Heldigvis er varmen endnu ikke nået hertil, hvor jeg er - jeg hører til dem, der foretrækker temperaturer omkring de tyve grader og ikke mere ellers-mange-tak.
Men det er alligevel blevet en tilpas temperatur for små flyvende ting... biller, myrer, fluer m.m. Jeg kan se, at de sidder på autocamperen, der åbenbart - med den store hvide flade - er god som landingsplads. Heldigvis er der net for alle vinduer, så alt krible-krable bliver udenfor...
Men når vi sidder og drikker kaffe i skyggen, så kommer de flyvende. Lille hund er godt irriteret over de formastelige, der kravler på ham og snapper arrigt ud efter dem. Vi andre redder druknede insekter op af kaffen og ud af kagerne, mens vi prøver at beherske os.
Sådan er sommerlivet jo. Og om lidt trækker vi indenfor; ind bag åbne vinduer... med net for! :-)
10 kommentarer:
Så enig med dig..jeg har det helt på samme måde med varmen.
Jeg nyder hvordan det er lige nu..mellem 20-22 grader..og bliver helt dårlig når jeg hører at de lover hedebølge.
I juli måned har vi altid mange klæg..eller hestebremser?..de bider hele stykker af huden så de er meget værre end myg.
Mine katte er helt oppe at køre over alle de fluer og natsværmere.;-)
En af kattene er som besat..hun klatrer op ad glasdøren for at få fat i en natsværmer på ydersiden af døren..ser helt skørt ud..:-)
Stegemüller: Det ER min udsigt; men jeg skal gå lidt for at få den... ;-) Ja, den slags soldyrkelse er også datid for mig - nu nyder jeg i stedet at sidde i skyggen med noget koldt at drikke.
Lisbeth: Åh ja, jeg så lige, at der var 33 grader i London i dag. De må beholde varmen, må de. Uf hestebremser er modbydelige - jeg er meget dyrevenlig, men det rækker altså ikke til den slags; de får et dask. Jeg kan godt huske, da jeg havde katte (savner dem!) - de var så sjove at se på, når de jagtede flyvere. I dag er det Gussi-hund, der jagter duer, og det må han faktisk ikke (han er heldigvis ikke hurtig nok)... ;-)
Ja man kan godt blive lidt træt af de insekter, her har det været lummert og stille vejr og det ku være så dejligt.... men de bitte små sorte insekter hærger i millionvis og man kan ikke holde ud at være udenfor, og dørene skal man huske at lukke, for de små bæster kravler ind overalt, selv i billedrammer, hvor de lider den sikre død, men hvor vi andre skal se på dem, indtil man orker at skille billederne ad, og fjerne ligene - æv
Sussi: Ja efter al den fugt og så varmen - så skal der jo komme mange insekter. I mit tidligere hus havde jeg en effektiv netdør og også netvinduer et par steder, og det var altså vidunderligt. Det var den bedste investering, jeg gjorde dengang - og nu har jeg dem så igen i autocamperen :-)
33 grader i London - stakkels Tim, deres aircon brød sammen i går ... han arbejder i London, og vi ved jo alle, hvor meget varmere varmen føles i storbyer.
Småkryb er hammerirriterende - det kan ingen vist være uenige om.
Jeg må indrømme, at jeg lige nu godt kunne bruge et kraftigt tordenvejr.
Hej Mia, jeg er næsten lige faldet over din blog og hvor lyder det bare til at være et skønt liv I lever! Hvis jeg har forstået det rigtig bor I for tiden i en autocamper og tager dagene lidt som de kommer samtidig med at du skriver? Glæder mig til at følge med på din blog fremover. Kh Malin
Ellen: Puha, det lyder ikke rart. Ja, varmen i en storby kan være slem. Jeg husker tydeligt Bruxelles sidste år, da vi skulle hente plader til autocamperen - alle kontorer var varmelukkede, så det var ikke så nemt... ;-)
Malin: Ja, det er helt rigtigt. Heldigvis kan man jo arbejde undervejs, så både jeg og min rare mand arbejder os frem og holder ikke ferie (selv om det lidt føles sådan)... ;-) Det lyder dejligt, at du vil følge min blog :-)
Det var rigtigt myggevejr igår. Varmt og fugtigt. Det har jeg det heller ikke smart med. Men jeg har fundet ud af, at bare luften er tør, så kan jeg holde til meget mere. Net for vinduerne må være virkelig dejligt. Hvordan bliver camperen at være i, når det er rigtig varmt udenfor?
Jeg er også til max 20 grader, så jeg klager ikke ret meget over sommeren i DK i år :-)
Fruen i Midten: Nej, varmt og fugtigt bliver man nærmest lidt utilpas af. Det gør jeg i hvert fald. Ondt i hovedet og træt. Tør varme er meget bedre. Jeg elsker mine net for vinduerne. Autocamperen kan godt blive varm, men vi sørger for at holde i skyggen såvidt muligt, og så er der fint. Vi kan også lave gennemtræk i den ene ende og opholde os i den anden. :-)
Randiglensbo.dk: Lige nu er den ved at stige, synes jeg. Glæder mig allerede til de 20 igen :-)
Send en kommentar