Frokostpause

I disse dage står den på sund - og næsten gratis - frokost. For den består af et æble, lidt økologiske hasselnødder, nogle skovjordbær fra haven og en hel masse nyligt modne ribs - også fra haven.

Ser det ikke dejligt ud?

Balance i tingene

Det gælder om at have balance i tingene. Selv om jeg skal flytte og har travlt med at pakke og indrette - så har jeg rolige dage ind i mellem, hvor jeg sidder i haven bag mit hjemmelavede "skyggetelt" (parasol og to lagner) og skriver/læser.

Og om aftenen går vi vores lange tur, der hver dag byder på nye syn, nye dufte og nye oplevelser. I går var det denne røde valmue, der stod i al ensomhed og fangede aftensolens lys - den er da så yndig!

Jeg er havren

Næsten hver eneste aften tager vi turen ned gennem Gammel Holtegade, op langs golfbanen og gennem skov og mark. I går bemærkede vi kornet på marken, og jeg nynnede den gamle sang af Jeppe Aakjær:

Jeg er Havren. Jeg har Bjælder på,

mer end tyve, tror jeg, på hvert Strå.

Bonden kalder dem for mine fold.

Gud velsigne ham, den bondeknold!

Man kan næsten høre ham den rare mand: Nu skal jeg lige tage et ordentligt billede med min nye mobiltelefon... ti hi

Sommer med Ernst

Sommer med Ernst er titlen på et svensk program, som jeg følger med glæde.

Vi har ikke TV, men jeg har købt en måneds TV-tid via internettet, så min rare mand kunne følge med i Tour de France, mens han arbejder, og så jeg kunne slappe af med et lille aftenprogram efter dagens flytteseance.

Vi skifter lidt med det, men i øjeblikket står det program på svensk sommerhygge.

Ernst Kirchsteiger er multikunstner og indretningsarkitekt, og han tager rundt i det svenske sommerland for at løse små og store indretningsopgaver. Ind i mellem bliver der snakket og lavet dejlig mad - og det er sådan en fornøjelse at se, hvordan Ernst har respekt for gamle byggerier og gamle træer.

Et program med vægten lagt på det gode liv. Det kan varmt anbefales... :-)

Foto: Lars Dahlin

Sparetips #8 - unødvendigheder

Nogle af de ting i husholdningen, som man roligt kan spare på, er unødvendighederne. Det er for eksempel ikke nødvendigt at købe ti forskellige rengøringsmidler, når ét universalrengøringsmiddel og en flaske ganske almindelig husholdningseddike til afkalkning gør jobbet lige så godt.

Det er heller ikke nødvendigt at købe hvidt sukker, som på ingen måde er sundt, eller sodavand, der med et mix af vand, sukker, farve og smagsstoffer heller ikke er det.

Hvis man har to børn, der får en daglig sodavand hver til omkring 4 kr. (kan det gøre det?) - så bliver det alene til små 3000 kr. om året. Hvis man tager efter de mange gymnasieelever, som jeg så ofte ser gå rundt med halvandenliters flasker i frokostpausen, så bliver det til temmelig meget mere...

Selvfølgelig kan jeg sagtens snakke - jeg er vokset op i en familie, hvor sodavand kun blev indtaget ved festlige lejligheder. Og det er jeg faktisk rigtig glad for i dag... :-) 

Foto: Emilian Robert Vicol

Langsom flytning...

I små portioner flyttes ting fra Holte til Lynge. Kasser pakkes, reoler skilles ad, og bilen fyldes i de sene aftentimer, hvor det ikke er for varmt til den slags.

Det er en fornøjelse at kunne gøre det på denne rolige og stilfærdige måde, så man ikke bliver overanstrengt. Og lidt efter lidt kan jeg se og fornemme, at mit lille hus bliver superhyggeligt.

Ih, hvor jeg glæder mig til det hele er på plads...

På tur med gummibåden

Da vi var unge og boede i Helsinge, havde vi meget fornøjelse af en kæmpestor gummibåd, som vi havde fundet (eller fået) et sted fra. Der var masser af plads, så vi kunne sidde mageligt i hver sin ende, og vi kunne endda medbringe "udstyr" i form af trøjer, tæpper og madpakke m.m.

Ofte fragtede vi gummibåden ned til Arresø en ganske tidlig morgen, og så lå vi dér og skvulpede fredsommeligt foran sivene og så på alt det liv, der var i og omkring søen. Andre gange sejlede vi lige så stille ned ad de åer, der udløb fra søen, og vi havde de mest fantastiske naturoplevelser.

Én gang faldt en stålorm ned i båden til os, så vi måtte lægge ind til siden og pænt løfte den på land igen. En anden gang spiste vi frokost på bredden med benene udstrakt foran os, og en hugorm på tur var lige ved at kravle op over mine gummistøvler.

Vi så et væld af forskellige fugle, og store og små guldsmede svirrede om ørerne på os. Vi blev som regel også ædt af myg, men det vænnede vi os til. Der var ikke så meget andet at gøre, hvis vi ville høre nattergalens morgensang og nyde synet af ræven, der kiggede nysgerrigt frem bag en busk.

Foto: Mia Folkmann

Nye åbningstider for Anglofilia

Jeg har besluttet, at jeg fremover holder åbent på faste tidspunkter i stedet for "åbent efter aftale" i mit showroom. Det betyder, at jeg uge for uge fastsætter tiderne og skriver dem ind på netbutikkens informationsside*, og det er nok mere praktisk. Både for mig og forhåbentlig også for de af mine kunder, der kunne finde på at tage en tur til Lynge...

Man kan selvfølgelig stadig ringe og lave en aftale, hvis "mine" tider passer dårligt...

I den forbindelse kan jeg fortælle, at jeg det nye sted kommer til at bo lige over for min søde veninde Susanne, der har netbutikken "Sille og Sylvester". Vi går med jævne mellemrum ture sammen, og nu kan vi altså tage udgangspunkt i forretningsområdet og udforske de skove, der ligger lige i nærheden.

Det var i øvrigt helt tilfældigt, at vi kom til at bo næsten dør om dør. Jeg fandt mit lejemål på nettet og tænkte slet ikke på, at det lå i nærheden - ikke før jeg kom ud for at se huset og opdagede, at jeg her nærmest ville være i "vinkeafstand".

Meget smart og praktisk, hvis vi har kunder, der vil kigge lidt begge steder...

* Du kan se åbningstiderne lige her...

Foto: Leo Reynolds

En anden form for tålmodighed

I går tilbragte jeg det meste af dagen med at vente i banker - først den ene... så den anden. Sammenlagt blev dagens ventetid (=spildtid) på et par timer.

Mens jeg således stod og ventede på at komme til, tænkte på jeg dengang, hvor min far lærte mig glæden ved at gå i banken - glæden ved at spare op. Gad vide, hvad han ville have sagt nu, hvor alting nærmest er ragnarok, og banker åbenbart ihærdigt prøver at få alle til at betjene sig selv.

Det sidste gælder også de ældre, der hverken har computer eller mulighed for at sende penge pr. SMS. Jeg så flere grædefærdige (ingen overdrivelse her) ældre uden elektroniske alternativer, der havde ventet længe enten stående op eller siddende på hårde stole.

Det kan man altså ikke byde hverken dem eller os andre.

Sparetips #7 - tålmodighed

Man kan spare meget ved at være tålmodig, for det er tit utålmodigheden, der lokker til dumheder.

Når man for eksempel får sit første hjem, så vil man gerne indrette sig helt rigtigt lige med det samme. Man skal have så mange ting: Møbler, gardiner, senge, tæpper, køkkentøj og meget meget mere.

De utålmodige køber måske tingene på afbetaling og betaler dyre renter og gebyrer - men der er ingen, der siger, at man skal have det hele på én gang. Måske kan man låne sig frem i begyndelsen; måske kan man købe nogle ting på loppemarked eller i Den Blå Avis. Måske kan man peppe nogle af de ting op, som man har med hjemmefra.

Hvis man bare kan fylde det nye hjem nogenlunde ud for små midler, så kan man altid forbedre hen ad vejen. Det kan være ret sjovt at bruge sin fantasi og samtidig spare op, så man er klar til de gode tilbud, der givetvis dukker op.

Jeg husker stadig det smarte sofabord, som jeg fandt til stærkt nedsat pris i Illums Bolighus, da jeg som teenager indrettede mit eget værelse. Jeg havde udset mig bordet inden udsalget startede, og jeg løb om kap med en herre, som også havde udset sig det. Men jeg kom først - og jeg satte mig på bordet med korslagte arme og ejermine, så manden måtte gå med uforrettet sag.

Det sofabord havde jeg glæde af i mange år, og det kom med ikke bare til mit første, men også mit andet hjem.

Foto: © James Marvin Phelp