Hverdagsliv

Set i Jyske Bank:

Hvorfor er der så meget måned tilbage, når pengene slutter?

                                                   John Barrymore

Tilbage til fortiden

Jeg har altid elsket ting, der hørte til barokken. Hvis man ellers troede på den slags, skulle man tro, at jeg har været der før, for jeg føler mig i den grad hjemme i tidsperioden omkring det 17. og 18. århundrede.

Allerede da jeg var seksten, holdt jeg af mørkt egetræ, der var mærket af tidens tand. Jeg nød at gå i antikbutikker med rustikke møbler; jeg havde altid tændte stearinlys i stager af støbejern, og jeg lyttede til spændende musik af Bach og Vivaldi. Senere lærte jeg mange andre komponister at kende, så jeg efterhånden fik en ret pæn samling af barokmusik.

De barokke tilbøjeligheder har jeg stadigvæk. Nu har jeg et smukt flamsk vægtæppe hængende, der godt kunne ligne noget fra dengang, og jeg har en flot løvelampe, der egentlig er en afstøbning af en figur fra et meget gammelt engelsk hus.

Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det var en ren tilfældighed, at jeg endte med selv at få et hus fra midten af 1600-tallet...

Royalt bryllup med swing

Hvem siger, at et royalt bryllup behøver at være en formel affære?

Go' søndag aften!  ;-)

Garnkøb

Man kan da ikke sige, at jeg gør noget halvt, vel?!

Her må være garn til mindst tre bluser!  ;-)

Strikkedrømme

Der hentes strikkeblade på biblioteket og granskes opskrifter. Der studeres og vurderes og bestilles garn. Det er alt sammen vældig sjovt og spændende - og det allermest spændende er, om jeg overhovedet kan huske at strikke...  ;-)

Tilbagetransportering

Det er sjovt, at man nogle gange kan blive ført tilbage til et ganske specielt sted og en ganske speciel tid. På gårsdagens gåtur i rusk og småregn var der pludselig noget ved vejret og stemningen, der førte mig tilbage til dengang, hvor jeg som femtenårig gik med aviser.

Jeg ved ikke, hvordan en gåtur på villavejene i Gentofte kan transportere mig til et forstadskvarter i Rødovre, men sådan var det bare. Og det var endda en helt speciel dag, som jeg husker ganske tydeligt.

Det var lørdag eftermiddag, og vejret var altså helt som nu. Gennem et halvåbent vindue hørte jeg klokken slå og radioavisen gå i gang. Hvilket betød, at jeg skulle skynde mig med de sidste aviser, for jeg havde lovet mig selv, at jeg skulle være hjemme klokken 15.00. Lige præcis den eftermiddag var der nemlig en meget interessant portrætudsendelse om fire for mig ret ukendte fyre fra Liverpool:  The Beatles var netop kommet ind i mit liv.

Et kvarter senere var den sidste avis puttet gennem brevsprækken, og jeg drønede på min cykel hele vejen fra Rødovre til Frederiksberg på rekordtid. Styrtede op på 4 sal, vaskede mig og fik tændt for det sort/hvide fjernsyn. Og frem tonede de fire langhårede unge mænd, der kom til at sætte deres præg på min ungdom og var med til at danne grobund for min spirende musikinteresse.

Lutter nydelse

Jeg må indrømme, at jeg er i mit es i øjeblikket. Dette her efterårsvejr er det bedste, jeg ved, og jeg er sikker på, at jeg griner saligt, når jeg går mine ture. Man bliver så dejlig forfrisket af traveture i blæsevejr, og jeg har slet ikke lyst til at beherske mig; jeg går og går, indtil mine ben næsten går af sig selv.

Alle vegne er der smukke syn - som dette her i lutter røde og grønne farver. Jamen, er det ikke fantastisk flot?!

Selvforsynende

Lige siden jeg var ung, har jeg været meget optaget af det med selvforsyning. Sammen med min far anlagde jeg køkkenhave og dyrkede kartofler i villahaven og senere i sommerhushaven; vi diskuterede kompostering og sprøjtning med brændenælder, der lugtede så fælt og virkede så godt. Jeg var - og er - vildt fascineret af regnormenes liv og deres evne til at forbedre jorden, så enhver regnorm bliver behandlet med respekt her hos mig.

Hvorfor kom jeg til at tænke på det? Jo, fordi jeg tilfældigvis så et klip af en serie, som jeg slugte med begejstring i halvfjerserne. Det gode liv! Om at "stå af ræset" og være selvforsynende i et engelsk forstadskvarter - selvfølgelig godt krydret med en god portion engelsk humor.

Romantisk dagdrømmeri? Måske, og så alligevel ikke. Flere og flere englændere er begyndt at dyrke deres egne grønsager i kolonihaver og køkkenhaver ved byerne, og mon ikke danskerne snart følger efter. Jo mere teknologi og vækst - jo mere vil vi tilbage til rødderne. Det er helt naturligt!  ;-)

Sjip sjap

Sikke et vejr! Det har sjasket ned hele dagen, men mon ikke det har det over det meste af Danmark? Sådan en landsdækkende våd og grå mandag. Mine to parakitter er helt ligeglad med regnen; de sætter sig tværtimod helt hen til tremmerne, så de kan få vandstænk på de farvede fjer. Parakitter er nogle rigtige badenymfer...

Jeg glæder mig ikke så meget over regnen, som jeg ærlig talt er lidt træt af, men over udsigten til mit æbletræ, der står og lyser op derude på den våde græsplæne. I år er det spækket med rødmende æbler i modsætning til sidste år, hvor der var spindemideting over det hele og næsten ingen høst.

Hvis ellers ikke et stormvejr kommer mig i forkøbet, så er der masser af æbler til gnaskning, til æblemos og til den dejligste, hjemmelavede æblekage. MED flødeskum! :-)

God weekend

Det har været en god weekend! Lørdag med brevstemning og hygge med mor - og søndag med solskin og gåtur i parken. Foran det gamle hus står de flotteste agapanthus i krukker og giver farvekontrast til de hvide mure. Er det ikke et dejligt syn?