Tid til traveture

Jeg elsker denne tid, hvor man kan trave lange ture sent på eftermiddagen eller tidligt på aftenen og alligevel få lidt sol på næsen. I går fandt jeg en fin rute på knapt 5 kilometer inklusive adskillige stejle trapper opad, så den er effektiv, hvis man godt vil tabe et par gram.

Og det vil jeg faktisk gerne. Vintertiden har det med at give ekstra polstring, som jeg gerne vil være foruden, så der bliver holdt igen med alt det søde.

Til gengæld bliver der cyklet 8 km på motionscyklen om morgen, sjippet og drukket saft til den store guldmedalje.

Det MÅ da give pote...!  ;-)

Plant for bierne

If the bee disappeared off the surface of the globe, then man would have only four years of life left...

Albert Einstein

En rigtig ferie

Jeg nød i høj grad fem-dages turen med "Rejsen for Dig", og for mig var det faktisk den første rigtige ferie i mange år. For selv om vi tager så tit til England, som vi gør, så vil jeg ikke ligefrem kalde det ferie - vi har altid arbejde med, og der er altid masser af praktik og projekter, der skal ses til. Mon ikke alle de, der selv har sommerhus i udlandet, kender til problematikken?

Men på Hollands-turen kunne jeg koncentrere mig om at slappe af og suge indtryk til mig, sådan som en ferie efter min mening helst skal være.

Jeg må vist udpønse en ferieplan... :-)

Mandag i Leiden

Vi havde tre hele dage i Holland, og den tredje dag blev tilbragt i Leiden. Det var nemlig i denne by, vi spiste middag om søndagen, og vi blev enige om, at vi måtte tilbage hertil, for der så ud til at være en del at udforske.

Leiden har kanaler og søde huse ligesom Amsterdam, men er i en mere overskuelig størrelse. Vi gik rundt i gader og stræder og så sjove forretninger, flotte bygningsværker og fredfyldte pladser.

Det var i denne by, Rembrandt blev født, så selvfølgelig kan man se hans flotte kunst her. Leiden har faktisk hele 12 meget forskellige museer, men da det var mandag, havde de fleste af dem lukket.

Men det gjorde nu ikke så meget, for vejret var skønt, og vi ville hellere være udendørs. Så i stedet fandt vi frem til Hollands ældste botaniske have, der lå bag universitetet i Leiden, og udforskede den i et par timer.

Bagefter tog vi på en kanalrundfart, og da vi var de eneste om bord - sammen med et par fra Norge - blev det til en meget hyggelig og personlig rundtur en god times tid. Leiden er ikke så lille endda...

Aftenen blev tilbragt i Zandvoort, hvor hotellet lå, for næste dag skulle vi tilbage til Danmark. Men der var da tid til aftenkaffe med den hollandske nationaldrik - enebærsnapsen genever - inden vi pakkede bilen.

Søndag i Keukenhof blomsterpark

Hele søndagen var sat af til Keukenhof. Og hvis jeg havde troet, at man da ikke kan bruge en hel dag i en blomsterpark, så blev jeg hurtigt klogere. Der var utroligt meget at se på...!

Efter den lange, kolde vinter var nogle af blomsterbedene lidt forsinkede, og det ville sikkert vare en uge eller to, før de er på toppen. Men det gjorde ikke noget, for der var såmænd så rigeligt alligevel, og alt blev beundret og fotograferet til den store guldmedalje.

Der var adskillige væksthuse, og blomsterpragten herinde var næsten overvældende - et mylder af blomster i alle farver. Der var også forskellige temaer; blandt andet et engelsk, som jeg selvfølgelig måtte ind og se. Billederne herfra viste dog flere menneskekroppe end blomster, så dem har jeg udeladt...

Efter blomsterparken tog vi en tur til en by i nærheden for at spise aftensmad, og vejret var så mildt, at vi kunne sidde udenfor i aftensolen - på en gammel båd, der var indrettet med borde og parasoller. Ih, hvor vi nød det...!

En dag i Hollands hovedstad

Vi tilbragte hele lørdagen i Amsterdam. Og selv om jeg vidste, at hollænderne cyklede meget, så var det alligevel et overvældende indtryk at se cykelparkeringen på Amsterdams banegård...

 Vi havde ønsket at besøge Amsterdams Rijksmuseum, hvor der blandt andet er en stor samling af Rembrandts kunst, men da museet netop denne dag blev åbnet under stor festivitas efter at have været lukket et helt årti, måtte vi indse det umulige i det.

I stedet besluttede vi at se Amsterdam Museum, der var meget spændende og flot. Og på vejen kom vi forbi et lille "husbådsmuseum", der også skulle kigges nærmere på - jeg har altid været så fascineret af livet på kanalerne.

Efter gode kaffepauser var det tid til kanalrundfart, for sådan en tur på vandet giver et godt indtryk af en by, synes jeg. Og resten af dagen blev der kigget på nogle af de butikker og gallerier, som Amsterdam har så mange af, og jeg elsker at blive inspireret af sjov kunst og glade påhit.

En af de glade påhit var i øvrigt et tulipanmuseum... ja, sådan ét skal man da ha' i Amsterdam... :-)

Forår i Amsterdam

Det var forår i Amsterdam, og jeg nød i den grad at gå i solen og se på alle kanalerne og de smukke huse. Jeg nød endnu mere at sidde på en bænk og bare se på livet, for det var der masser af på en solrig forårslørdag.

Der var både tid til museumsbesøg og kig i butikker, men først og fremmest var der tid til slentreture og dejlige indtryk.

Jeg har ikke været i Amsterdam, siden jeg var i tyverne, og der er sket meget siden da. Men jeg oplevede byen meget mere hyggelig og interessant end jeg havde ventet, og det var selvfølgelig en behagelig overraskelse.

Vi boede på et lille hotel ude ved havet og kunne derfra tage toget ind - turen tog kun en halv time. Og med det hotel som udgangspunkt tog vi på flere ture, som jeg fortæller om de næste par dage.

Hollandsk pause

Nu trækker jeg stikket ud og tager med min veninde - Rejsen for Dig - og fem andre friske piger/damer til Holland for at se på blomster og skønne kunster.

Vi kender ikke alle hinanden - men det kommer vi jo hurtigt til - og jeg glæder mig.

Jeg sætter pausebillede på... og så ses vi igen om en lille uges tid.

Design i dagligdagen

Der har egentlig været meget design i mit liv, nu jeg tænker over det.

For det første fordi jeg voksede op i et hjem, hvor man sparede op - længe - så man kunne købe noget ordentligt = dansk design.

Jeg kan huske, at jeg som ung pige blandt andet havde en Verner Panton "kræmmerhusstol" som skrivebordsstol og et lille B&O sort/hvidt TV, som jeg selv havde købt for opsparingen. Jeg elskede begge dele, og jeg savner især min kræmmerhusstol, som man sad så godt i.

For det andet blev jeg gift med en grafisk designer, der nu slæber mig med på museer og i boghandlere med speciale i grafisk kunst og lignende. Ikke at jeg har noget imod det - slet ikke, når man kan kombinere design med kaffe og lækkerbidder. Sådan som vi gjorde i Brugge, hvor vi sad længe her i disse sjove stole og snakkede design... og fik masser af inspiration og ideer...

Længe leve livet

Jeg tænker af og til på, at vores samfund er strikket lidt underligt sammen. For hvorfor egentlig have en pensionsalder, der begynder allerede i 60-årsalderen?

Ville det ikke være bedre, hvis man ikke sled sig op i arbejdsårene, men i stedet havde god tid til at være sammen med børnene, familie og venner - og til at passe på sig selv?

For mange sker der det, at pensionsalderen ikke bliver det behagelige otium, det kunne være. For de, der har gået så meget op i deres arbejde, at det har fyldt hele deres liv, kan det nærmest udvikle sig til et mareridt. Lige pludselig, når klokken slår 60 eller 65 eller hvad det nu er, mister de deres identitet. Og da der aldrig i arbejdslivet har været tid til interesser ud over arbejdet, bliver pensionsalderen fyldt med tomhed.

Det kan være svært at starte helt forfra og finde et nyt ståsted, og mange magter det ikke. Resultatet kan blive depression og sygdom.

For andre bliver pensionsalderen gyldne tider, hvor man endelig kan foretage sig det, man har lyst til. Heldigvis for det. Men jeg kunne godt forestille mig, at samfundet ville spare mange pensionspladser og mange sygdomsbehandlinger, hvis arbejdslivets grænser blev mere flydende.

Hvis man arbejdede mindre og til gengæld længere. 

Mange selvstændige bliver med stor succes ved med at arbejde, til de er godt oppe i årene. Læger og advokater f.eks. Ofte nedsætter de bare arbejdstiden og tilpasser arbejdsbyrden, så der er tid til at hygge sig med morgenavisen og spille golf - eller hvad de nu har lyst til.

Jeg læste forleden et interview med Joan Collins, der var så irriteret over, at folk altid spurgte, om hun ikke skulle holde op med at arbejde, nu hun snart rundede de 80. "Hvorfor i alverden skulle jeg holde op? Jeg skal jo tjene penge til mine fire huse...."

Foto: © Jaren Jai Wicklund