ud af. Derfor er vi i gang med at producere en stribe postkort med forskellige motiver - nogle med magasinernes forsider, nogle med fotos og nogle med min rare mands tegninger.

Det er bare så sjovt at lave den slags til sig selv, og jeg glæder mig til at se dem færdige.

Ét af de nye tegnede kort har dette motiv...

Svensk aftenstemning

Lige siden jeg var lille pige, har jeg elsket at kigge ind til folk. Altså på en pæn måde...

Kender du det? Når man går tur i aftenmørket eller kører forbi i bil og lader tankerne vandre, mens man passerer det ene optændte vindue efter det andet. Hvert vindue afspejler et lille glimt af det liv, der leves bagved.

Og i går aftes på vej gennem Ystad sad jeg igen lidt fjern i tankerne og kiggede på huse, vinduer, mennesker, som vi passerede. Nogle af de gamle huse i byen var så hyggelige med småsprossede vinduer, og jeg kunne tydeligt fornemme varmen og trygheden derinde.

I etagebyggeriet opfangede jeg et glimt af en TV-skærm, der må fylde det meste af væggen, og lysskæret i stuen afslørede, at kun fjernsynet var tændt. Det fylder måske ikke kun på væggen, men også i den pågældendes liv?

Andre småkig viser overfyldte bogreoler, lyserøde teenageværelser, vægge med moderne kunst eller mørkerøde fløjlsgardiner og potteplanter. Bittesmå afspejlinger af de mennesker, der bor der. Små bidder af liv, som man kan digte videre på...

Hvis nogen går forbi ude på min vej og kigger ind til mig, vil man se, at jeg har hyggelige lamper tændt i hvert et stuehjørne. At der hænger en luftballon i dukkestørrelse i mit vindue. At jeg sidder i sofahjørnet med benene oppe og skriver på en laptop. At lyset er tændt i køkkenet, hvor den rare mand laver te til os. Små bidder af mit liv, som man frit kan digte videre på, hvis man ellers vil.

Gad vide, hvor tit man rammer rigtigt??  :-)

En ægte vandrebjørn

Solen skinner fortsat, og Bornholm viser sig fra den allerbedste side. Det passer perfekt til min nye status som ”vandrebjørn”, for det er en interesse, som jeg gerne vil udvikle og forbedre.

I dag gik vi seks kilometer til Aakirkeby, hvor disse smukke figurer står på torvet. Men vi blev hentet af svigerfar, så vi ikke skulle gå seks kilometer tilbage igen – og det var jeg nu meget glad for, for en tå var ved at blive ret øm…

Men nu er jeg kommet godt i gang og har i sinde at holde det ved lige. Lidt plaster på tåen - og så kan man lidt igen. En ægte vandrebjørn stikker ikke op for bollemælk… ;-)