Morgenerne har jeg for mig selv. Jeg sidder her i udkanten af skoven og ser natten bliver til dag. Alt er tyst; en enkelt fugl pitter lidt og to rådyr kommer spankulerende tværs gennem haven.
Jeg sidder stille som en mus for ikke at skræmme og forstyrre, for jeg har altid lidt ondt af de dyr - er der overhovedet plads til dem her i området? I går så jeg cykeltræf på parkeringspladsen ved Asserbo - der var mountainbikes i massevis, og mon de holder sig til vejene? Hvor skal dyrene være?
Mennesket FYLDER altid så meget. For meget... efter min mening...
3 kommentarer:
Jeg er enig, mennesker har det med at holde på deres ret til at være alle vegne og udfolde sig som de vil, med det resultat at naturen bliver spoleret. I de snart 14 år hvor jeg har gået i Hareskoven med hundene er skoven virkelig forandret med opkørte rødder og stier allevegne.
Men hvor kan sådan en morgenstund i udkanten af skoven være skøn og jeg forstår godt at du nyder dem for tiden - det ville jeg også gøre for det er ren lise for sjælen:-)
Du har ret i, at nogle mennesker har det med at fylde for meget - men du er jo ikke en af dem, så jeg synes ikke, du behøver at være overforsigtig. Der er vel ingen dyr, der tager hensyn til, om de skræmmer eller forstyrrer mennesker. Lige for lige!
Lisbeth: Ja, jeg havde glemt hvor dejligt det er at være i sommerhus. Alt for længe siden... :-)
Rasmine: Jeg tager altid hensyn til dyr, fordi jeg er så glad for dem. Og så vil jeg ikke forstyrre, for jeg nyder at sidde og se på dem :-)
Send en kommentar