Engelsk julestemning

Man kan da hurtigt komme i julestemning herovre. Mange steder er der allerede pyntet fint op til jul, og det er en fornøjelse at gå rundt og nyde synet af alle de gamle julekort, der står fremme, julepakkerne, det fint dækkede julebord og ikke mindst træet.

Om man så kan lide det enkle træ med naturens pynt eller det fine træ, der står i stuen er en smagssag. Her har man valgt at kombinere de to...

Stratford-Upon-Avon i juledress

I går havde vi nogle praktiske ærinder, men der var også tid til lidt sjov - så vi tog til Stratford-Upon-Avon for at julehandle lidt.

Byen var pyntet i sin fineste julestads med farver, lys, guirlander og adskillige juletræer. Det er nu sådan en charmerende by, og den bliver ikke mindre charmerende i julepyntet stand...

Med sang på læben

Vi har en lille italiensk restaurant i Great Malvern, hvor de serverer en vældig god lasagne eller pasta - til de dage, hvor man bare trænger til lidt. Her er pænt og hyggeligt med vægmalerier og italienske vinflasker som pynt - det eneste problem er tjeneren, der hele tiden bryder ud i sang.

Hvis han så bare kunne synge... men det er så tåkrøllende falsk, at det næsten ikke er til at holde ud at høre på. Tjeneren tror vel, at det er med til at understrege den italienske atmosfære; i stedet er han nok nærmere ved at jage kunderne væk.

Men han er sød og rar, og jeg kan ikke nænne at sige noget - så jeg lider bare i stilhed, mens jeg nyder maden. Den er trods alt og heldigvis det vigtigste...

Foto: Katelyn Kenderdine

Victoriansk julemarked

Som jeg nævnte i går endte vi på et victoriansk julemarked - og det var ikke engang meningen. Men tilfældigheder skal gribes med kyshånd, så det blev de, og vi fortrød det ikke et øjeblik.

Heller ikke selv om det var hundekoldt, for vi havde udstyret os hjemmefra med termoundertøj og halstørklæder. Når vi gik de gammeldags udklædte damer på klingen, betroede de os, at de også havde termotøj på under de lange skørter...

Det sjove ved den slags markeder er ikke bare boderne, som der var over hundrede af her i Gloucester, men også de mange udklædte skikkelser, der render rundt og finder på narrestreger. Man havde indrettet et udskænkningssted i en rød dobbeltdækkerbus, og der blev solgt alt lige fra teddybjørne, hundegodter, kager af alle slags, gammeldags slik, øl og vin og blomster.

Et godt sted at finde julegaver, og jeg fandt da også selv lidt til den pakkekalender, jeg er ved at lave til min mor...

Hvis du vil se flere billeder og læse lidt mere om markedet, kan du kigge ind på min anden side: anglofilia.info

The heat is on... og en overraskelse i Gloucester

Efter at have frosset som hunde i toenhalv dag kom varmen tilbage - sjældent har jeg været så glad for at have besøg af en oliefyrsmand og for at høre oliefyrets rumlen.

Efter optøning af tæer, fingre og alt det andet tog vi på tur til Gloucester. Normalt tager vi til Cheltenham, som vi holder meget af, men Gloucester ligger lige ved siden af - så bare for forandringens skyld blev det denne by denne gang.

Vi besluttede os for at køre ned i den historiske havn, for det var da nok et rigtig smart sted at parkere. Herfra er der ikke forfærdeligt langt til centrum, og vi har ikke noget imod at gå.

Meget heldigt! Det var nemlig håbløst at finde en parkeringsplads, for det viste sig, at der var victoriansk julemarked i havnekvarteret. Aha! Det vidste vi ikke, men det var selvfølgelig forklaringen på de ulideligt lange bilkøer. Og de ret sammenbidte medtrafikanter...

Parkeringspladser var der meget få af, og vi gad ikke slås om dem, der var. I stedet kørte vi en bid længere væk og fandt en fin plads i et roligt villakvarter - og så snørede vi vandreskoene og tog turen ned til havnen, der var fyldt op med gammeldags boder og victoriansk klædte skikkelser...

Koldt og godt

Vel ankommet til det kolde vest, hvor vejret lige nu ikke lokker til de store udforskninger. Tværtimod er det noget med ild i pejsen, varm kakao og tykke trøjer.

Det sidste i nok så høj grad inden døre, fordi oliefyret har nedlagt arbejdet. Og indtil det bliver repareret igen (forhåbentlig i morgen) må vi nøjes med to en halv olieradiator - og et godt indhug i vores ration af vinterbrænde.

På vej hertil havde vi som sædvanlig mellemlanding i min "chokoladeby", Brugge. Og på turen gennem de halvmørke gader på vej til én af vores stamrestauranter faldt vi over ham her - der vist nok tror, at det er sommer.

Bare det var...

Tiden nærmer sig...

Med bogmessen vel overstået varer det ikke så længe, før jeg skal et smut til England. Det bliver kun et "smut" (nå ja, et længere smut, men alligevel...) - for jeg skal hjem og passe mine julepakkerier i butikken.

Men engelsk julestemning skal jeg da have. Meget snart begynder de forskellige aktiviteter i husene og byerne i min nærhed, og dem vil jeg altså ikke gå glip af. Blandt andet skulle julemarkedet i Birmingham være så fint, så det står på listen over udflugtsmål...

Foto: Ned Trifle

Midnat på kirkegården

I dag er det Allehelgensdag, hvor man mindes de døde. Og det har egentlig ikke noget med mit indlæg at gøre, men det var årsagen til, at jeg kom til at tænke på dengang, hvor jeg opholdt mig på en engelsk kirkegård ved midnatstid.

Vi boede langt ude på heden i Cornwall, hvor vi havde lejet et lille hus. Her sad jeg og læste historien om den lokale præst, der efter sigende skulle gå igen på kirkegården.

Det måtte selvfølgelig undersøges nærmere, og hvornår bedre end ved midnat... Så vi gik i buldrende bælgmørke (der er altså ingen lygter eller lys fra huse derude) hen til kirkegården og famlede os frem til  en bænk ved den lave mur.

Her sad vi en times tid. Og mens det var meget spændende med masser af lyde fra får, der fik sig en bid natmad bag muren og fra mus og ugler og alt muligt andet, der er i fuld gang på den tid af døgnet, så så vi ingen spøgelser. Eller præster for den sags skyld. Meget skuffende!

Det var ikke, fordi vi ikke havde indstillet vores antenner på sagen. For vi har faktisk ved flere lejligheder oplevet "mystiske hændelser". Nogle mere behagelige end andre.

Du kan læse om ét par af dem lige her...

Foto: Ricardo Reitmeyer 

Et glimt af England

Lige i øjeblikket er dagene fyldt med arbejde, men det er OK, for der er heldigvis tid til at gå ture i det vejr, der igen arter sig pænt. Det må det godt blive ved med.

Og forude lokker nogle dage i det engelske. De udsigter er da slet ikke dårlige... :-)

Historiske huse - den vigtigste del

Og det allervigtigste: Kaffen og kagerne!!

I de fleste historiske huse med respekt for sig selv er der indrettet en café - enten i en stue, i køkkenet eller måske i et drivhus. Hvis vejret er godt, sidder man udenfor i haven, men ellers er det nok så hyggeligt at trække ind i læ.

Og så sidder man der og smovser, mens man nyder livet og tænker på, hvorfor man ikke bare gør det hele tiden...?

Lidt mere om historiske huse

Som jeg skrev om i går, er en af vores yndlingsbeskæftigelser i England at besøge de historiske huse.

Det gjorde vi også denne gang, og udover det med tilladelse til fotografering er der også sket andre ændringer i tidens løb.

I et af husene blev vi budt indenfor, som om vi var gæster og venner af familien. "Kom indenfor og sæt jer her i sofaen foran pejsen og snak lidt med mig", sagde en af kustoderne, der sad og så hyggelig ud.

Hun fortalte så, at man netop var begyndt at opfordre folk til at se huset mindre som et museum og mere som et "familiebesøg". Der lå gamle breve og dagbøger fremme, som man var velkommen til at kigge i, og det gjorde jeg selvfølgelig. Ganske forsigtigt, for det var sarte dokumenter med silkebånd om.

På de stole, som man helst ikke måtte sidde på, fordi de var skrøbelige, var der diskret lagt en tørret tidsel, mens man var velkommen til at slå sig ned på andre.

Jeg gætter på, at nogle af disse mere "familiære" tiltag mest benyttes, når der ikke er så mange i huset. Og selv om jeg synes, at det er en herlig idé, så kan jeg også have mine betænkeligheder. For jeg har set, hvor klovnet nogle af de besøgende kan opføre sig. Ikke alle har lige stor respekt for de fine, gamle ting...

Historiske huse

Én af de ting, jeg virkelig holder af i England, er de mange historiske huse og haver, og jeg benytter enhver lejlighed til at besøge dem, jeg kan komme i nærheden af.

Nogle gange er det nye oplevelser - andre gange er det et kært gensyn. Det sidste gælder selvfølgelig især de steder, der ligger i nærheden af mit eget hus.

Ét af de huse, vi besøgte for nylig, ligger i Wolverhampton i nærheden af Birmingham. Moseley Old Hall; et fint gammelt hus fra det 17. århundrede.

Tidligere var det ikke tilladt at fotografere inde i husene, men nu er man mere fleksibel - så længe man bare ikke bruger blitz. Så vi benyttede os af muligheden og af solen, der forsigtigt tittede ind gennem de blyindfattede ruder.

Flere alpevioler

Da jeg skrev indlægget om alpevioler for ikke så længe siden, lovede jeg at vise et billede fra et sted, hvor der voksede endnu flere af de små yndigheder...

For i haven ved Wakehurst Place, som vi besøgte for et par år siden, voksede blomsterne nemlig tæt under de store træer. Et helt fantastisk syn!

Og hvis du vil læse mere om Wakehurst Place, har jeg netop lagt artiklen om stedet ud på ANGLOFILIAs info-side. Den kan du se lige her...

Julen begynder i oktober

 Det gør den i hvert fald herovre... om ikke tidligere. For mens de fleste pubber har reklameret med "Book julebordet nu" lige siden vi kom, så er butikkerne nu i fuld gang med at fylde op på hylderne.

Der står "mince pies" og julegodter i Tesco og Waitrose; de fine julekager med hvid marcipan er linet op, og på bladhylderne er de julepyntede forsider i overtal.

Så jeg kunne ikke dy mig... ét af de julepyntede måtte med hjem, selv om det ER lidt vel tidligt...

Stadig indian summer...

Det er aldeles vidunderligt, at man kan gå rundt uden overtøj og sidde på fortovsrestaurant... stadigvæk. I går var det blandt andet det, vi gjorde, da vi tog til byen Royal Leamington Spa - en nydelig by med et stort Spa-anlæg fra gammel tid.

Leamington var én af de byer, man tog til for at nyde godt af vandet, og der er stadig en pumpe i byen, hvor det friske kildevand kommer drikkeklart op.

Det var længe siden, vi havde været lige her, så vi udforskede butikker, restauranter og alle de gader og stræder, der var. Og endte i den store, flotte park med springvand og masser af egern og ænder.

Så vi delte vores frokost med ham her, der nok forstod at holde de andre på afstand...

En have med fugleskræmsler

 Somme tider kan man få sjove overraskelser, når man besøger huse og haver rundt omkring.

På ét af vores besøg kom vi til en køkkenhave, der var beboet af fugleskræmsler i alle afskygninger.

Nogle af dem arbejdede flittigt, som sådan nogle jo bør... mens andre drev den af og nød livet på en bænk.

En mor-fugleskræmsel havde været i gang med storvasken og var ved at hænge de lange permissioner til tørre på snoren, mens far-fugleskræmslet vist nok havde fået en tår over tørsten. Han hang i hvert fald noget med hovedet...

Sådan afspejler livet i en køkkenhave det virkelige liv... eller...?!  :-)

Sommer, sol og søndag

Vi havde det mest ubeskriveligt fantastiske vejr hele dagen i går, og vi nød det i fulde drag. Vi var flittige om formiddagen med at reparere en dør, og så var det ellers ud i vejret, når det nu var så fint.

Først kørte vi til et historisk hus, som vi aldrig før havde besøgt; drak kaffe i haven og nød synet af efterårsblomster og ænder.

Bagefter fortsatte vi til en lille by i nærheden, hvor vi kiggede vinduer og fandt lidt sjovt i de åbne butikker.

Dernæst faldt vi over en nuttet og særdeles godt gemt café langt ude på landet.

Og så endte vi ved Broadway Tower - et udsigtstårn, som kunstneren William Morris engang brugte som sommerhus. Sikke et sommerhus! Sikke en udsigt! Og sikke en dejlig udflugtsdag!!

Små alpevioler

Et af de smukke syn her om efteråret er de små alpevioler, der dækker jorden så mange steder. Jeg har prøvet at plante cyklamen for at opnå samme effekt i Danmark, men uden held - så jeg må nøjes med at nyde synet her...

Forårshumør

I dag skinner solen; det er lunt og mildt, og man kan sagtens komme i forårshumør.

Således også de små grisebasser på min økologiske købmandsgård. Både de og deres naboer, hønsene, nød det fine vejr, og grønsagsresterne blev modtaget med glæde.

Hvor er det skønt at se, at dyrene hygger sig - og heldigvis for dem er der længe til jul... ;-)

Set på engelsk pubdør...

Så i dag et skilt på en gammel engelsk pub:

Alle, der går gennem denne dør, bringer glæde...
Nogle fordi de kommer...
Andre fordi de går...

Jeg elsker engelsk humor...