tirsdag den 27. april 2010

Office 2010

Vi glæder os lidt til den nye office-pakke... :-)

Når tro kan flytte bjerge


En af mine artikler til livsstilsmagasinet FLEKX (2007):

Positive og konstruktive tanker gør os ikke bare mere glade og mere harmoniske – de kan faktisk også være med til at gøre os sundere.

Der er ingen tvivl om, at tanker er med til at udløse en kemisk reaktion i kroppen. Tænk på en eksamen eller et tandlægebesøg, hvor alene tanken om det, der forestår, kan give sommerfugle i maven. Tænk på et sjovt optrin, som man pludselig kommer til at grine af – selvom det foregik året før. Tænk på en kæreste eller et elsket barn, og alene tanken fylder én med en varm, blød følelse. Eller tænk på hvor mange edderkopper, der kan sidde i et rør, man skal have hånden ind i: Hvis man er bange for edderkopper, vil tanken være nok til at få hårene til at rejse sig på ens arme – også selv om der i virkeligheden ikke er en eneste 8-benet.

Tanker styrer vores følelser. Vrede eller ængstelige tanker kan få blodtrykket til at stige og hjertet til at slå hurtigere, mens fredfyldte og glade tanker kan gøre os afslappede og rolige. Vores immunforsvar lider under negativitet og aggressivitet, og hvis vi er ulykkelige og stressede bliver vi mere modtagelige for sygdomme. Omvendt kan positive tanker styrke immunforsvaret.

Vi og vores personlighed
Mennesker føler og tænker helt forskelligt, og vores personlighed kan ligefrem være med til at udløse visse sygdomme. Hvis man f.eks. har let ved at blive vred og ophidset og ofte føler sig forurettet, kan man også let blive et offer for f.eks. et hjertetilfælde. En artikel fra Harvard Medical School beskriver, hvordan depression i langt højere grad end fed kost og manglende motion kan være fremmende for hjertesygdomme. En anden artikel fra samme omhandler den forøgede risiko for hjertesygdomme hos kvinder, der lider af angsttilstande.

Hvis negative følelser kan frembringe sygdomme, kan positive følelser omvendt være med til at bekæmpe dem. En positiv holdning, et netværk af venner og mindre stress i tilværelsen kan ifølge studier ved Texas universitet være en vigtig bremse for udviklingen af HIV. Lignende undersøgelser ved andre amerikanske universiteter bekræfter, at Aids-patienter med en positiv holdning har et bedre immunforsvar end patienter med negativ og passiv holdning.

Følelser bliver sjældent taget særligt alvorligt. Men ikke desto mindre kan følelser altså være med til at gøre os syge – eller raske. Cancerspecialist O. Carl Simonton er en af de mange, der netop mener, at vi selv og vores følelser i høj grad kan påvirke helbredet. Det er derfor, mener han, utroligt vigtigt, at vi ikke bare motionerer og spiser sundt hver dag, men at vi også gør vores bedste for at leve i harmoni med os selv.

Hvordan gør man så lige det?
En kvinde, der føler sig til overs, når børnene flytter hjemmefra, eller en mand, der når pensionsalderen efter et langt liv på arbejdspladsen, kan nok have svært ved at leve harmonisk. Hvis et menneske i årevis har haft en identitet (som f.eks. mor eller salgschef) og pludselig mister den identitet, så er det let at blive deprimeret og føle, at man ikke længere har noget at leve for. Det kræver virkelig en indsats at tage sig selv i nakken og indse, at livet har så uendeligt meget mere at byde på.

Af en eller anden grund er det er ikke altid så let at fokusere på det positive i tilværelsen, mens mange finder det uendeligt nemt at være negativ. Vi oplever det i trafikken, hvor aggressiviteten ofte blomstrer op, vi irriterer os over nyhederne eller vejrudsigten eller naboernes unger. Men harmoni i tilværelsen og livsglæde er noget, der både kan styrkes og læres.

Alt for mange mennesker har alt for travlt med at tage sig af alle mulige andre end sig selv. Og mens det selvfølgelig både er godt og prisværdigt at være noget for andre, så må man ikke glemme, at man jo faktisk selv er allermest vigtig. Husk at sige fra, når der kræves for meget og sørg for at have tid til de ting, der betyder noget. Fokuser på de ting, der giver glæde i tilværelsen og luk øjnene for ligegyldigheder. Lær at leve med nyhederne og vejrudsigten, som der alligevel ikke er noget at gøre ved, og brug i stedet energi på at nyde livet.

Når ulykkerne rammer
Der er stor sandsynlighed for, at man bliver ramt af sygdom, hvis man har været igennem en periode med følelsesmæssig belastende stress. Der er forskellige grader af stress, hvor tabet af en ægtefælle eller et barn selvfølgelig er allermest belastende, mens ferier og julen er mindst belastende – men dog alligevel en stressfaktor, der er mærkbar.

Vores personlighed og altså den måde, vi hver især reagerer på, er med til at bestemme, hvordan vi klarer skærene. Enhver begivenhed vil blive opfattet på forskellig vis. Nogle mennesker ser frem til ferien, mens feriedagene for andre betyder bristede forventninger og konflikter. Nogle mennesker ser pensionsalderen som en positiv tid med nye oplevelser, mens andre går helt i stå. Selv tabet af en ægtefælle kan virke positiv, hvis man har haft et vaneægteskab, der i virkeligheden ikke var til at holde ud. Den efterlevende blomstrer pludselig op og lever sit nye singleliv for fuld udblæsning.

Så det er altså ikke bare graden af den stress, vi udsættes for, der er afgørende for de eventuelle følgevirkninger – det er også måden, vi håndterer den på.

Tag kampen op
Hvad enten det drejer sig om en omgang influenza eller noget mere alvorligt, så kan det være helt forskelligt, hvordan vi tackler sygdommen. Ligesom tilfældet er med arbejdsrelateret stress, hvor nogle mennesker sagtens kan håndtere og måske endda trives med en vis mængde stress, mens andre hurtigt mister overblikket og går ned med flaget. Det har også noget med personligheden at gøre. Hvis vi opdager, at vi lider af en mere eller mindre alvorlig sygdom, vil nogle af os vælge at tage kampen op og gøre alt, hvad der kan gøres for at få bugt med sygdommen – mens andre måske giver helt op og lader stå til.

Man kan sige, at vi alle i en vis grad selv er herrer over vores helbred, fordi vores følelser og holdninger er med til at påvirke det. Udfaldet af en alvorlig sygdom kan være forskellig fra menneske til menneske, fordi så meget afhænger af den pågældendes holdning til sygdommen og til behandlingen. Alene troen på helbredelse kan være afgørende for, om vi bliver raske. Hvis vi har en positiv forventning om, at en given behandling vil virke, så vil virkningen af behandlingen givetvis være bedre.

Håbløshed kan vise sig at være vores allerværste fjende. Hvis vi føler os tvunget op i en krog og ikke kan se nogen udvej, så er det meget let at give op. Det gælder i alle livets situationer, men selvfølgelig ikke mindst når vi rammes af sygdom. Det er så vigtigt at bevare håbet – for det er håbet, der får os til at overleve.

Visualisering
Visualisering og afslapning kan være værdifulde redskaber i en stressfuld tid. Ifølge Herbert Benson, M.D. fra Harvard Medical School kan en simpel afslapningsøvelse på bare 10-20 minutter dagligt lette stress og spændinger i hverdagen, så man får det bedre. I det hele taget kan meditation og afslapning give mere ro i tilværelsen, mindske stress og give større koncentration.

Visualisering er i virkeligheden bare, at vi afspiller en film i vores indre biograf. Ofte er det noget vi gør i det daglige uden at tænke nærmere over det, men det kan altså også bruges målrettet. Ved at danne positive billeder og forestillinger kan vi selv gøre noget for at lindre smerter og formindske ubehag ved sygdom, ligesom visualisering kan afhjælpe en række psykologiske problemer.

En vigtig rolle
Der er ingen tvivl om, at tankens kraft er utrolig stærk. Ligesom tilfældet er med voodoo, hvor et offer kan være så overbevist om virkningen af, at der bliver stukket nåle i en dukke, at det rent faktisk føler smerte og måske endda dør. Eller hvor en patient får placebo medicin, altså ”snydemedicin”, og helhjertet tror på, at pillerne virker. Hvad de netop af den årsag meget ofte gør.

Det er så utroligt vigtigt, at en behandler indgyder sin patient optimisme og tro på, at en behandling vil virke. Hvis patienten enten direkte eller indirekte får beskeden, at ”der er ikke noget at stille op”, så virker den besked jo fuldstændig som voodoo. Patienten føler håbløshed, angst og afmagt, og profetien går som regel i opfyldelse inden for en overskuelig fremtid.

I vore dage er det så moderne med personlig coaching. Altså det at have en person, der hjælper én frem og motiverer én til det, man ønsker at nå her i livet. En person, der giver støtte og opmuntring. Og det er lige præcis det, som enhver behandler– også – bør være. En coach, der råder og vejleder og optimistisk søger frem til det bedste, som den givne situation nu kan byde på. Og som måske endda stikker en lille hvid løgn, en ”placebo løgn”, der giver patienten troen på, at det rent faktisk nytter at kæmpe og stå imod. Hvad det måske netop derfor gør...

Intelligente grise


Mit indlæg i går fik mig til at tænke på Churchill, der var meget begejstret for grise. Han fandt dem både charmerende og intelligente, og jeg er i høj grad enig.

Churchill var jo kendt for sit vid, og dette citat er efter min mening så herligt:

Hunde ser op til os,
Katte ser ned på os,
Men grise behandler os som jævnbyrdige

mandag den 26. april 2010

Mandagstema: Landlig


Jeg har altid været en landlig sjæl, selv om jeg er født og opvokset i byen. Min familie tog hvert år på landet i ferierne, og det varede aldrig længe, før jeg havde gjort mig gode venner med beboerne på den nærmeste gård. Her deltog jeg med fryd i de daglige sysler og hjalp med at muge ud hos køerne, fodre grisene og køre hø hjem.

I dag er jeg stadig ret "landlig" - jeg ved ikke noget bedre end at være ude i den fri natur og meget gerne i nær kontakt med dyr af alle slags. Disse to grisebasser er nu ikke fra en gård; det var to kælegrise, som jeg hilste på i England sidste år.

Se andre eksempler på mandagstemaet her...

søndag den 25. april 2010

En god messe


Nu er livsstilsmessen et overstået kapitel, og det har været en god oplevelse. Alt er pakket ned og hjembragt, så mandag skal bruges til at stille på plads og gøre butikken pæn igen.

Og så skal jeg sidde ned nogle dage i træk. Når man ikke er vant til det, bliver man altså MEGET øm i fødder og ryg af at stå op i 8 timer!

Mens jeg sidder her og drikker te og hygger og slapper af, prøver jeg at lære min nye bærbare computer at kende. For gæt, hvis pc valgte at stå af i fredags - midt i det hele - så jeg måtte styrte til Lyngby og finde en ny. Men det lykkedes heldigvis, og den nye maskine er dejlig nem, når man lige har vænnet sig til den. Jeg er sikker på, at den vil være særlig god til blog-skrivning... :-)

tirsdag den 20. april 2010

Travle dage


I disse dage er jeg lidt fraværende fra bloggen, for dels har jeg travlt med at skrive tekster til det nye ANGLOFILIA blad, der skal udkomme midt i maj, og dels skal jeg udstille på livsstilsmessen her i weekenden.

Jeg håber at se rigtig mange af jer på Havarthigården i Holte - jeg har stadig nogle fribilletter tilbage. Skriv til mig, hvis I er interesserede, eller hvis I vil have flere oplysninger.

Den første purløg



Mere havearbejde i dag, men ikke så længe, for der var også andre ting på programmet. Frokosten kom til at stå på en lille lækker omelet med urter og friskplukket purløg - årets allerførste.

mandag den 19. april 2010

Katteglæde



I går var vi på besøg hos min mor, og selv om hun var glad for at se os, så var hendes kat Rikke det nok endnu mere...

Når man tænker på, at Rikke er en tidligere sommerhuskat - så er det ekstra godt at se, at hun bare stortrives!

søndag den 18. april 2010

Lej en båd i England



Inspireret af feriesnak i Blogland bidrager jeg hermed med et lille forslag.

Da jeg skulle skrive en artikel til ANGLOFILIA om narrowboats – de lange, farvestrålende og meget charmerende både, der kan sejle på selv de allermest smalle kanaler - fik vi lov til at låne en båd for en dag, så vi kunne prøve det af.

England har et stort net af forbundne ”vandveje”, som dels består af naturlige floder og åer og dels af menneskeskabte kanaler. I årtier blev disse vandveje benyttet af bådtrafik i en grad, som vi har svært ved at forestille os i dag, hvor de fleste kanaler og floder løber som fredfyldte, blå årer igennem landskabet og især benyttes til fritidsbrug.

Når man sejler på de engelske kanaler, går ruten gerne gennem landlige og naturskønne områder, så man får naturen på helt tæt hold. Stress og jag er glemt, når man sidder i båden og nyder synet af en badende vandstær eller en andemor med ællinger, og dagligdagen er fyldt med dejlige dufte fra blomstrende marker og nysgerrige heste, der lige skal hen og hilse.

Man sejler med 5-6 km i timen, så man skal ikke prøve at nå noget. Måske traver man en tur langs floden, eller også tager man ind til en af de nærliggende småbyer for at kigge lidt. Dagens store spørgsmål drejer sig om tidspunktet for formiddagskaffen, om frokosten skal spises på dæk eller på land, og hvorvidt den nærliggende pub serverer aftensmad (det gør den som regel...).

Netop pubberne og restauranterne er et perfekt sted at lægge til – om ikke andet så bare et par timer, mens man nyder et måltid eller en kølig drink. Det er utroligt hyggeligt at sidde ved vandet en sommeraften og bare nyde tilværelsen og synet af de fine, gamle både og måske få en snak med de lokale. Hvis man da ikke foretrækker at finde et fredeligt sted, hvor man kan spise sin egen mad i uforstyrrethed. Der er mange muligheder på de engelske kanaler...

Update: Du kan læse hele artiklen fra ANGLOFILIA magasinet på info-siden lige her...

lørdag den 17. april 2010

Nu er vi meget trætte



I dag har vi været ude i luften hele dagen, og det kan mærkes. Hovedet er tungt af al den friske vind, for det blæste en pelikan. Men det generede åbenbart ikke fuglene, for der var et liv af den anden verden i haven.

Mens jeg plantede altankassen til med lyserøde petuniaer, kom en lille musvit hen og så på mig, mens den arrigt skældte ud. Jeg så undrende på den, mens den bare kom nærmere... og nærmere... indtil den sad 10 cm fra mig. Så brokkede den sig igen, og jeg gættede på, at den var utilfreds med den tomme frøholder. Ind og hente frø og fylde op - og straks efter kom også spætmejsen på besøg.

Efter altankassen kom turen til kantning og lugning, mens min halvtamme due Julius holdt mig med selskab. Han bor her i haven sammen med sin tykke kone, og i modsætning til hende er han ikke særligt bange af sig. Han tøffer rundt i nærheden og holder øje med mig - det kunne jo være, at jeg beskæftigede mig med noget, der kunne spises.

Sådan en havedag er hård ved de armmuskler, der ikke er vant til at løfte tunge redskaber så længe ad gangen - men hvor er det skønt at begrave fingrene i jord og blive underholdt af fuglesang. Jeg er sikker på, at jeg sover godt i nat... :-)