onsdag den 4. november 2020

Bogfestival: Mine egne bøger - Søer, bjerge og en gammel mur


I denne uge afholdes Bogfestival i stedet for Bogforum, som jeg ellers med stor fornøjelse har besøgt og/eller deltaget i adskillige gange. Men i år var det som bekendt ikke en mulighed...

Og derfor vil jeg - i al beskedenhed - sætte fokus på mine egne bøger. I dag omtaler jeg paperbackbogen SØER, BJERGE OG EN GAMMEL MUR, der omhandler turen til Lake District og Yorkshire sidste år.


Englænderne kalder det ”armchair travelling” – altså rejser fra lænestolen – og jeg kalder det ”Rejs med Mia”. Det er lidt det samme og betyder i virkeligheden bare, at man kan sidde hjemme i sin lune stue, mens man tager med på tur. 

I denne bog rejser vi rundt i England, og vi kommer vidt omkring. Fra Cambridgeshire i øst går turen blandt andet op gennem Derbyshire og Lancashire til Lake District, Yorkshire og Durham, før vi krydser ned gennem den vestlige del af Midtengland. Undervejs fortæller jeg om stederne og naturen, om byerne og de historiske huse – iblandet lidt småsnak med folk, vi møder undervejs.


Fra bibliotekets lektørudtalelse:

En bog, der på en eller anden måde emmer af hygge. Forfatteren skriver varmt og indlevende og giver læseren følelsen af at være med på turen, der foregår i et dejligt afslappet tempo. Man kan næsten fornemme stemningen, duftene og de mange lokale indtryk. En letlæst bog, som alle med udlængsel kan få glæde af.

Du kan se flere billeder fra bogen og høre mig læse et af afsnittene op lige HER



Alle mine bøger kan ses på forlagets side: www.prunella.dk

4 kommentarer:

Madame sagde ...

Det var da nogle fantastiske billeder og hvor lyder det spændende, Mia - jeg elsker den slags bøger og er helt syg med England :-)
Jeg savner Bogforum i år. Det er en begivenhed,jeg har besøgt i mange år.

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Tusind tak; åh ja, det er dumt, at der ikke er noget Bogforum i år - men vi må tage revanche :-)

Ellen sagde ...

Jeg er ganske enig med lektørudtalelsen - det er hyggelige bøger, som jeg er glad for, at jeg købte ... kan kun anbefale andre at gøre det samme :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Åhr hvor er du sød, Ellen. TAK :-)