Ser lige at den 14. maj er udnævnt til Kagens Dag. Og mens jeg på den ene side har travlt med at tabe kalorier, så går jeg ind for den slags tiltag.
Hvordan det kan hænge sammen? Jo, for det drejer sig om at nyde med begrænsning. Problemet opstår først, når man spiser is i stedet for mad eller drikker sodavand i frokostpausen... HVER dag.
Jeg tror, at man kan slippe afsted med meget, hvis man bare sørger for at motionere. HVER dag.
Så det gør jeg. Mens jeg ser frem til kagedagen... ;-)
fredag den 26. april 2013
onsdag den 24. april 2013
Hveder og helligdage
På en eller anden måde er jeg vældig glad for traditionen med varme hveder hos bageren. Det er nemlig årsagen til, at jeg bliver opmærksom på St. Bededag.
Når man arbejder hjemmefra, går dagene lidt i ét, og jeg kan såmænd glemme en søndag. Vi arbejder stort set hver dag (og holder selvfølgelig fri ind i mellem, men ikke nødvendigvis på weekenddage) - så det er nok ikke så underligt.
Da jeg også har en engelsk kalender uden danske helligdage på, så er man på herrens mark.
Men nu HAR jeg altså fundet ud af, at det er St. Bededag torsdag... eller er det fredag?... ti hi....
PS. Billedet er lånt hos Arla, hvor man også kan finde en opskrift...

Et lille lækkeri
Som jeg skrev i går, så er jeg i fuld gang med de sunde og slankende spiser. Med en enkelt undtagelse - for jeg skulle jo have en smagsprøve i Irma...
tirsdag den 23. april 2013
Tid til traveture
Jeg elsker denne tid, hvor man kan trave lange ture sent på eftermiddagen eller tidligt på aftenen og alligevel få lidt sol på næsen. I går fandt jeg en fin rute på knapt 5 kilometer inklusive adskillige stejle trapper opad, så den er effektiv, hvis man godt vil tabe et par gram.
Og det vil jeg faktisk gerne. Vintertiden har det med at give ekstra polstring, som jeg gerne vil være foruden, så der bliver holdt igen med alt det søde.
Til gengæld bliver der cyklet 8 km på motionscyklen om morgen, sjippet og drukket saft til den store guldmedalje.
Det MÅ da give pote...! ;-)

mandag den 22. april 2013
Plant for bierne
If the bee disappeared off the surface of the globe, then man would have only four years of life left...
Albert Einstein
søndag den 21. april 2013
En rigtig ferie
Jeg nød i høj grad fem-dages turen med "Rejsen for Dig", og for mig var det faktisk den første rigtige ferie i mange år. For selv om vi tager så tit til England, som vi gør, så vil jeg ikke ligefrem kalde det ferie - vi har altid arbejde med, og der er altid masser af praktik og projekter, der skal ses til. Mon ikke alle de, der selv har sommerhus i udlandet, kender til problematikken?
Men på Hollands-turen kunne jeg koncentrere mig om at slappe af og suge indtryk til mig, sådan som en ferie efter min mening helst skal være.
Jeg må vist udpønse en ferieplan... :-)

lørdag den 20. april 2013
Mandag i Leiden
Vi havde tre hele dage i Holland, og den tredje dag blev tilbragt i Leiden. Det var nemlig i denne by, vi spiste middag om søndagen, og vi blev enige om, at vi måtte tilbage hertil, for der så ud til at være en del at udforske.
Leiden har kanaler og søde huse ligesom Amsterdam, men er i en mere overskuelig størrelse. Vi gik rundt i gader og stræder og så sjove forretninger, flotte bygningsværker og fredfyldte pladser.
Det var i denne by, Rembrandt blev født, så selvfølgelig kan man se hans flotte kunst her. Leiden har faktisk hele 12 meget forskellige museer, men da det var mandag, havde de fleste af dem lukket.
Men det gjorde nu ikke så meget, for vejret var skønt, og vi ville hellere være udendørs. Så i stedet fandt vi frem til Hollands ældste botaniske have, der lå bag universitetet i Leiden, og udforskede den i et par timer.
Bagefter tog vi på en kanalrundfart, og da vi var de eneste om bord - sammen med et par fra Norge - blev det til en meget hyggelig og personlig rundtur en god times tid. Leiden er ikke så lille endda...
Aftenen blev tilbragt i Zandvoort, hvor hotellet lå, for næste dag skulle vi tilbage til Danmark. Men der var da tid til aftenkaffe med den hollandske nationaldrik - enebærsnapsen genever - inden vi pakkede bilen.

fredag den 19. april 2013
Søndag i Keukenhof blomsterpark
Hele søndagen var sat af til Keukenhof. Og hvis jeg havde troet, at man da ikke kan bruge en hel dag i en blomsterpark, så blev jeg hurtigt klogere. Der var utroligt meget at se på...!
Efter den lange, kolde vinter var nogle af blomsterbedene lidt forsinkede, og det ville sikkert vare en uge eller to, før de er på toppen. Men det gjorde ikke noget, for der var såmænd så rigeligt alligevel, og alt blev beundret og fotograferet til den store guldmedalje.
Der var adskillige væksthuse, og blomsterpragten herinde var næsten overvældende - et mylder af blomster i alle farver. Der var også forskellige temaer; blandt andet et engelsk, som jeg selvfølgelig måtte ind og se. Billederne herfra viste dog flere menneskekroppe end blomster, så dem har jeg udeladt...
Efter blomsterparken tog vi en tur til en by i nærheden for at spise aftensmad, og vejret var så mildt, at vi kunne sidde udenfor i aftensolen - på en gammel båd, der var indrettet med borde og parasoller. Ih, hvor vi nød det...!

torsdag den 18. april 2013
En dag i Hollands hovedstad
Vi tilbragte hele lørdagen i Amsterdam. Og selv om jeg vidste, at hollænderne cyklede meget, så var det alligevel et overvældende indtryk at se cykelparkeringen på Amsterdams banegård...
Vi havde ønsket at besøge Amsterdams Rijksmuseum, hvor der blandt andet er en stor samling af Rembrandts kunst, men da museet netop denne dag blev åbnet under stor festivitas efter at have været lukket et helt årti, måtte vi indse det umulige i det.
I stedet besluttede vi at se Amsterdam Museum, der var meget spændende og flot. Og på vejen kom vi forbi et lille "husbådsmuseum", der også skulle kigges nærmere på - jeg har altid været så fascineret af livet på kanalerne.
Efter gode kaffepauser var det tid til kanalrundfart, for sådan en tur på vandet giver et godt indtryk af en by, synes jeg. Og resten af dagen blev der kigget på nogle af de butikker og gallerier, som Amsterdam har så mange af, og jeg elsker at blive inspireret af sjov kunst og glade påhit.
En af de glade påhit var i øvrigt et tulipanmuseum... ja, sådan ét skal man da ha' i Amsterdam... :-)

onsdag den 17. april 2013
Forår i Amsterdam
Det var forår i Amsterdam, og jeg nød i den grad at gå i solen og se på alle kanalerne og de smukke huse. Jeg nød endnu mere at sidde på en bænk og bare se på livet, for det var der masser af på en solrig forårslørdag.
Der var både tid til museumsbesøg og kig i butikker, men først og fremmest var der tid til slentreture og dejlige indtryk.
Jeg har ikke været i Amsterdam, siden jeg var i tyverne, og der er sket meget siden da. Men jeg oplevede byen meget mere hyggelig og interessant end jeg havde ventet, og det var selvfølgelig en behagelig overraskelse.
Vi boede på et lille hotel ude ved havet og kunne derfra tage toget ind - turen tog kun en halv time. Og med det hotel som udgangspunkt tog vi på flere ture, som jeg fortæller om de næste par dage.

Abonner på:
Opslag (Atom)