Gråt i gråt

I dag har det ikke bare været gråt; det har også været særdeles vådt. Det silede ned en stor del af dagen, og vores tagrende løb over, så vandet væltede ned på vinduet.

Vores ex-håndværker, der satte tagrenden op, var ikke den skarpeste kniv i skuffen, og han kunne ikke se, hvad der var i vejen. Men min rare mand gik ud i regnen iført plastiksæk med huller til hoved og arme (vi kunne ikke finde regntøjet) og løste problemet ved hjælp af nogle små plastikdimser, der kunne løfte tagrenden op, hvor den skulle være. Min helt!!  :-)

Trangen til at køre hele vejen ned til Great Malvern for at købe ind var ikke til stede i det vejr. Vi gennemsøgte det halvtomme spisekammer og fremstillede en middag med havregrød, skinkemadder og bær med mælk til dessert. Forhåbentlig er vejret bedre i morgen... 

ANGLOFILIAs julebog

I disse dage - og de næste par uger - lægger jeg sidste hånd på et bogprojekt - nemlig ANGLOFILIAs julebog, der handler om den engelske jul i alle (nostalgiske) facetter... :-)

Te er ikke bare te

Okay, jeg indrømmer, at det må være en fejl i min opdragelse. Men jeg anede altså ikke, at Earl Grey te ikke er sådan heeelt god. Altså i englændernes øjne...

Nu har jeg TO gange fået at vide, at man ikke var vild med Earl Grey. Om man kunne få noget andet i morgentepotten? English Breakfast ville for eksempel være fin...

Mjow, selvfølgelig. Men hvad er der i vejen med Earl Grey? Jeg synes, at den smager så ganske udmærket og drikker nærmest aldrig andet selv. Og jeg kan ærlig talt ikke smage den store forskel på de to fornævnte te'er.

Men selvfølgelig, når man er i "Teland" må man jo hyle med de ulve, man er iblandt. Og så må jeg beholde mine Earl Grey tendenser for mig selv. ;-)

Glæder ved naturen

Naturen giver mig mange glæder. I morges så jeg en stor flok gæs, der fløj hen over mit hoved, og svalerne gør dagligt det samme. De kvitrer rundt og spiser (forhåbentlig) af de mange insekter, der elsker at holde til i en naturhave som min.

Det var også en stor glæde at genopdage mine egern. De forsvandt på mystisk vis sidste år - sjovt nok samme år, hvor de var begyndt at udvise interesse for de majs, som jægerne lægger nede i skoven til fasanerne... hmmmm....

Men forleden hørte jeg en underlig hvæsende lyd. Det lød ikke rart - faktisk som om der var én, der var i knibe, så jeg måtte hen og se, hvad det var.

Det var såmænd bare et arrigt egern, der skældte et andet egern ud. I hvert fald sneg store egern sig beskæmmet væk, mens lille egern var helt i ekstase af raseri. Da jeg kom, trak det sig dog tilbage til egetræets skjul.

Men altså: Rasende egern eller ej - jeg glæder mig over, at de er her igen! For jeg elsker at have egern i min have - de er nogle særdeles underholdende elementer.  :-)

En stor dag

Det er en stor dag i dag! Vi har modtaget vores certifikat og vores registreringsnummer med posten! Så NU er det bare med at få fremstillet et par plader til for og bag, og så er der ingen undskyldning for at køre tur med store dyt.

Og nu, når man ser tilbage, var det jo egentlig ikke så svært med de plader... man skulle bare have en tålmodighed som en engel, og det gælder nok mange steder - og i mange lande. Jeg husker stadig mine år i Bruxelles, hvor tålmodigheden også kom på prøve ganske mange gange.

Vores første tur kommer nok til at gå op nordpå, hvor vi skal have taget mål til tæpper i et "autocamper-tæppeland". For især om vinteren er det rart at have noget blødt og varmt at træde ud på...

Rig og lykkelig

Jeg så en udsendelse i engelsk TV i går, hvor Anne Robinson undersøgte "lykke-niveauet" hos mennesker, der enten havde rigtig mange penge - eller slet ingen penge. Det var egentlig ret interessant...

Den supervelhavende milliardær var egentlig ikke særligt lykkelig; dels fordi han ikke havde nogen at dele sit liv med, og dels fordi han havde meget sygdom i familien. Penge kan sjældent købe et godt helbred.

Hvorimod den helt fattige, der havde haft en fornuftig tilværelse engang, men var faldet ned til sultegrænsen på grund af et ødelagt forhold og et mistet job... for ham var det virkelig lykken at få fyldte poser med madvarer med hjem. (Englænderne har et system med sponsorering af ubrugte madvarer og hverdagsfornødenheder). Ikke kun fordi han rent faktisk fik noget at spise - men også fordi det gav ham en følelse af at være "ligesom de andre".

En kvinde fandt kun lykke i et købe dyre mærkevarer til sig selv og sine døtre, mens en anden elskede et købe fine ting billigt i genbrugsbutikker. Men fælles for dem var, at det ikke var nær så sjovt at købe ind til sig selv, hvis man var alene om det.

Konklusionen var nok, at penge i sig selv ikke giver den store lykke - men samvær og fællesskab med andre gør.

Er I mon enige?

En regnfuld nat

I nat øsede det ned i stride strømme. Det lyder ganske højt på et autocampertag (for selvfølgelig sover vi derude, når vi har 4 soveværelser i huset... det er da klart!) - og derfor også gerne værre, end det egentlig er. Men alligevel kunne jeg ikke sove, for jeg forestillede mig, at vi var ved at sejle væk...

Selvfølgelig var det ikke så slemt - bilen står stadig, hvor den skal, og i dag skinner solen venligt på den blå himmel.

Jeg nærmest venter, at der kommer militærhelikoptere på besøg i dag, som de gjorde i går, for hele ugen er der lavtflyvningsøvelser her på egnen. I går fløj en enorm helikopter lige forbi mit stuevindue; jeg kunne vinke til piloten, men gjorde det ikke, for han skulle nødig blive distraheret og bumse ind i autocamperen...

Det kunne være kønt efter alt det besvær med at få nummerplader på....

Efteråret kommer...

Efteråret kommer en dag i slutningen af august eller i begyndelsen af september - i år var det i dag. I hvert fald her hos mig...

For pludselig lugter haven lidt anderledes. Lidt mere af muld og fugt og forrådnelse. Der ligger gule blade på havegangen, og man fornemmer tydeligt, at alt er begyndt at gå ind i en ny fase.

Ifølge kalenderen er september jo også efterår, så det er ikke så underligt - men det er underligt, at det fornemmes så stærkt.

Ikke at jeg på nogen måde begræder det, for jeg elsker efteråret. Elsker stilheden og roen, der følger med. Elsker alt det hyggelige, der også følger med.

Så efteråret er velkomment :-)

En naturhave

Det myldrer med liv i min meget naturlige have. Der står store tidsler i bedene - de er ikke inviterede, men når det nu passer dem at slå sig ned, så skal jeg såmænd ikke protestere - og i går kom de smukke stillitser og spiste af frøene.

Sommerfuglene er også vilde med tidsler, så derfor har jeg rigtig mange af dem også. Det passer mig fint, for sommerfugle er jo så yndige at se på og giver liv til en have.

Men det er ikke nemt at fotografere dem. Denne her sad pænt stille - endda så længe, at jeg var bange for, at den var død. Men der var nu rigeligt liv i den, for pludselig kom en myre til at træde på dens vinge, og det var ikke populært...

Man træder da heller ikke på andres vinger, vel?!

Tanketomme timer

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har siddet og set på skyer. Det er i hvert fald længe siden - FOR længe siden!

Men da det vil blive en del af min kommende tilværelse om ikke så længe, tager jeg det afslappet...

Det gjorde vi også i går eftermiddags. Tog det afslappet. Vi havde puklet flittigt i huset hele formiddagen og trak stikket ud om eftermiddagen, mens vi ventede på gæster.

Slog liggestolene op; anbragte det lille bord til kaffekopperne ved siden af - og nød freden og synet af de skyer, der drønede hen over himlen.

Svalerne fløj i flokke hen over vores hoveder - ivrigt kvitrende. En flyvemaskine lignede en haj, der svømmede majestætisk gennem skyformationerne.

Himlen var så blå, så blå - og skyerne kridhvide, som om de kom fra en vaskemiddelreklame. Men pludselig blev de mørkere... og mørkere... og mørkere...

Indtil jeg skyndte mig hen for at hente vasketøjet ind. Bag os havde mørkegrå skyer skjult Malvern Hills fuldstændigt, og der var lyn at se i det fjerne.

Fem minutter efter brød uvejret løs - men da havde vi trukket os ind i autocamperen. Eftermiddagens hyggestund kunne fortsætte under tag.... :-)