Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle være adskillige dage i Holland, men da det lykkedes os at ødelægge kablet mellem bil og campingvogn, så der ikke længere var blinklys på bovognen, måtte vi indlogere os på en lille landboplads og vente på hjælp.
På den måde kom jeg til at lære Oisterwijk nærmere at kende. For lige nu bor vi blot ti minutters kørsel derfra, og det er faktisk ikke så tosset. Det er en fin lille by med mange grønne områder og smukke huse, og så er der utroligt mange biler i den dyre ende. Måske er Oisterwijk Hollands svar på Gentofte? Man skulle næsten tro det...
Og på den måde har jeg haft tid til at indrette Trille campingvogn. For først når man bor i den, finder man ud af, hvordan man bedst finder plads i de smalle skabe, og efterhånden lærer man, hvilke ting man bruger mest og mindst.
Og så har jeg moret mig med at hænge lidt billeder op på den stump væg, der er ledig. I en autocamper/campingvogn må der godt være sjovt at være, synes jeg, så vores er fyldt med farveglade puder og en hel masse forskelligfarvede garnnøgler på den smalle hylde over vinduet, hvor der ikke er plads til noget som helst andet.
5 kommentarer:
Ej hvor hyggeligt med held i et uheld, og Holland er ikke det værste sted 👍
Hvor bliver der hyggeligt i Trille . Sikken gave det blev “at lyset gik ud”. Her skinner solen - håber også den må skinne på Trille og jeres fortsatte tur.
Eva: Nej, det er bestemt ikke det værste sted; det skal ikke vare længe, før jeg udforsker Holland nærmere :-)
Birthe: Der er rigtig hyggeligt at være, og så var det utroligt heldigt, at "lyset gik ud" lige over for en sød lille campingplads. Her kan vi tage tilbage til på hjemvejen :-)
Jeg elskede også at indrette vores campingvogn, måske netop fordi man skal tænke kreativt og lidt anderledes, som du er inde på. Det er så fint med garnnøglerne, men lever de ikke op til campingvognens navn, når I er på farten? ;-)
Ellen: Ti hi, nej - de bliver forbavsende nok liggende, selv om vi "flyver" afsted. Kun én gang er et enkelt nøgle taget på rundtur i campingvognen, men det sker der jo ikke så meget ved... ;-)
Send en kommentar