Haveglæder

Jeg ser ikke så meget TV, men når jeg er i England, elsker jeg at se Gardeners' World. Og her forleden var det en særlig stor fornøjelse, for udsendelsen var tydeligvis optaget sidste år, hvor foråret var i fuld gang på dette tidspunkt i marts.

Så jeg sad i mit stille sind og sukkede af længsel efter et udendørsliv uden forfrysninger, mens jeg nød de entusiastiske gartnere, der fortalte om projekter og blomster og nye ideer.

Min yndling er Carol Klein. Hun er så livlig og begejstret, når hun fortæller om sin dejlige have, og jeg købte hendes bog med hjem sidste gang - både til min netbutik og til mig selv. For hendes måde at holde have på deler jeg til fulde - den skal være afslappet og fyldt til bristepunktet med fuglesang og dejlige blomster. En rigtig "nydehave"...

I drømmeland

I går trodsede vi den isnende kulde og kørte nordpå for at besøge en kæmpestor autocamperforhandler.

Det var lidt som at være i drømmeland - i hvert fald var der masser af stof til drømme...

Vi var de eneste, der gik rundt på den store plads og testede den ene bil efter den anden. Nogle havde den helt perfekte indretning, men var bare alt, alt for lange, mens andre var små og handy. Til gengæld skulle man være virkelig gode venner, hvis man skulle bevæge sig rundt indendørs.

De engelske vogne er specielle på mange punkter. Blandt andet er de alle forsynet med ovn, for der skal jo være mulighed for at lave "Sunday Roast" - nok ikke noget vi kunne finde på. Så hellere besøge den lokale pub og få søndagsmiddagen dér.

Til gengæld er de engelske vogne mere magelige og "polstrede" end de tyske, og det er selvfølgelig et plus, men jeg tror nu alligevel, at vi holder os til de mere praktiske udgaver.

Drømmebilen dukkede ikke op - men det var sjovt at gå rundt. Også selv om vi endte som to forfrosne ispinde, der havde brug for flere kopper varm kaffe for at tø op...

Søndagsstrik

I dag havde jeg et ærinde og vovede mig ud på de engelske motorveje, der dog var ryddet så nogenlunde. Det var motorvejsstoppet til gengæld ikke, da jeg ville have en kop kaffe - englænderne kender ikke helt begrebet med at tage fat med en skovl og rydde, så man ikke skal gå i slush is til knæene...

Nå, men kaffen fejlede bestemt ikke noget, og vel hjemme i varmen igen har jeg siddet og hygget mig med strikketøjet og klassisk søndagsmusik i radioen.

Det skal være et tæppe til den kommende autocamper - et rigtigt engelsk tæppe, som I kan se. Og foreløbig er der vel nok til at dække min rare mands tå.

Motto: Alt kommer til den, der kan vente... :-)

Så kom sneen...

Så kom sneen! Lige nu vælter det ned med store, tykke fnug, og udsigten ligner i høj grad den, jeg havde i januar. Det første billede her er haven set fra min hyggelige lænestol i stuen i går - og det andet billede er haven i dag!

Men pyt! Jeg har smuk musik i radioen, en god bog at læse og masser af frugt og grønt til saft, når man får lyst til det.

Og så kan jeg glæde mig over den nyhed, jeg lige fik præsenteret: Det når ikke at blive så koldt, som det var i marts 1962.

Altid rart at tingene kunne være værre... ;-)

Havregrød på den lækre måde

I dag har vi haft håndværkere i huset, så her var lidt forstyrret. Vi serverede te og kaffe og småkager og hvad der ellers hører sig til, når man godt vil være på god fod med dem, der laver pæne ting til én, og ind i mellem arbejdede vi flittigt.

Så vi kom først til byen ved tre-tiden, hvor jeg var blevet godt småsulten. Vi blev enige om, at en kop kaffe på den lokale café Nero ikke ville være af vejen, og til min store glæde serverede de.... havregrød i små bøtter. Det skulle prøves!

Og uhm, hvor det smagte. Man kunne vælge forskelligt tilbehør - og jeg valgte ahornsirup. Det var et godt valg! 

Our porridge is freshly made for you behind the bar, using premium Scottish oats and your choice of milk - semi skimmed, skimmed or soya, or even water if you prefer.

For a topping, we have complimentary brown or white sugar, or an optional extra would be your choice of maple sauce or berry compote.

I sådan et koldt vejr er det da en skøn idé og lige hvad man trængte til!

Det var det forår

Man kan lige nævne, at her er mildt og forårsagtigt, før alt bryder sammen!

I går gik jeg i milde vinde og fandt forårstegn i haven - og i dag stormer det iskoldt; radioavisen lover oversvømmelser, snefald og den koldeste weekend i mands minde.

Det er da ikke på nogen måde særligt sjovt!

Lidt ekstra tid

Fordi vi forlod Danmark så tidligt, havde vi ekstra tid i Brugge, og det gjorde bestemt ikke noget. Så da vi havde sovet ud, gik vi en lang tur rundt i de små gader og så på påskepyntede vinduer og sjove butikker, og bagefter spiste vi middag på én af de restauranter, hvor vi efterhånden bliver genkendt.

Og nu er vi landet i England. Her er heldigvis ingen sne, men mange flokke af fugle i forårshumør... :-)

Varm kakao på en kold dag

Vi nåede sydpå, inden sneen kom til Danmark - til gengæld mødte vi den omkring Hamborg. Men vi var hurtigt omme på den anden side, og snart blev det forårsagtigt. I Holland og Belgien skinnede solen, og der var ikke antydningen af sne...

Her i Belgien blev vores udholdenhed belønet med varm kakao og små lækkerier, og i dag går turen videre til England.

Ikke mere snak om den ting

Nåmen er en autocamper ikke bare noget, man bruger et par gange om året?

Næh nej; vi brugte vores særdeles flittigt. Vi tog på tur stort set hver uge - nogle gange endagsudflugter; andre gange to dage eller tre, hvis vi havde mulighed for det. Vi stod tidligt op, stoppede ved en tank og fik frisk morgenbrød med, og inden længe holdt vi et smukt sted med udsigt og tog morgenkaffen dér.

Bagefter kørte vi nordpå til skov og strand, eller syd- og vestpå til slotte og haver. Vi tog af og til en smut til Sverige eller til Bornholm. Og i ferierne drønede vi sydover til Tyskland, Belgien, Luxembourg eller Holland - og selvfølgelig til England, hvis vi havde tiden for os.

Vi nød at have huset på ryggen og gjorde tit holdt i udkanten af en by, som vi så enten gik ind til eller tog bus og tog. Det gjorde vi blandt andet i Luxembourg og London.

Nu ikke mere snak om den ting, for der skal pakkes og gøres klar. Vi skal sydover... dog ikke i autocamper... ;-)

Hvad hjertet er fuldt af...

Det var lige præcis denne her vogn, vi havde for ti år siden. En stor fin Sunlight autocamper fra Dethleffs.

Omstændighederne gjorde, at vi ikke længere kunne bruge den, og vi solgte den med blødende hjerter - men vi lovede os selv, at vi skulle have en anden en dag. Og som læsere af denne blog nok aner, så er længslen efter "frihed på hjul" ved at trænge sig på igen.

Vores gamle vogn havde "top" på, og heroppe kunne man sove. Det vil vi dog ikke have igen, for det krævede en adræthed, som vi ikke længere besidder. Og så var de engelske landeveje og deres lavthængende grene ikke nemme at komme uden om...

Den vogn, som vi har kig på, har ingen pukkel, men er til gengæld lidt længere. Tror jeg i hvert fald. For vi vakler mellem to udgaver, så det skal lige testes ved førstkommende lejlighed. Fordelen ved disse vogne er, at de er relativt prisvenlige, fordi de mangler alt det luksus og læder, som nogle af de andre vogne har. Den slags er vi slet ikke interesserede i, så vi nøjes gerne med en "Netto-udgave"... :-)