torsdag den 30. september 2010
Antikmarked på Hegnslund og et godt spisested...
Man kan godt blive en smule brødflov, når man er ude med magasiner. Og da jeg havde afleveret en stak på Hegnslund, hvor der i øvrigt her i weekenden er antikmarked, var det ikke så svært at blive fristet. Af et hyggeligt sted lidt længere oppe på Strandvejen, hvor man kan få dejlig mad og god stemning – faktisk et af mine yndlingssteder efterhånden – nemlig Gl. Humlebæk Kro.
Kan varmt anbefales… :-)
PS. Antikmarkedet på Hegnslund har åbent fredag, lørdag og søndag fra 10.00 – 18.00, og adressen er Strandvejen 859, Klampenborg. Hvis vejen skulle falde forbi…
SKØNNE DAGE er landet...
SKØNNE DAGE er kommet fra trykkeriet, og det er bare så fint. I dag har jeg pakket og sendt til dem, der har bestilt det, og bagefter har jeg slæbt kasser og bragt magasinet ud til distribution og forhandlere.
Slappe af? JA tak, nu ER jeg godt nok brugt, så jeg vil sidde med benene oppe, drikke en kop te og læse blogs. Ahhhh.... :-)
onsdag den 29. september 2010
tirsdag den 28. september 2010
ANGLOFILIA hos Allé Optik
De næste tre uger er ANGLOFILIA med til at pynte op i vinduerne til den flotte, nye butik, som Allé Optik har fået på Jægersborg Allé i Charlottenlund.
Mon ikke den store Paddington og de andre engelske ting kan være med til at vække lidt opmærksomhed?
mandag den 27. september 2010
Nye tider
Min mor har solgt sit hus! Det gik faktisk forbavsende hurtigt og nemt (endda ved ”selvsalg” via Robinhus) – og det var første led i vores plan. Det andet led var, at VI skulle sælge vores hus, så vi kunne købe et sammen, men det tager til gengæld sin tid.
Så plan B må træde i kraft, og det betyder, at min mor flytter ind hos os den 1. november. Det bliver noget af en omvæltning for os alle, for selv om vi har boet sammen i 15 år tidligere, så var det i et andet hus, der var bedre egnet til det.
Den største omvæltning bliver nu nok for kattene. Min mor har sin Rikke, og vores Puskis er jo ikke ligefrem vennesæl. Vi krydser fingre og håber det bedste – heldigvis ligger pensionistkatten Puskis og sover det meste af tiden, så forhåbentlig opdager hun slet ikke, at Rikke slår sig løs i haven…
søndag den 26. september 2010
Gammeldags julekalendere og julekort og julepynt og...
.....en masse andet sjovt. Det ER virkelig ligesom juleaften...! ;-)
Stuen er fyldt med kasser i alle størrelser, og nu skal jeg se at få plads til det hele, for det varer vist alligevel lidt, før jeg kan stille det frem i butikken.
Jingle Bells, Jingle Bells... ti hi
UPDATE: Du kan købe de gammeldags julekalendere i min netbutik lige her...
lørdag den 25. september 2010
Længe leve kærligheden
I dag kommer min rare mand hjem fra England, belæsset med gaver (nå nej, varer) – og det føles som juleaften. For ih, hvor har vi savnet hinanden og åh, hvor er der sendt mange mails frem og tilbage i løbet af de sidste par uger.
Så jeg vil skynde mig at gøre huset pænt til hans hjemkomst og bare nøjes med at spille en af mine yndlingssange. Men den er til gengæld lige til at blive forelsket i… ;-)
torsdag den 23. september 2010
ABC i ord og billeder
Petunias ABC i ord og billeder er kommet til bogstavet X – som i Xmas.
I dag fredag er der faktisk præcis 3 måneder til jul, så det kunne jo ikke passe bedre.
Xmas er et almindeligt brugt udtryk på engelske julekort blandt andet, og selv om man godt kunne tro, at det var et moderne påfund, så blev denne udtryksform brugt første gang i slutningen af 1700-tallet.
Jeg troede selv, at det var en amerikansk stavemåde, men det var vist egentlig englænderne, der startede.
Sådan bliver man så klog af små ”jule-ABC-lege”. ;-)
Du kan finde andre bud på billed-ABC’en her...
I dag fredag er der faktisk præcis 3 måneder til jul, så det kunne jo ikke passe bedre.
Xmas er et almindeligt brugt udtryk på engelske julekort blandt andet, og selv om man godt kunne tro, at det var et moderne påfund, så blev denne udtryksform brugt første gang i slutningen af 1700-tallet.
Jeg troede selv, at det var en amerikansk stavemåde, men det var vist egentlig englænderne, der startede.
Sådan bliver man så klog af små ”jule-ABC-lege”. ;-)
Du kan finde andre bud på billed-ABC’en her...
En kattedamefontæne
onsdag den 22. september 2010
tirsdag den 21. september 2010
En solskinsdag



Når man har en lille butik, må man af og til ud og køre ærinder. Man kan jo lige så godt lege bybud selv, og der skal også kigges lidt på ideer til det nye magasin.
Men når dagen er så helt aldeles vidunderlig, er det kun en fornøjelse. Føllet nød det, og også mågerne slikkede sol, for jeg var helt oppe nordpå, hvor vejen ender ved havet.
Sikke et hav… Et blæsende, brusende efterårshav. Desværre havde jeg ikke tid til at gå tur langs vandet, men jeg havde tid til at nyde synet, mens jeg spiste min medbragte frokost... ;-)
mandag den 20. september 2010
Værdi af egen avl

Se bare her! Min fine lille høst af røde tomater. Når man ser planterne, skulle man ikke tro, at der kunne komme noget godt ud af dem – men det gjorde der altså alligevel.
Dagens høst er brugt til en meget lille portion hjemmelavet pastasovs; lige nok til én. Min rare mand smovser vel i ”toad in the hole” eller en anden engelsk specialitet på den lokale pub… ;-)
søndag den 19. september 2010
Ferielængsler...

I over tyve år har jeg været på ferie i England i september måned - men ikke i år. Der er alt for meget i gang lige nu, så det kunne bare ikke lade sig gøre.
Til gengæld vil min rare mand pusle lidt om vores dejlige sted og sørge for noget af det praktiske (som det årlige eftersyn af fyret og den slags kedelige ting), og ind i mellem skal der også arbejdes og gøres ved. Ferie er det i hvert fald IKKE.
MON ikke der skal tages revanche på et tidspunkt?
lørdag den 18. september 2010
Blogleg: Verdens bedste bamse

Gæstebloggeren Annemarie på BLOGKVINDER 40+ har opfordret til en blogleg, og sådan en opfordring kan man da ikke sidde overhørig:
Man kan ikke have EN yndlingsbamse – man kan ha’ mange! Det har jeg i hvert fald.
En af dem er Andy Pandy. Opkaldt efter en kendt bamse i barndommens TV og givet til mig af min dejlige onkel Jack, som jeg tidligere har omtalt på bloggen.
Andy Pandy er blevet brugt til mangt og meget i tidens løb, og derfor er han halvskaldet; dog med en enkelt krølle hist og her. Når jeg som barn havde ondt i maven, blev han brugt som varmedunk og åh, hvor det hjalp. Han blev taget med på ferier, og han puttede sig ved siden af min hovedpude hver nat.
Selv om man er blevet ældre, kan man ikke bare sådan slå poten af trofaste bjørne, så Andy ligger stadig (sammen med vennerne) på en stol i soveværelset. Og tænk engang, hver gang min rare mand skal være væk fra mig, så ryger Andy automatisk med i rejsetasken. ;-)
Hyggelig lørdag

I dag vil jeg fejre weekenden med en (velfortjent) fridag. Sådan én hvor man dapper rundt i py til langt op af formiddagen, tænder stearinlys og laver lidt æblegrød af havens æbler.
Og inden man kommer alt for meget op i omdrejninger, skynder man sig hen i sofaen og slår sig ned med en moppedreng af en bog, en kop kaffe og en god gang æblekage.
Så kan en lørdag ikke blive ret meget bedre efter min mening… ;-)
fredag den 17. september 2010
ABC i ord og billeder

Petunias ABC i ord og billeder er kommet til bogstavet W – som i WOW eller WAUW.
Jeg har glædet mig længe til dette bogstav. Det er sådan en vældig god reklame for håndklæder...
Behøver jeg at sige mere? ;-)
Du kan finde andre bud på billed-ABC’en her...
torsdag den 16. september 2010
Havde jeg bare vidst...

Lone gjorde mig i en kommentar opmærksom på et helt vidunderligt digt, som jeg har læst med fryd. Samtidig fik jeg øje på et andet digt, som jeg tilfældigvis kom til at læse.
Jeg kendte det ikke - men hvor er jeg glad for, at jeg kender det nu. Kender du det?
If I knew
If I knew it would be the last time, that I'd see you fall asleep, I would tuck you in more tightly and pray the Lord, your soul to keep.
If I knew it would be the last time, that I see you walk out the door, I would give you a hug and kiss and call you back for more.
If I knew it would be the last time, I'd hear your voice lifted up in praise, I would video tape each action and word so I could play them back day after day.
If I knew it would be the last time, I could spare an extra minute, to stop and say "I LOVE YOU", instead of assuming you would know I do.
If I knew it would be the last time, I would be there to share your day, Well I'm sure you'll have so many more, so I can let just just this one slip away.
Fore surely there's always tomorrow, to make up for an oversight, and we always get a second chance, to make everything just right.
There will always be another day, to say "I love you", and certainly there's another chance, to say our "anything I can do?".
But just in case I might be wrong, and today is all I get, I'd like to say how much I love you, and I hope we never forget.
Tomorrow is not promised to anyone, young or old alike, And today may be the last chance, you get to hold your loved one tight.
So if you're waiting for tomorrow, why not do it today? For if tomorrow never comes, you'll surely regret the day.
That you didn't take an extra time, for a smile, a hug, or a kiss, and you were too busy to grant someone, what turned out to be their one last wish.
So hold your loved ones close today, and whisper in their ear, Tell them how much you love them, and that you'll always hold them dear.
Take time to say "I'm sorry", "Please forgive me", "Thank You" or "It's OK", and if tomorrow never comes, you'll have no regrets about today.
George Michael Grossman
Underlige drømme

Af og til kunne jeg godt tænke mig at vide noget mere om drømmetydning. Jeg synes altid, jeg har sådan nogle meget mærkelige og ret underholdende drømme, og jeg kan som regel huske dem, når jeg vågner.
I nat drømte jeg først, at min rare mand ”overraskede” mig med en biograftur, og han fortalte mig glædestrålende, mens vi stod i køen efter billetterne, at vi skulle se en modbydelig gyser (som jeg hader). Bagefter indrettede jeg et enormt hus med en hel masse værelser, og til sidst var jeg med til at pynte en gigant lagkage med flere lag flødeskum, og LIGE som jeg skulle til at tage en bid, vågnede jeg.
Hvor var det bare dybt uretfærdigt! Jeg ville jo ikke have taget så meget som et gram på!!!
onsdag den 15. september 2010
Om at blive gammel med u-værdighed

Når jeg bliver en gammel kvinde, vil jeg gå med lilla
Og dertil en højrød hat, der hverken matcher eller klæ'r mig
Jeg vil bruge min pension på cognac og sommerhandsker
og satinsandaler – og sige, at der desværre ikke er penge til smør...
Sådan begynder et digt af Jenny Joseph, og alene den første linje har jeg taget til mig:
Når jeg bliver en gammel kvinde, vil jeg gå med lilla… :-)
tirsdag den 14. september 2010
Bloggerier
Jeg begyndte at skrive blog i januar uden egentlig at vide, hvad det var, jeg kastede mig ud i. Det lød bare sjovt – og også lidt underligt. For hvorfor i alverden skulle man skrive personligheder sådan ud i det åbne rum?
I starten var det min tanke at bringe nogle af de artikler, som jeg skriver/har skrevet om helse, natur og England. Det gør jeg stadig en gang imellem - men efterhånden blev min blog mere til at blive en slags hverdagsdagbog, sådan som det vist er for mange andre.
Jeg har skrevet i årevis, og jeg arbejder med at skrive, så man skulle tro, at jeg fik behovet dækket. Men på bloggen kan jeg skrive om alt muligt forskelligt - og jeg får tit de dejligste kommentarer, som jeg er meget glad for. I det hele taget er det sociale aspekt blevet en vigtig del for mig.
Rent praktisk betyder det at blogge, at man ”tvinger” sig selv til at tænke tanker. Til at formulere indtryk og nedfælde dem. Til at fotografere eller tegne eller hvad man nu kan. Til at vise og dele strikkekunst og kagekunst og al mulig anden kunst.
Kort sagt: Bloggen ”tvinger” én til at være kreativ. Alene det er da grund nok til at få sig en blog… :-)
mandag den 13. september 2010
Madvaner

I dag havde jeg et ærinde i Ordrup ved middagstid, da byen var fuld af frokostspisende unge.
Jeg så mindst tyve skoledrenge gumle på wienerbasser, som blev skyllet ned med sodavand.
Jeg så lige så mange store skolepiger, som havde været henne og købe et glas appelsinsaft og en skål frisklavet salat.
To spørgsmål faldt mig ind:
Hvem mon får flest problemer med acne og den slags... ?
Er der ikke noget, der hedder kostlære på skoleskemaet?
;-)
søndag den 12. september 2010
T-shirts

Under oprydning i butikken fandt jeg en lille stak T-shirts, som jeg fik fremstillet på et tidspunkt i forbindelse med en udstilling.
Er der mon nogen, der kunne tænke sig én?
Jeg har kun størrelse LARGE tilbage, og der er vist 9-10 stykker i mørkegrøn. Jeg sender gerne en gratis T-shirt, hvis jeg får navn og adresse tilsendt pr. mail.
Rigtig god søndag!
fredag den 10. september 2010
Et ungt par...

I en tid med 70’er fotos i blogland kommer her det allerførste billede, der blev taget af det nyforlovede par (os) i 1977. Vi mødte hinanden i februar, blev forlovet i maj og gift i november. Alt sammen samme år. Sådan skulle det bare være – åbenbart!
Og det holder endnu! Så hastværk er ikke ALTID lastværk… ;-)
torsdag den 9. september 2010
Man må ofre sig...

Det er godt nok hårdt at lave blad! I går var jeg NØDT til at bage en kage og rette den an med flødeskum og bær og det hele, så der kunne blive taget billeder til SKØNNE DAGE. Og bagefter var jeg jo NØDT til at smage på den – man kan jo ikke sætte opskriften i bladet, hvis kagen ikke smager godt!
Men det gjorde den! ;-)
Loppes smukke armbånd
Se bare lige her! Loppe har designet nogle af de fineste armbånd, jeg længe har set.
Læs med på Loppes blog og gæt... Det kan jo blive dig, der vinder ét af dem... ;-)
Jeg HAR gættet - men om det er rigtigt...?
Det bliver spændende at se resultatet...
onsdag den 8. september 2010
Smeltet chokolade...
Så er jeg her igen! Der er styr på bladet, og jeg har hovedet over vandet. Jeg glæder mig bare SÅ meget til den 1. oktober.
Indtil da er der meget andet at se til. Men inden jeg kaster mig over det, vil jeg lige spille en af mine yndlingsmelodier. For selv om jeg er mest til klassisk musik, så er dette her altså ren fryd og maven fuld af smeltet chokolade! Aaahhhhh...
Ses i morgen!
fredag den 3. september 2010
En lille pause
onsdag den 1. september 2010
Sommersund og slank



Jeg håber, at nogle af jer har tabt et par gram og/eller har fået en sund vane eller to?!
Jeg selv er egentlig meget tilfreds. For det første er jeg kommet ned UNDER en ubehagelig vægtgrænse, og selv om jeg gerne vil af med et par kilo mere, så er det en god start.
For det andet har jeg i hvert fald fået nogle gode vaner, som jeg tror på holder. Sukker hører til sjældenhederne, og hver dag startes med 1/2 liter vand. Jeg tror, at det er de to ting i forening, der er årsag til mit vægttab, for det med motionen har det knebet med.
Nå, men jeg kan jo ikke snakke mig fra det. Der var noget med en præmie til deltagerne. Min rare mand fik uddelt en hat med navne, og han udtrak vinderen, som blev:
LOPPE
Til lykke, Loppe. Inden længe dukker der en pakke op til dig... ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)