 |
| Julestads i miniaturestørrelse |
Jeg begyndte at samle juleting som stor pige, og siden er kassen blevet udvidet et par gange, så der i virkeligheden nu er tre. Undervejs har jeg mistet noget af mit kæreste pynt, for både ved den nylige flytning og en af de forrige forsvandt flyttekasser sporløst - og dermed desværre også en del ting med affektionsværdi.
Men det meste har jeg endnu: Bedsteforældrenes gamle glaskugler, der er så skrøbelige og smukke; min fars hvide stjerner, som han elskede at fremstille, og som jeg nu altid har med på træet, sjove engelske ting, som jeg selv har fundet rundt omkring og de messingstager, som jeg en overgang fik forærende hver jul af forretningsforbindelser.
I de år, hvor vi havde flere katte, blev den fine julestads erstattet af ting af træ og pap, fordi glasting og kattepoter ikke er forenelige. Af samme grund ophørte jeg med at bruge lametta, som ellers hørte til min barndoms pynt - man er nødt til at tage sine forholdsregler med dyr, der kan finde på at spise i alt.
Om få dage bliver kasserne igen taget frem, og alt det fine pynt kommer i brug igen. Med det strømmer minderne også frem - minder om et helt livs juleaftener sammen med familien, der engang var så talrig. Og selv om det er trist, at de fleste ikke er her mere, så er det en stor glæde at mindes.
11 kommentarer:
Tak fordi du advarer om, at katte spiser lametta! Vi er begyndt helt fra bunden med at købe julepynt i år - men hvor må det dog være dejligt at have ting, der har en lang historie!
Tænk, at flyttekasser bare sådan forsvinder ... noget utrygt, synes jeg nok.
Vi har også en enkelt tilbage af de totalt skrøbelige julekugler, der kan finde på at eksplodere, bare man kigger på dem.
Vi lærte også, at lametta og katte ikke går sammen - hvis ikke de æder det, leger de med det :-D
Madame: Mine gamle katte spiste alt; også selve grantræet. Det var noget andet med Puskis; hun var ret velopdragen og nøjedes med at puffe blidt til pynten... ;-)
Ellen: Ja, det er meget utrygt. Denne gang mistede vi mindst to kasser, der blandt andet indeholdt mit fine mini stereoanlæg, en masse sjove brætspil og min bedstemors gamle kogebøger. Og altså også nogle juleting. Det var næsten ikke til at bære, for selv om tingene ikke havde den store værdi, var det ting, jeg var rigtig glad for. Næste flytning klarer vi selv - i hvert fald flyttekasserne...
Det er forfærdeligt, at du har mistet så mange uerstattelige ting ved flytningen! Jeg var slet ikke klar over, at det kunne ske ...
Madame: Heller ikke jeg, og det er bare så ærgerligt med de fine, gamle ting...
Helt fantastisk fin lille kasse. Å jeg får sådan lyst til at kaste mig ud i at lave den slags når jeg ser hvor fint du gør det.
Vi har også julepynt der er virkeligt gammelt og der er altså en helt anden stemning over det.
Rigtig glædelige jul til dig og dine.
Marina: Tak for rosen, Marina. Det er så hyggeligt med miniature- og anden puslen, og jeg glæder mig til juledagene, hvor jeg får god tid til den slags.
Rigtig glædelig jul til dig og din familie også... :-)
Gad dæleme også godt have sådan en julekasser. Det meste af mit er noget jeg selv har købt i Ikea, Netto osv. Kun få af ungernes ting har overlevet diverse flytninger.
Bettina: Jeg kan også love dig, at resten af mit livs flytninger bliver "håndflyttet" af mig selv - jeg har ikke lyst til at miste flere af de ting, der betyder noget for mig.
Heldigvis kan man jo "snyde" lidt og finde smuk, gammel julepynt på loppemarkeder og andre steder. ;-)
Der er nu en helt særlig stemning over den gamle julepynt. Min mor havde en stor mængde af de gamle skrøbelige glaskugler, som man nogen gange bare skulle kigge på, for at de gik i stykker. Desværre ved jeg ikke hvad der blev af dem efter hendes død.
Stegemüller: Ja, det er så smukt, og alle fortæller historier om familie og traditioner. Jeg er så glad for det, jeg har tilbage... :-)
Send en kommentar