Al magt hos forbrugeren

Selv om man gør sit bedste for at holde humøret og fanen højt, så møder man uundgåeligt ting, der kan deprimere. For alt i denne verden er jo - mildt sagt - ikke altid, som man kunne ønske.

Men heldigvis så har vi forbrugermagten. Vi har nemlig magten til at vælge til og fra og undlade at købe produkter, som vi ikke kan stå inde for.

Jeg kunne for eksempel ikke drømme om at købe billige kyllinger fra et tætpakket hønseri, hvor jeg ved, at dyrene har haft det hæsligt i deres korte levetid.

Omvendt går jeg varmt ind for, at de dyr, vi spiser (hvis vi ikke er vegetarer, for det er jo også en forbrugerholdning) har det godt. At de på dyrevis kan nyde det liv, de har. At de har adgang til frisk luft og grønt græs om sommeren.

Jeg ville ønske, at vi som forbrugere ville udnytte den magtfaktor, vi er.  Lad os stå sammen og få ændret de forhold, som vi i virkeligheden slet ikke kan leve med, men som vi alt for tit lukker øjnene for.

Lad os åbne øjnene og se os selv i dem... :-)

Billedet er lånt hos Dyrenes Beskyttelse

ANGLOFILIA magasinet - sommer

Så er det nye blad udkommet - og jeg har travlt med at pakke og sende.

Og så var jeg i øvrigt så heldig, at bladet i går blev omtalt i Ugebladet SØNDAG...

Nye ord - og gamle

Forleden skrev Megan om et Ordmuseum - et samlingssted for ord, der er ved at uddø.

Og ja, helt sikkert - selv om et sprog er i stadig udvikling, ligesom vi selv og alt andet er, så bør vi alligevel bevare de bedste af de gamle ord. For de er med til at give sproget kulør og nuancer.

Jeg hører til dem, der læser rigtig mange gamle bøger, for jeg har den opfattelse, at nyt ikke nødvendigvis er ensbetydende med godt. Der skal i hvert fald være plads til begge dele i min verden.

Og derfor støder jeg tit på ord og vendinger, som sjældent bruges - men ih, hvor jeg nyder dem. Jeg fryder mig helt ned i tæerne, når jeg for eksempel læser H. C. Andersen. Han forstod om nogen at bruge ord på den allermest underfundige vis.

Så jeg bifalder ideen om et ordmuseum - men samtidig vil jeg opfordre til, at de gamle ord stadig bruges i en vis udstrækning. Om ikke andet så til modvægt for de nye, som ved den sødeste grød ikke altid er lige kønne...

Foto: Brewbooks

Bob - en gadekat

Jeg er lige blevet færdig med sådan en dejlig bog om en meget klog og intelligent kat, Bob, og hans sympatiske "adoptivfar".

James Bowen fandt den røde hankat i sølle stand med sår og bid, og da han havde plejet den og sørget for, at den kunne klare sig igen, prøvede han at sætte den fri.

Men Bob havde andre planer. Han slog sig ned og nærmest adopterede James, der var tidligere heroinmisbruger på vej ud af stofmisbruget, og sammen tog de rundt i Londons gader for at skaffe til dagen og vejen.

En skøn historie fra det virkelige liv...  :-)

En fast beslutning

Nu kan jeg ikke trække den længere... ikke hvis jeg vil have en dugfrisk bog af egen avl med på årets BogForum i november.

Bedre sent end aldrig - så nu er jeg altså gået i gang med at skrive den første bog på min alenlange "books-to-do-liste".

Jeg har indrettet mig i en krog af stuen. Kaffe inden for rækkevidde, års notater ved hånden og fuglesang lige uden for vinduet.

Det kan der forhåbentlig komme noget godt ud af.... ;-)

God samvittighed

Sommerudgaven af ANGLOFILIA er sendt til tryk, og min samvittighed er ren som sne.

Men for ikke at dvæle ved det sidste fy-ord på tre bogstaver.... så vil jeg glæde mig over en skøn forårsdag, hvor jeg kan holde fri og blive puslet om hos frisøren og den slags "hyggeligheder".

Og jeg vil ikke mindst glæde mig til, at jeg snart skal over til England igen og besøge denne dejlige have, som jeg også skriver om i det nye blad.

En travl weekend

Denne weekend skal jeg lægge sidste hånd på et nyt ANGLOFILIA, så der bliver ikke ret meget tid til andet. Men jeg HAR dog nået at opdatere rejseplan og informationsbog til de gæster fra Holland, der med ganske kort varsel gerne ville leje Hollymount.

Så jeg håber, at det engelske vejr bliver skønt - så familien kan nyde ferien og den udsigt, jeg savner lige nu...

Og jeg håber, at det danske vejr bliver nok så dejligt, for så kan jeg måske sidde og arbejde lidt udendørs... 

Rigtig god weekend!

Indlæg nummer 1000

Jeg blev helt euforisk, da jeg så, at dette var mit indlæg nummer 1000.

Samtidig føler man uundgåeligt en vis form for præstationsangst, for et jubilæumsindlæg bør da være noget særligt, ikke?

Så hvad skal man skrive om?

Øhhhm, vejret er i hvert fald ikke værd at skrive om, for hvor blev de milde vinde af? Her er hundekoldt!

Jeg kunne selvfølgelig skrive om dagens oplevelser, men da de står på rengøring og artikelskrivning, er det ærlig talt heller ikke noget specielt ophidsende emne.

Der er altid noget at brokke sig over, men det gider jeg da slet ikke.

Men hvis jeg nu kigger ud af vinduet, hvad ser jeg så?

Jo, der er små forfrosne fugle, der piler rundt og finder redemateriale. Der er en stribet nabokat, der går rundt og lurer på de forfrosne fugle. Der er nogle påskeliljer, der er lidt sent på den, og nogle tulipaner, der ikke er sprunget ud endnu - de synes vel også, at det er for koldt...

Det var det. Jeg tror bare, at jeg venter til indlæg nummer 1001. DET kan man da tage lidt mere afslappet...

Flytbare farver

Én af de ting, jeg faldt for i den hollandske blomsterhave, var disse farvede plastikkurve med dejlige blomster.

Når man som jeg kun bor til leje for en tid, kan man ikke rigtigt plante og så i haven, og så kunne sådan nogle farveglade flytbare blomsterkummer fint komme ind i billedet.

Det ser da smukt og særdeles forårsagtigt ud... :-)

Tror du på spøgelser?

Der sker ting og sager her i vores lejede hus. Hver eneste dag ved sådan sen morgentid... halv ni, ni... lyder der underlige lyde fra loftet. En højlydt skraben - tre gange - som om en tung kasse bliver puffet hen over gulvet.

Hver gang kigger vi på hinanden og undrer os? Hvad i alverden er det?

Vi har ikke været oppe og kigge - det er ret umuligt, for loftet er proppet med ting (ikke vores!) - men vi kan jo altid bruge fantasien.

Min rare mand foreslog, at det var en vampyr, der skubbede til kistelåget. Men står en vampyr op om morgenen?

Jeg tror mere på et meget stort egern, der er irriteret over, at møblerne er i vejen. Men hvorfor tre gange puf... og hvorfor hver morgen?

Hmmm... har du et forslag?