I går skrev jeg om glæden ved en fyldepen - og dermed kom jeg til at tænke på mine år som retsskriver. Først i Helsinge ret, hvor jeg var i vistnok 6 år, og derefter i Københavns Byret.
Jeg ved ikke, hvad man gør nu - men dengang havde computeren ikke holdt sit indtog, og alle forklaringer blev skrevet ned i hånden i store, tykke bøger. Man måtte ikke stenografere, for alle skulle have mulighed for at læse det skrevne senere, så der skulle skrives hurtigt og altså rimeligt læseligt.
Jeg var i strafferetten og overværede et væld af straffesager i de år. Jeg skulle også forberede sagerne og gøre dem klar, og derfor kom jeg uundgåeligt til at se billeder, som jeg stadig husker med uhyggelig tydelighed.
Her er grundlag for adskillige gysere og spændende krimier; men jeg tror ærlig talt, at jeg fik nok af kriminalitet de år. I dag foretrækker jeg at beskæftige mig med de mere lyse sider af livet...