I dag skal jeg en hel masse ærinder af forskellig slags - blandt andet skal jeg besøge TDC.
I går aftes stod min Ipad helt af - total sort skærm - og der var ingen anden udvej end at genstarte den (og derved miste alt det, der er på den). Bagefter skulle jeg bruge min SIM, og den er pist væk. Så TDC må komme mig til hjælp.
Og i nattens løb fik jeg en SMS på min telefon: "Velkommen til Sverige" og information om svenske takster. Da jeg befinder mig i Danmark, var det ret underligt, og jeg har ikke lyst til at betale dyre udenlandstakster. Så TDC må også her komme mig til hjælp.
Hvor er man altså sårbar med alt det tekniske... Det er så godt, når det virker - og det er så irriterende, når det ikke virker...
Og hvad har alt det her med glade grise at gøre? Jo, det er nemlig blandt andet det, mit "spareindlæg" i aften kommer til at handle lidt om.
Vi ses...
onsdag den 26. juni 2013
mandag den 24. juni 2013
Orden på prioriteterne
Madames indlæg i dag om Gurre fik mig til at tænke på dengang, hvor jeg gik tur netop dér sammen med mine forældre og min rare mand. Vi tog tit på lørdagsudflugt til de Nordsjællandske skove, og det var fast kutyme, at vi lige stoppede ved bageren og tog kager med til den medbragte kaffe.
På et tidspunkt fordelte vi os - jeg husker ikke helt hvorfor, men det var vist noget med, at min far skulle vise min rare mand et godt sted at fotografere - og min mor og jeg gik videre ned mod søen for at finde et godt picnicsted.
Jeg bar på kagerne, og vi gik hyggeligt og snakkede indtil... pludselig.... jeg sank i et hul. Et godt camoufleret mudderhul i kanten af skovstien.
Det gik hurtigt, og jeg sank længere og længere ned som i kviksand. Min mor, det kære væsen, hylede af grin, mens hun skreg: "Kagerne! Pas på kagerne!
Kagerne var ikke det, jeg tænkte mest på i det øjeblik, hvor jeg sekund for sekund gled længere nedad, men det lykkedes hende da at redde dem. Og heldigvis var jeg i stand til at redde mig selv, inden jeg sank i til navlen.
Da de to andre fandt os, sad vi i en lysning med mine cowboybukser hængende fra en gren i solen. Kagerne smagte godt... så det var OK, at de fik førsteprioritet... :-)
søndag den 23. juni 2013
Den flotteste parkeringsplads
Da vi på et tidspunkt gik tur i Great Malvern, så vi denne smukke bil - og den holdt på det, der må være den smukkeste parkeringsplads i England...
Dette indlæg er et bidrag til Himmelsk Torsdag, og du kan se flere bidrag lige her...
Dette indlæg er et bidrag til Himmelsk Torsdag, og du kan se flere bidrag lige her...
lørdag den 22. juni 2013
Ferieplaner eller manglen på samme
Det er mange år siden, vi har lagt ferieplaner. Ikke fordi det skorter på planer; de er bare mere hverdagsagtige end ferieagtige. Det skal heller ikke være en beklagelse, for jeg vil hellere have en sjov hverdag end en sjov ferie.
I denne tid pønser vi nemlig på en let omlægning af vores tilværelse. Vi skal bo her i det lejede hus et års tid endnu, men så skal vi finde nye græsgange. Det har vi det fint med, og det var det, vi havde regnet med. At vi her havde et pusterum på et par år, mens vi tænkte os godt om og fandt grobund for de kommende år.
Hvis alt går, som vi kunne tænke os, bliver det noget med at være mere på farten. Noget med at være mere i England. Noget med at være økonomisk "lettere". Noget med at skrive rigtig meget. Noget med at opleve, mens man kan.
Jeg skal nok fortælle mere hen ad vejen. Det kan jeg sikkert slet ikke lade være med... :-)

Sparetips #5 - bilkørsel
Tak til capac for linket til Trafikstyrelsens KørGrønt råd. Både for miljøets og pengepungens skyld gælder det om at bruge så lidt brændstof som overhovedet muligt.
Jeg kan selvfølgelig varmt tilslutte mig alle de gode råd - og især det sidste med ikke at køre for hurtigt fik jeg testet af på den seneste tur til England.
Vi sneglede os af sted hele vejen gennem Tyskland, for der var vejarbejde på vejarbejde på vejarbejde. Da vi endelig nåede frem til Brugge var det blevet midnat, og vi var dermed mindst tre timer forsinkede. Men til gengæld kunne jeg til min glæde se, at der stadig var en god portion diesel tilbage i tanken.
Vi plejer stort set at nå frem til Brugge på én tank, men denne gang kunne vi komme en god bid videre, så den langsomme kørsel var da godt for noget... :-)
Foto: GU-JO

fredag den 21. juni 2013
Walk and talk
Man snakker så godt, når man går. Det er vi flere, der holder af - og nogle gange mødes vi for at gøre netop det. I går var det Søndersø rundt - en tur på 5,5 km eller noget i den stil. Og det var såmænd rigeligt i den varme...
Vi holdt en soppepause midtvejs, og jeg havde en utrolig lyst til at "gå i søen". Men manglen på badetøj og badehåndklæder afholdt mig fra det, og i stedet måtte jeg nøjes med synet af alt det dejlige, fristende vand.
Vidste I i øvrigt, at der går langhornede urokser (eller deres efterkommere) rundt ved Søndesø? Jeg så dem nu ikke i går, men skiltene fortalte, at de er der et sted...

torsdag den 20. juni 2013
Sparetips #4 - medlemskaber
Det kan være godt med jævne mellemrum at gennemgå og luge ud i sine medlemskaber af diverse slags. Nogle er måske forældede, mens andre kan udnyttes bedre.
Visse foreninger bliver man medlem af, fordi man støtter dem - og dem har man nok ikke lyst til at spare væk. Andre foreninger kan man have fordele af - hvis man ellers husker at bruge dem...
For eksempel giver mit medlemskab af FDM en lang række rabatter, som jeg er ret glad for, men jeg glemmer som regel at bruge fordelskortet, når jeg tanker benzin. Så dumt! For selv små beløb løber jo op. Man kan også få rabat på forlystelser og oplevelser, og det glemmer jeg som regel også.
Til gengæld huskede jeg at få testet min bil med rabat i går, og jeg benytter mig jævnligt af, at jeg kan få rabat på DFDS-overfarten til England.
Så alt i alt tjener medlemskabet sig hjem - men nu har jeg anbragt fordelskortet øverst i pungen, så jeg bliver mindet om, at jeg skal bruge det og spare endnu flere penge...
PS. Dette er ikke et sponsoreret indlæg... men det burde det egentlig være... ti hi...

Morgenrutiner
I denne jordbærtid har jeg fået nye morgenrutiner. Hver anden morgen/formiddag kører jeg op til denne lille bod i Bistrup for at købe en stor forsyning af helt friskplukkede jordbær.
Hjemme bliver de fordelt i to store portioner. Den ene bliver lagt i køletaske til næste dag, og den anden bliver spist med stor fornøjelse.
Jordbær er supersunde, smager skønt og er her kun så kort. Så dem sparer vi ikke på... ;-)

onsdag den 19. juni 2013
Sparetips #3 - bil
![]() |
En af de tidligere.... |
Vi har i vores liv haft en Guds velsignelse af biler. Min rare mand har en vis svaghed for de firehjulede (som jeg udmærket forstår), og derfor kan fristelser i form af lak og læder med mellemrum komme på tale.
Men jeg har lært - på den hårde måde - at man kan bruge uanede mængder af penge på disse fristelser. Derfor er vores nuværende bil ikke en laber larve som den på billedet, men en fornuftig sag, som jeg har valgt. Den er måske ikke så "sjov", men den kører fint og er god og pålidelig. Og den kommer forhåbentlig til at holde i mange år.
Her kommer så pointen: Især i vore dage gør vi klogt i at passe vores bil, så den holder længst muligt. For biler er dyrest de første år. Vi kender nok alle historien om, at en ny bil taber mindst ti procent i værdi, når den forlader forhandleren, og derfor er det selvfølgelig ikke nogen god forretning at sælge den kort efter.
Min tidligere chef sagde, at man aldrig måtte se sin bil som en investering - det var og blev en (stor) udskrivning. Han havde ganske ret, må jeg jo erkende. Omvendt har bilforhandleren aldrig ret, når han siger, at lige præcis den bil holder prisen godt ved salg. Det gør den ikke!
Men når man nu ikke kan undvære denne omvendte pengemaskine, hvad så? Ja, man kan da i det mindste prøve at få den til at tjene sig selv hjem, så godt det lader sig gøre:
- Overhold service - både for din egen skyld og fordi det har stor betydning, når bilen skal sælges.
- Overvej om det ikke ville være klogt med rustbeskyttelse.
- Få bilen checket hos FDM eller på værksted, inden fabriksgarantien udløber. Evt. fejl kan så blive rettet uden beregning.
- Husk at tage kørselsgodtgørelse, hvis du kører firmakørsel i privat bil. Det løber op!
- Vask bilen med jævne mellemrum, så støv og skidt, der ridser lakken, kan komme af.
tirsdag den 18. juni 2013
Min første sommer
Det er min første sommer her i det lejede hus, og jeg har netop været rundt i haven for at se, hvad den egentlig byder på...
For det første en stor klatrehortensia, som bierne tydeligvis er ret begejstrede for. For det andre nogle skriggule roser, som ikke var fotogene, og nogle røde, som ikke er sprunget ud endnu. Og endelig nogle meget flotte bonderoser, som er.
Jeg holder meget af pæoner, selv om jeg foretrækker blomster, der dufter. Pæoner dufter ikke (eller også gør de, og så kan jeg bare ikke lugte dem...) - men de er så flotte og blomstrer så velvilligt.
Bag i haven står et æbletræ. Det er ikke stort, men det byder på mange æbler - ved jeg fra sidste år - og de smager godt. Så dem vil jeg glæde mig til...

Abonner på:
Opslag (Atom)