Hyggelig engelsk serie

Jeg læste bogen The Ladies Paradise af Émile Zola for ikke så længe siden, og pludselig opdagede jeg, at BBC havde frembragt en serie baseret på den. Så nu er vi i fuld gang med "Paradise" - om livet i et fint stormagasin. En serie fyldt med sødme, intriger og drama... sådan på den hyggelige måde... :-)

Ny engelsk film

Er jo storforbruger af den slags... :-)

Ny film om Hitchcock i de engelske biografer

Inden jeg tog hjem fra England, så jeg en TV reklame for en ny film, der snart kommer op i de engelske biografer. Anthony Hopkins spiller rollen som Alfred Hitchcock i filmen af samme navn, og den vil jeg gerne se, når den kommer hertil...

Den skal jeg se!

Jeg elsker engelske komedier, og denne her ser lovende ud... :-)

Cirque du Soleil... nu på film

Jeg kan vældig godt lide Cirque du Soleil. De skaber en fantasifuld verden, hvor alt kan ske, og de er meget inspirerende.

Så derfor skal jeg helt sikkert ind og se den film, der netop er blevet annonceret i engelsk radio. For jeg tror bestemt, at deres forunderlige univers også kan virke på et lærred.

Kontinentaldriften

Ja, sådan kunne det vel også være sket:



Rigtig god (lang) søndag... :-)

En sæbeopera på højt plan

"En sæbeopera på højt plan". Det kaldte man den populære "Downton Abbey" i engelsk radio forleden. Og lidt er der måske om det, men jeg synes altså, at den er så vældig god.

Næsten hver aften under flytningen slappede vi af med et afsnit af den engelske serie, og til min store glæde kommer der endnu en række afsnit inden så længe. For selv om jeg næsten kan gætte mig til handlingen, så er det alligevel en fornøjelse at følge med i den lidt "Matador-lignende" serie.

Hvis du ikke har set den, kan den anbefales...

Supercalafragelisticexpialidocious

Ih, hvor jeg nyder mine morgen-motions-cykelture for tiden. Bagefter kommer jeg op fra kælderen med sang på læben og lette (nå ja) dansetrin på trappen, for jeg ser nemlig Mary Poppins. I små tyve minutters daglige bidder.

Hvis der er noget, man bliver i godt humør af fra morgenstunden, så er det den. Kan anbefales... :-)

Den bedste af dem...

I går så vi den anden af de to Joanna Lumley DVD'ere, som jeg fik i julegave - og denne gang var det Afrika, der var målet. Skuespillerinden fulgte nemlig Nilen hele vejen fra den ene ende til den anden, og kom derved ikke bare gennem Ægypten, men også gennem Sudan, Etiopien, Uganda og Rwanda.

Det var en meget spændende og meget betagende rejse, og Joanna Lumley præsenterede den med humor og varme. Vi nød de fire afsnit til fulde, for selv om jeg er meget interesseret i ægyptologi, kommer jeg næppe nogensinde så langt mod syd.

Jeg er blevet mindre eventyrlysten og også lidt af en hare på mine ældre dage, og så er det jo godt, at der er andre, der ikke er det..

Jane Eyre

Når nu jeg har en lille bitte biografreklame i den lokale biograf, så holder jeg jo øje med, hvad der går dernede. Og nu kommer den nye Jane Eyre - en film, som jeg gerne indrømmer, jeg har set i samtlige indspilninger. Flere gange.

Min favorit har i mange år været George C. Scott, for efter min mening skal mr. Rochester være en brysk og barsk mand. Her halter det så lidt med den nye udgave, for Michael Fassbender er alt for "pæn".

I 1997 kom den udgave, der indtil videre i hvert fald får min stemme. Nemlig med Ciaran Hinds og  Samantha Morton. Ciaran Hinds er den helt perfekte til rollen, hvor han er både barsk og flot og lidenskabelig - og Samantha Morton ER simpelthen Jane Eyre.

Hmmm, jeg tror, at jeg skal finde den film frem igen... ;-)

En film at glæde sig til...

Oj, oj, oj... sidder her og hører om en ny film i engelsk radio. Og ved nærmere eftersyn ser den godt nok god ud, men det varer sikkert lidt, før den kommer op herhjemme. Det er vist kun en måneds tid siden, den havde premiere i de engelske biografer.

Men så har man jo noget at glæde sig til... :-)

Mine eftermiddage med Margueritte

Jeg kan godt lide franske film, og jeg kan rigtigt godt lide Gérard Depardieu. Begge dele nød jeg i går i et par timer i den lokale biograf.

Mine dage med Margueritte er en rigtig sød og hjertevarm film, som man bliver i godt humør af. Ikke nogen stor film, måske - men en skøn hverdagsfilm.

Jeg smiler endnu... ;-)

En af de bedste serier...

Vi ser sjældent TV, sådan i almindelig forstand. Til gengæld ser vi jævnligt serier og film, som vi køber på DVD.

I øjeblikket er vi i gang med den danske serie Rejseholdet, og jeg tager hatten af. Sjældent har jeg set noget så godt, og de 32 afsnit bliver nydt. Dygtige skuespillere, realistiske historier (der jo mere eller mindre er baseret på virkelige hændelser) og masser af spænding.

Jeg ved, at serien har været sendt flere gange i TV, men der kan jo være andre end mig, der har den til gode. Og så vil jeg altså gerne anbefale den varmt...! ;-)

Mine dage i bio

Elizabeth Taylors død fik mig til at tænke på min ungdom, hvor jeg var i biografen lige så tit, det kunne lade sig gøre. Elizabeth Taylor var én af mine yndlings skuespillere, og jeg elskede hende allermest i Cleopatra. Hun VAR Cleopatra - men hun var nu også alle de andre roller, hun spillede. En stor skuespillerinde!

Min mor arbejdede i den biograf, der dengang hed Palladium. Og det betød fribilletter til datteren, der ikke var sen til at udnytte muligheden. I de år så jeg stort set alt, hvad der blev vist - undtagen sengekantsfilmene, der ikke interesserede mig stort.... ;-)

Men det blev ikke ved det. Jeg samlede på biografprogrammer; jeg læste bøger om film - og jeg støvsugede biograferne for gode filmoplevelser. Jeg gik i biografen sammen med veninder, med min lige så  filminteresserede kusine, med mine forældre - eller bare alene. Enhver pigefødselsdag blev fejret med en biograftur, og en stor del af de udflugter står mejslet i min hukommelse.

Der var dengang, hvor jeg dårligt turde gå hjem fra biografen, fordi jeg havde set "Snehvide og de syv dværge" (jeg var tolv!). Der var dengang, hvor jeg blev meget fornærmet over at blive forment adgang til at se "Easy Rider", fordi man skulle være fyldt seksten (jeg var sytten!) Der var dengang, hvor jeg blev anbragt i VIP logen i Palladium, bare fordi jeg var min mors datter!

Ak ja, det var tider! Jeg holder stadig meget af at gå i biografen, men det sker ikke særligt tit. Tiderne har ændret sig, og film ses først og fremmest i den hjemlige "biograf".

Det er nu ikke HELT det samme!

The King's Speech

Jeg er lige kommet hjem fra biografen efter at have set denne aldeles dejlige film.

Jeg kan sandelig godt forstå, at den er blevet rost til skyerne, og jeg kan kun anbefale den på det varmeste.

Lige nu sidder jeg bare her med en kop te og maven fuld af glæde over en skøn oplevelse (og stolthed over at være bare en lille bitte smule engelsk)... ;-)

Engelsk humor

Jeg troede, at jeg kendte til det meste inden for det engelske, men The Diary of a Nobody havde aldeles undgået min opmærksomhed.

Indtil jeg blev gjort bekendt med den på denne blog...

Nu er jeg ved at se den - og jeg har overgivet mig totalt.

Jeg er blevet Pooter-fan... ;-)

Dejlig dag

Det blev en rigtig dejlig fødselsdag i går - med mange søde hilsner, mange gode gaver og megen hygge - selv om det var en ganske almindelig arbejdsdag.

Og aftenen sluttede med en film, som viste sig at være både sød, sørgelig og sjov. For selv om man er blevet en ældre "tøs", så har man i høj grad barnesindet i behold - og Disney vokser jeg aldrig fra...

The King's Speech

Denne her glæder jeg mig meget til at se...

Premiere i biograferne den 3. marts.

Vi må ikke glemme...

I går sad jeg og arbejdede, mens min rare mand så en film om Rudyard Kipling. Jeg havde læst om den og set traileren og vidste, at jeg slet ikke kunne klare at se den. Jeg bliver altid dybt berørt og grebet i en grad, der grænser til det pinlige.

Men alligevel vil jeg nævne filmen her, for den er så bestemt værd at se. Den er baseret på virkelige hændelser - på Kiplings eget liv - og jeg har fået min egen private gæsteskribent til at skrive kort om den:

My boy Jack handler kort fortalt om forfatteren Rudyard Kiplings søn John, som efter en meget kort uddannelse på Sandhurst - den engelske officersskole - sendes til fronten i Frankrig under 1. verdenskrig. Filmen er gribende og skuespillet så godt, at det hele bliver meget virkeligt. Selv på en laptop, med høretelefoner og en kop te ved siden af.

Dette er en film, som man ikke med glæde kan fortælle andre om, at man har set. Den er ikke anbefalelsesværdig, fordi den god. Egentlig vil man helst glemme, at man har set den. Og alligevel sad jeg dér og græd som pisket.

For sådan en film får tankerne til at løbe løbsk. Det kunne jo have været mig, min familie, det kunne jo have været vores tid...

Det kræver kun en smule fantasi. Fantasi til at se virkeligheden og forstå det komplekse sammentræf, at jeg er lige her - lige nu. Tryg og heldig.

Og vi må aldrig glemme dem, som ikke var så heldige...

Another Year - ny film

Så lige traileren til denne film. Den glæder jeg mig rigtig, rigtig meget til at se! Kan faktisk dårligt vente...  :-)