torsdag den 29. september 2011
Intet nyt er godt nyt
Åh hurra, forkølelsen og hosten har sluppet sit tag, og selv om man er lidt mat i koderne, så går det fint nu!
Det nye SKØNNE DAGE er overgivet til trykkeriet; der blev sendt nyhedsbrev ud i går aftes, og i dag vil jeg begynde at pakke varer ned, så jeg kan flytte mit showroom. Snart. Jeg får i hvert fald nøglerne i morgen, og så tager jeg det stille og roligt, for det må jo også gerne være lidt hyggeligt...
Lørdag er der loppemarked igen, så mon ikke jeg efterhånden får tømt lidt ud i huset her?
Men det er ikke arbejde alt sammen, for i aften skal jeg være sammen med 14 andre damer, som jeg slet ikke kender. Men det kommer jeg til, for den står på lækker mad og god snak i den netværksgruppe, jeg har været medlem af i tre år. I aften er det bare en ny afdeling af den - og det skal nok blive sjovt!
lørdag den 24. september 2011
torsdag den 22. september 2011
Forkølelser og forkælelser
Der er visse små fordele ved at være forkølet!
Én af dem er, at man får morgenmad på sengen (havregrød, toast, friskpresset juice, frugt og te) (appetitten fejler skam ikke noget!) - for man "trænger nok til at vågne lidt langsomt og hygge sig lidt"...
JAAAHHH, det gør man! Atjuu!
Og så kan man sidde dér i puttedyne og hygge sig med et af de gamle afsnit af Barnepigen (Nanny Fine). En amerikansk serie fra 90'erne, som man kan se på YouTube. Det er ikke stor kunst, men det er sjovt og hyggeligt og helt perfekt til en forkølelse, hvor hjernen alligevel ikke fungerer optimalt... ;-)
En anden hyggelig serie ligger her på bordet og venter på mig. Selv om jeg skal arbejde, kan jeg nok tillade mig et enkelt afsnit af French Fields. En engelsk komedieserie - også fra 90'erne - om to, der flytter til Frankrig og alt det, der følger med.
Det er ren og skær nostalgi! Herligt!
onsdag den 21. september 2011
Timeout
Så sku' da også... Atjuuu!
Her har jeg gået og passet på mig selv, og så er jeg alligevel blevet forkølet. Atjuuu!
Nu sidder jeg her omgivet af varme drikke og Kleenex'er. Æv! Atjuuu!
tirsdag den 20. september 2011
En god kombination
Det kan være svært at komme godt i gang med gode vaner, men det er så dejligt, når det lykkes. I lang tid har jeg nu taget min daglige cykeltur på motionscyklen, og mens jeg hjuler derudaf, ser jeg gamle videofilm. Husets eneste TV med indbygget videoafspiller står nemlig nede i kælderen, og det passer jo så fint.
Man kan nå meget interessant på sådan en morgentur. Jeg har arbejdet mig igennem en række af de gamle udsendelser om historiske huse i England, udsendelser om aromaterapi og traveture i Skotland - og nu er jeg gået i gang med "Keeping up appearances" med Hyacinth.
Kombinationen af motion og underholdning kan anbefales, for man glemmer at holde øje med kilometertælleren, der bare tæller og tæller... ;-)

mandag den 19. september 2011
Travl uge; travlt efterår
Denne uge bliver travl, for der er snart deadline på SKØNNE DAGE, og så er det bare med at rubbe neglene. Men det er jo min yndlingsbeskæftigelse, for hvad er bedre end at sidde i en lun stue med tændte stearinlys, en potte med varm te og smuk musik i radioen - og så skrive om alt muligt dejligt?
I det hele taget bliver det et travlt efterår: I næste uge skal jeg have flyttet mit showroom ned til Ordrupvej, og med alle de ting kan det nok tage sin tid. Men ih, hvor jeg glæder mig! Senere står den på Bogmesse i Forum og julemarked på Hegnslund og alt muligt andet godt.
Mon ikke også der bliver tid til en tur eller to i efterårsskoven? Jo da, for selv om der er travlt i "butikken", skal der være tid til at sparke i gulnede blade og nyde duften af efterår. Den slags vil jeg under ingen omstændigheder undvære!
Go' mandag til jer derude! :-)

lørdag den 17. september 2011
Lidt romantik skal der til
Da vi var ganske unge, var vi fattige som små kirkerotter, men vi ville alligevel så gerne sydpå. Det lykkedes os at få en afbudsrejse på et pænt, men billigt hotel på Menorca, og det var vi ovenud lykkelige for.
Lige ved siden af lå et meget stort, elegant hotel med swimmingpool, udendørs bar og alt muligt. Når vi gik aftentur, lød der musik fra baren, og vi så lidt længselsfuldt derind - men der var skam indhegnet for at holde "pøblen" ude, så vi måtte nøjes med at kigge.
Det var der da heldigvis råd for: En af de følgende aftener tog vi vores tandkrus og en flaske vin med, satte os til rette på en bænk lige uden for det fine hotel og nød musikken. Og da Frank Sinatra sang "Strangers in the Night" ud i det lune aftenmørke - akkompagneret af et kor af cikader - dansede vi tæt. Midt på den øde spanske landevej, og det var så frygteligt romantisk...

Loppemarked i dag
torsdag den 15. september 2011
Ny adresse til ANGLOFILIA
![]() |
Sådan så det ud i begyndelsen... |
Den 1. oktober flytter mit ANGLOFILIA showroom ned til Ordrup, hvor jeg har lejet et lille kontor på Ordrupvej 101.
Det glæder jeg mig meget til, og det bliver så dejligt at få varerne ud af huset, så jeg kan få orden i sagerne og igen bruge spisestuen til det, den er skabt til... :-)
onsdag den 14. september 2011
Hjerneceller i dvale
Jeg tror, at sommerens meget regn har fået mine hjerneceller til at ruste! I hvert fald er der noget, der tyder på det! Jeg ved da GODT, at Steffi Graf er gift med Agassi (jeg har lige skrevet en artikel om Wimbledon), og jeg ved da GODT, at læren om celler hedder cytologi (jeg har læst en masse helsebøger). Til gengæld aner jeg ikke, at Astana er hovedstaden i Kasakhstan, eller hvad planetarisk tåge er. Jo, vi kommer skam vidt omkring i det daglige...
Vi har nemlig genoptaget vores hverdagsritual med quiz til maden (det er sådan nogle rigtig dårlige vaner, man kan have, når man bare er sig selv og ikke behøver at sidde pænt ved bordet). Hver dag tager vi en halv-times dyst med HVEM VED MEST fra svensk TV. Det gør kun sagen lidt værre, at det hele foregår på svensk - her har jeg en klar bagdel, for min rare mand er bornholmer og nærmest født op med svensk TV. (Det er jeg egentlig også, men jeg indrømmer det bare ikke, shhh.....)
Lige nu fører han. Med et par point. Men jeg skal nok komme efter ham, skal jeg. Mine hjerneceller trænger bare til øvelse - og lidt rustfjerner måske... ;-)

Abonner på:
Opslag (Atom)