De sidste par år har min butik ganske langsomt fået en drejning, så jeg nu handler med både nye og gamle ting.
Jeg har længe haft lyst til at inkludere de "smukt brugte" ting, og nu har jeg pladsen til det. Samtidig giver det mig så meget glæde at beskæftige mig med noget, som min mor elskede - sjove smykker, fine silketørklæder og gamle pudderdåser blandt andet. Jeg tænker altid på hende, når jeg sidder og gennemgår dem.
Ofte finder jeg mellem de gamle ting noget, der fortæller en historie... eller i hvert fald løfter en flig af den. Blandt andet dette lille vedhæng med billedet af en ung mand i flyveruniform. Han må have været med i anden verdenskrig, og mon ikke han har givet sin kæreste billedet, lige før han tog afsted?
Men historien melder selvfølgelig intet om, hvorvidt han kom tilbage til hende. Fik de et langt og lykkeligt liv sammen? Eller blev den unge mand ét af krigens alt for mange ofre?
Man bliver lidt vemodig ved tanken...
4 kommentarer:
Det lyder som en god og spændende ting med nyt og gammelt i din dejlige butik. Jeg er meget betaget af den måde du viser, hvor meget din søde mor har betydet for dig. Knus fra Marianne
Åhhhrrr tusind tak for din søde kommentar, Marianne. Ja, min mor betød utroligt meget for mig - og jeg føler virkelig, at hun sidder og kigger med, når jeg ordner de fine gamle ting. :-)
Tillykke med udvidelsen af sortimentet. Det er en rigtig god ide - jeg må ned og kigge en dag på din 'nye' butik :-)
Det er også en god måde at mindes din søde mor på.
Ellen: Tak; ja det er nemlig en dejlig måde at mindes på. :-) Du skal være så velkommen, men husk at kigge på "åbningstider" først. Om ikke så længe skal "Trille campingvogn" ud og udforske... ;-)
Send en kommentar