Med ønsket om et godt nyt år

Et helt nyt år er på vej, og jeg vil ønske jer alle det bedste i 2014.

Min nytårsaftensdag er altid en blandet affære, og især i dette lejede hus med utætte vinduer og paptynde vægge er det "lykken" at bo ved siden af et fyrværkeriudsalg! Kedeligt bliver det i hvert fald ikke - jeg husker stadig sidste års velsignelser...

Så vi hygger i eftermiddag - bager æbleskiver og drikker gløgg - for jeg ved, at det i aften vil være umuligt at føre en fornuftig samtale. Familiens medlemmer går rundt i hver sin verden med høretelefoner på for dog at tage den værste larm, mens vi samtidig prøver at berolige dyrene, så de ikke forlader denne verden i utide.

Men alting har en ende, og jeg vil se frem til nytårskoncerten i morgen. Og til den 5. januar hvor fyrværkeri igen er forbudt!

En ny bog - til et nyt år

Da jeg var i Belgien sidst, købte jeg mig en fin kalenderbog med gammeldags tegninger af den hollandske kunstner Anton Pieck.

Nu ligger bogen dér på bordet og er klar til et nyt år. Jeg er så spændt på at se, hvad der kommer til at ske, for vi har masser af planer, ønsker og ideer - men to ting ligger foreløbig fast:

For det første vil jeg i 2014 udgive mindst én og forhåbentlig to bøger. Jeg er godt i gang med den ene, og den anden ligger klar i mit hoved.

For det andet ved jeg, at vi skal flytte her fra det lejede hus. Det er jeg på ingen måde ked af - bortset fra alt det mas, det medfører. Heldigvis er der luget godt ud i ejendelene, og heldigvis inkluderer flytningen ikke også firmaet denne gang.

Derudover er der plads til eventyr og nye oplevelser. Dem skal der helst være flere af fremover... :-)

Nu med pension...

Jeg har tidligere skrevet om mine år inden for det danske retsvæsen, og en del af de år var jeg ansat som tjenestemand. Det har jeg sådan set ikke spekuleret så meget på efterfølgende, men pludselig dukkede en lille tanke op: Gad vide, om jeg ikke havde opsparet noget pension. Min løn dengang var en god bid lavere end mine kollegers, og det skyldtes netop pensionsdelen...

En opringning afslørede i første omgang, at jeg ganske vist havde en del tjenestemandsansatte år på bagen, men at der ikke var indberettet nogen pension. Men en nærmere granskning afslørede, at der faktisk var lidt til gode til mig.

Det er småpenge, vi snakker om, men alt kan bruges. Og pointen med dette indlæg er: Husk at undersøge det nærmere, hvis du har en mistanke om, at du har noget til gode på pensionsfronten. Eventuelle pensionsbeløb kommer åbenbart ikke altid af sig selv...

Et lunt tæppe til... senere

Det er synd at sige, at jeg har arvet min families håndelag for håndarbejder, men strikke til husbehov kan jeg da. Jeg synes endda, at det er ret hyggeligt at sidde og strikke ret og op ned, mens jeg tænker stilfærdige tanker. Det er godt med tanker, der sådan kommer på plads med urets rolige tikken i baggrunden eller måske lidt musik i radioen.

Projekt autocampertæppe er meget langt nu; det bliver så langt, som der nu er garn til, og der er til en bid endnu. Og når de engelsk-inspirerede striber her er færdige, går jeg i gang med et tæppe til mig selv – i retro-farverne pink, lysegrøn og lilla. Og lidt gråt… for ikke at være for vilter… ;-)

En god bog

I går tilbragte jeg stort set hele dagen med en god bog - kun afbrudt af en travetur midt på dagen og lidt småture ud til køleskabet for at stille sulten. Nå ja, og så en gang Ludo med den rare mand, men den snakker vi ikke for højt om (jeg tabte!)

Og jeg kom til at tænke på de gange, hvor netop en speciel bog har mindet mig om det sted, hvor jeg var, mens jeg læste den. Som dengang, hvor jeg fordybede mig i Richard Adams "Pigen i gyngen" på en forlænget weekend i Fåborg sammen med min rare mand.

Det var i februar måned - opholdet var min fødselsdagsgave det år - og det var isnende koldt. Vi boede i en lille hyggelig hytte helt ude ved havet, og den kolde vind gjorde, at vi kun vovede os ud på korte besøg i Fåborgs butikker.

Så i stedet for at gå lange friske traveture, indrettede jeg mig med bog og varm chokolade i sofaen, mens min rare mand foretog sig noget andet - vi har altid et eller andet projekt i gang.

Og fordi jeg kunne tillade mig at fordybe mig intenst i bogen og nærmest forsvinde ind i dens mystiske univers, står den stadig så klar for mig, selv om det efterhånden er mange år siden. For mig vil "Pigen i gyngen" altid betyde Fåborg, isvinter og varm chokolade...

Gode gaver

Vil I se mine fine julegaver? Min mor havde været så sød at give mig den lune frakke, jeg fandt til en særdeles rimelig pris i England, og som jeg er vældig glad for - så den burde egentlig være med på billedet. Men nu har jeg altså gået med den i hele december...

Ud over den fik jeg hjemmesko, handsker og tørklæde samt en god stak bøger. Sådan som jeg bedst kan lide det. Der er lidt "letbenet" læsning; lidt meget LIDT letbenet læsning - og så noget til ind i mellem.

Bøger er i høj grad noget med humør for mig, for de bliver udvalgt fra reolen efter det, der lige interesserer mest på det pågældende tidspunkt. Jeg glæder mig til at læse dem alle sammen... :-)

Glædelig jul

Roen sænker sig. Der er ganske julerent og pænt (det bliver heldigvis tidligt mørkt), og der er kogt risengrød til risalamanden i ovn, fordi det er så dejlig nemt. Ingen grund til at overbebyrde sig selv...

I går bagte jeg småkager og en lækker skærekage med kanel og nelliker, og nu er der dømt pause et par timer, før flæskestegen skal i ovnen. Kaffemaskinen sprutter, ludospillet er stillet op, og den igangværende bog ligger klar til bagefter.

Fra sofaen er der udsigt til det lille juletræ; pyntet med yndlingstingene - bare ganske få, for træet er så kønt i sig selv og ih, hvor det dufter skønt!

Pakkebordet bugner, så man skulle ikke tro, at vi bare var tre, men jeg tror, at mange af pakkerne er af relativ beskeden størrelse (min rare mand ønsker sig stort set ikke andet end DVD-film... ).

Engang var min jul en kæmpestor familieforestilling, men i dag er den blot rolig og afslappet hygge. Og den slags skal man bestemt ikke kimse ad...

Jeg håber, at I alle får en dejlig jul... sådan som I bedst kan lide det, og sådan som julen nu engang helst skal være for jer.

RIGTIG GLÆDELIG JUL!

Flere juletanker...

Når jeg tænker tilbage, finder jeg det lidt sjovt, at jeg nu beskæftiger mig med det, jeg gør. For det var lige præcis det samme, der altid var en del af min barndoms lege. Jeg elskede at lege butik eller købmand, og jeg elskede at skrive alt muligt.

Min fars familie er fra Jylland, og min farfar havde en lille købmandsforretning, der lå lige over for den gård, hvor han boede som barn. Han viste mig engang butikken, men på det tidspunkt var der for længst lukket og slukket. Nøglerne havde farfar endnu, og jeg blev lukket ind i et mørkt og støvet rum med tomme hylder og gamle reklamer på væggene.

Det må have været min mors familie, der har givet grobund for den kreative side i mig. Min bedstefar var musiker med eget orkester, og han skrev også historier og reklameslogans ved jeg. Min ene moster var professionel malerinde, og en anden af min mors mange søstre var ganske utrolig dygtig med sine hænder og lavede de smukkeste håndarbejder.

Jeg har stadig nogle få af hendes ting, og et par af dem kommer altid frem her til jul…

Lidt juletanker

Vi var på kirkegården i forgårs. Det har været en del af min jul lige så længe, jeg kan huske, men da jeg var barn, var det bedsteforældrene vi besøgte. I dag er det min far, der ligger på Gentofte kirkegård.

Vi plejer at købe røde tulipaner, der lyser så fint op mellem grandækningen, men i år købte vi hvide juleroser og lånte en skovl hos blomsterhandleren, så vi kunne grave dem ned lige foran stenen. Smukt så det ud – og måske kan de klare sig længe(re) i det milde vejr.

Det betyder meget for min mor med disse traditionelle besøg, og jeg tager gerne med hende, selv om min far – for mig – lever videre i mine tanker og mit hjerte og i alt det, jeg omgiver mig med. 

På vejen hjem var vi i Allerød, og min mor tilbød mig juleroser til at have i stuen. Men selv om de er så yndige, så foretrak jeg hyacinter, der dufter så skønt, når de springer ud. Og nu står de her på mit bord og gør sig klar til netop det…

Man lever i håbet...