Bogmesse næste weekend

 

Må jeg minde om, at der er bogmesse næste weekend? Altså fra fredag den 8. til søndag den 10. november.

Ligesom sidste år har jeg en lille stand derude, så måske ses vi?

Et glimt af England

Lige i øjeblikket er dagene fyldt med arbejde, men det er OK, for der er heldigvis tid til at gå ture i det vejr, der igen arter sig pænt. Det må det godt blive ved med.

Og forude lokker nogle dage i det engelske. De udsigter er da slet ikke dårlige... :-)

Afhængighed

Somme tider kan jeg godt bekymre mig for den voksende afhængighed af internettet. I de sidste par uger har jeg brugt rigtig meget tid på programmer, der skulle opdateres (og ikke ville) og systemer, der drillede.

Der skal dertil siges, at det ikke er noget, jeg har bedt om eller ønsket. Det har - ligesom tilfældet er med den digitale postkasse - været noget, som andre har ønsket at presse ned over ørerne på mig.

Til næste år skal vi alle have en digital postkasse. Og selv om det sikkert på nogle punkter er meget "smart", så skaber det også afhængighed. Vi kan i hvert fald ikke længere frit vælge, om vi har lyst til at have en computer - eller hvornår vi vil anskaffe én, hvis den, vi har, går ned.

Vi er også afhængige af, at alting fungerer. Der har netop været en uges tid, hvor jeg (og mange andre) ikke har kunnet gå i banken, fordi systemerne ikke virkede.

Hvordan kan man være så blåøjet at tro, at alting altid virker? Det gør det ikke! Der skal ikke meget til at vælte læsset!

Jeg læste forleden om en mand - en journalist - der ville prøve at klare sig et helt år uden internet. Hvis han ville have nyheder, måtte han læse aviser. Hvis han ville i banken, måtte han gøre det på gammeldags facon. Osv.

Gad vide, om det overhovedet kan lade sig gøre...?

Foto: Mayboroda 

Valgplakatsforurening

Nu "pryder" valgplakaterne igen gader og veje (måske i mindre grad efter stormen, men lur mig om ikke de kommer op igen) - og jeg skal gerne indrømme, at de irriterer mig grænseløst.

For det første fordi de bestemt ikke pynter i gadebilledet - eller i naturen som her - og for det andet fordi det er et tåbeligt spild af penge.

Jeg kan ikke være den eneste, der hverken stemmer efter en plakat eller ansætter en person efter udseendet. Det er kvalifikationerne og kvaliteterne, der gælder...!

Det har så også altid været mig en gåde, hvorfor politikere må ting, som vi andre ikke må.

Hvis vi opsætter plakater, der skal promovere et produkt eller lignende, får vi bøder. Hvis vi fjerner politiske valgplakater får vi bøder.

Nej, i vore dage bør valgkampen udelukkende foregå i medierne. Dem kan man i det mindste vælge at slukke for...

Mortens- og andre ænder

Jeg har fået et problem!

For inden så længe oprinder Mortens aften, som i mange af mine leveår har været noget, jeg så frem til. Jeg elsker nemlig andesteg!!

MEN her i de seneste år har jeg fået flere dejlige ande-bekendtskaber. Et hyggeligt andepar har mere eller mindre bosat sig i min engelske have og producerer med jævne mellemrum de yndigste små dunbolde, som jeg andægtigt bliver præsenteret for. Man skulle næsten tro, at andemor prøver at overbevise mig om, at man altså IKKE kan spise noget, der er så henrivende.

Uanset baggrunden har det virket! Jeg har andægtigt lovet andemor - og mig selv - at andesteg er en saga blot. Jeg holder altid, hvad jeg lover... og grønsager smager jo også vældig godt...  ;-)

Bølgegang i svømmepølen

Det er altså lidt svært at koncentrere sig om at skrive, når det suser og blæser så voldsomt udenfor. Der er bølgegang i svømmepølen, og man sidder hele tiden og dukker sig, når grene og alt muligt andet rammer de (alt for) store ruder her i det lejede hus.

Men jeg skal ikke pive... jeg har da strøm endnu. Den ER gået flere andre steder, har jeg læst, og for en sikkerheds - og hyggens - skyld har jeg tændt levende lys.

Og så tror jeg, at jeg dropper min sædvanlige eftermiddags-gåtur i dag. Ingen grund til at udfordre skæbnen... ;-)

Med ti fingre

Jeg har altid godt kunne lide at lære nye ting. Og mens noget lærdom har været lidt lige meget (som f.eks. dengang jeg lærte afrikansk dans eller hvordan man vrider en gulvklud) så har andre kundskaber betydet alverden for mig.

Maskinskrivning er helt sikkert højdespringeren!

Da jeg var femten, fik jeg pludselig det indfald, at jeg ville gå til maskinskrivning på aftenkursus. Jeg ved egentlig ikke, hvor den idé kom fra, men jeg var forbavsende standhaftig og fik endda lokket min veninde med.

Jeg fortsatte aftenkurset det følgende år, så da jeg var seksten og færdig med skolen, kunne jeg skrive blindskrift med en ret imponerende hastighed - når jeg selv skal sige det.

Dengang skrev man jo på et "hakkebræt" som denne her; hastigheden blev forøget væsentligt, da skrivemaskinen blev elektrisk.

Men selv om de gammeldags skrivemaskiner bestemt havde deres charme, så må jeg indrømme, at indtoget af pc'en har gjort livet lettere må mange måder.

Det er unægteligt nemmere at "delete" end at bruge rettelak og -strimler.

En dygtig designer

Jeg ved godt, at jeg er forudindtaget, men jeg synes nu, at ham min rare mand er ret så dygtig!

Og nu har han netop sendt sin nye side i luften.

Den kan ses lige her...

ANGLOFILIA i Lynge

Jeg er bare så vældig glad for mit lille hus i Lynge. Der er nemlig en god stemning, der minder mig om dengang, jeg havde sommerhus. Ikke så underligt, for huset er netop meget "sommerhusagtigt".

Så jeg går og hygger mig deroppe. Tænder lys og spiller musik, som jeg går og synger med på (ikke når der er kunder altså...). Pakker ud og ordner, for jeg er ikke helt på plads endnu.

Men det bliver, som det skal være - sådan lidt efter lidt.

Er i øvrigt deroppe i eftermiddag. Hvis nogen skulle ha' lyst til at kigge forbi... :-)

PS. Aktuelle åbningstider kan altid ses på butikkens hjemmeside - under information...

Lidt "varmt" på en lørdag aften

Da vi forleden hørte musik fra min "teenagetid", faldt jeg over denne her med Herb Alpert. Jeg elskede hans plade WARM, som blev spillet igen og igen (jeg var nok ikke nogen helt almindelig teenager, når jeg foretrak Herb Alpert frem for Jimmi Hendrix) - og jeg synes stadig, at den er dejlig. Stille og rolig. Perfekt til en lørdag aften.

Vil I høre lidt af den?

Historiske huse - den vigtigste del

Og det allervigtigste: Kaffen og kagerne!!

I de fleste historiske huse med respekt for sig selv er der indrettet en café - enten i en stue, i køkkenet eller måske i et drivhus. Hvis vejret er godt, sidder man udenfor i haven, men ellers er det nok så hyggeligt at trække ind i læ.

Og så sidder man der og smovser, mens man nyder livet og tænker på, hvorfor man ikke bare gør det hele tiden...?

Lidt mere om historiske huse

Som jeg skrev om i går, er en af vores yndlingsbeskæftigelser i England at besøge de historiske huse.

Det gjorde vi også denne gang, og udover det med tilladelse til fotografering er der også sket andre ændringer i tidens løb.

I et af husene blev vi budt indenfor, som om vi var gæster og venner af familien. "Kom indenfor og sæt jer her i sofaen foran pejsen og snak lidt med mig", sagde en af kustoderne, der sad og så hyggelig ud.

Hun fortalte så, at man netop var begyndt at opfordre folk til at se huset mindre som et museum og mere som et "familiebesøg". Der lå gamle breve og dagbøger fremme, som man var velkommen til at kigge i, og det gjorde jeg selvfølgelig. Ganske forsigtigt, for det var sarte dokumenter med silkebånd om.

På de stole, som man helst ikke måtte sidde på, fordi de var skrøbelige, var der diskret lagt en tørret tidsel, mens man var velkommen til at slå sig ned på andre.

Jeg gætter på, at nogle af disse mere "familiære" tiltag mest benyttes, når der ikke er så mange i huset. Og selv om jeg synes, at det er en herlig idé, så kan jeg også have mine betænkeligheder. For jeg har set, hvor klovnet nogle af de besøgende kan opføre sig. Ikke alle har lige stor respekt for de fine, gamle ting...

Historiske huse

Én af de ting, jeg virkelig holder af i England, er de mange historiske huse og haver, og jeg benytter enhver lejlighed til at besøge dem, jeg kan komme i nærheden af.

Nogle gange er det nye oplevelser - andre gange er det et kært gensyn. Det sidste gælder selvfølgelig især de steder, der ligger i nærheden af mit eget hus.

Ét af de huse, vi besøgte for nylig, ligger i Wolverhampton i nærheden af Birmingham. Moseley Old Hall; et fint gammelt hus fra det 17. århundrede.

Tidligere var det ikke tilladt at fotografere inde i husene, men nu er man mere fleksibel - så længe man bare ikke bruger blitz. Så vi benyttede os af muligheden og af solen, der forsigtigt tittede ind gennem de blyindfattede ruder.

Et rullende sommerhus

I nat drømte jeg om vores autocamper - den, vi havde, der blev totalskadet på værkstedet (!).

Og selv om vores "Henny" havde en "top", som vi ikke ville have i dag, fordi det allerede dengang ikke var den nemmeste ting at kravle derop og sove - så var den bare så superdejlig.

Det hele kom tilbage til mig i drømmen. Vi havde indrettet den med glade farver og tykke puder, så den var magelig og god. Der var smarte "systemer", så ting ikke skvattede ned under kørslen. Og skabene var fyldt med alt det hyggelige: Et par gode bøger til hver, tegneblokke, strikketøj, blade etc.

Der var solfanger, så vi kunne lave lidt gratis strøm på en lys dag. Og der var et lunt skab, så regnvådt tøj hurtigt kunne blive tørt.

Vi elskede den vogn og havde så mange dejlige oplevelser. Især i Danmark og i England, men også i Sverige, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland.

Jeg tror, at jeg er ved at få abstinenser...

Bag nedrullede gardiner

Selv om det egentlig passer mig fint at holde fri, så går det desværre ikke altid. I dag sidder jeg med solen udenfor og mig selv bag nedrullede gardiner, og det er på ingen måde nemt.

For den lokker jo... efterårssolen. Lokker til oplevelser og indtryk og alt det, som jeg har så meget lyst til lige nu i denne smukke tid...

L-O-L-A

Det er de utroligste ting en omgang svensk aften-quiz kan føre med sig...

Her til aften var der et spørgsmål om the Kinks og deres "Lola", som jeg havde på plade engang.

Og pludselig kom vi i det nostalgiske hjørne, min mor og jeg. For dengang i 60'erne elskede vi at synge og danse - så frem med YouTube og alle de gamle numre:

Herb Alpert, Tom Jones, Dean Martin, Surpremes, Tremeloes, Four Tops, Lulu, Cilla Black, Beatles og alle de andre.

Og mens vi skrålede med på teksten, hoppede vi rundt på køkkengulvet. God motion, skal jeg hilse og sige...

Det bedste nummer var Twist and Shout, og vi skulle selvfølgelig prøve, om vi stadig kunne twiste som dengang - sådan ned i knæ og bagover.

Det kunne vi faktisk godt... ;-)

Om blogningens glæder

I går skrev "Badut" om sin 5 års blog-fødselsdag og om det at sprede glæde. Og det gjorde mig så glad og ganske rørt - for det er præcis sådan, jeg selv har det.

Jeg elsker også at finde på og skrive om alt det, der falder mig ind. Når jeg gør det, bliver jeg mindet om gode oplevelser, der måske ligger langt tilbage; om mennesker, jeg har mødt på den ene eller anden måde - eller om ture i ind- og udland, som jeg senere kan vende tilbage til.

For at blogge er sådan en skøn måde at føre dagbog på. Det giver mig glæde på mange forskellige fronter. At man så samtidig - måske og forhåbentlig - kan glæde andre sådan i det små, er kun en ekstra-gevinst.

Flere alpevioler

Da jeg skrev indlægget om alpevioler for ikke så længe siden, lovede jeg at vise et billede fra et sted, hvor der voksede endnu flere af de små yndigheder...

For i haven ved Wakehurst Place, som vi besøgte for et par år siden, voksede blomsterne nemlig tæt under de store træer. Et helt fantastisk syn!

Og hvis du vil læse mere om Wakehurst Place, har jeg netop lagt artiklen om stedet ud på ANGLOFILIAs info-side. Den kan du se lige her...

Livet på landet

Jeg har netop set hele to film med skuespilleren Pauline Collins: The Quartet - en vældig sød film om pensionerede musikere på et ret specielt plejehjem - og serien Mount Pleasant, der nærmest er en engelsk udgave af Desperate housewives...

Pauline Collins er altid dejlig og spiller godt, og jeg kom til at tænke på min yndlingsserie over alle yndlingsserier Forever Green, hvor hun spillede sammen med John Alderton.

Serien gik i engelsk TV i begyndelsen af 1990'erne, og måske skyldtes min begejstring blandt andet, at jeg genkendte så meget af mig selv i Harriet Boult, som Pauline Collins spillede.

I hvert fald slugte jeg serien med allerstørste begejstring, og da den var slut, måtte jeg bare eje den, så jeg kunne se den igen. Men serien var ikke indspillet på VHS, som det jo var dengang, og den kom ikke til salg.

Så jeg kontaktede filmselskabet, der dog oplyste, at de ikke havde til sinds at sende serien på markedet. Men jeg blev ved med at plage... om man dog ikke kunne indspille den på bånd til mig bare - jeg skulle nok betale for det.

Og efter adskillige forsøg og forskellige kontakter lykkedes det faktisk. Jeg fik overtalt en person i et svagt øjeblik, og formedels en mindre formue lovede de at indspille serien til mig på seks bånd.

Jeg havde aftalt, at de kunne sende pakken med bånd til mig på ferieadressen i Lake District, hvor jeg var dengang, og jeg husker endnu det røde postbud, der til fods kom slæbende på min pakke tværs over marken med tyr og vædder.

Men jeg måtte vente pænt med at gense serien, for der var hverken TV eller video så langt væk fra alting, og det var lige før, at jeg glædede mig til at komme hjem...

Et lille pip

Jeg er hjemme i Danmark nu, og lige siden hjemkomsten har der været nok at rive i. Praktiske gøremål; regnskaber og den slags - og så skal alle de hjembragte varer på plads, så der kan blive fint i det lille firmahus.

Samtidig har vi gang i nye ideer, som jeg helt sikkert ikke kan lade være med at fortælle om, når de har fået "fodfæste"...

Men jeg må nu indrømme, at jeg godt kan savne de dejlige dage i England, hvor vi kunne sidde udendørs i al fredsommelighed og dele en småkage med en hyggelig fugl...

Julen begynder i oktober

 Det gør den i hvert fald herovre... om ikke tidligere. For mens de fleste pubber har reklameret med "Book julebordet nu" lige siden vi kom, så er butikkerne nu i fuld gang med at fylde op på hylderne.

Der står "mince pies" og julegodter i Tesco og Waitrose; de fine julekager med hvid marcipan er linet op, og på bladhylderne er de julepyntede forsider i overtal.

Så jeg kunne ikke dy mig... ét af de julepyntede måtte med hjem, selv om det ER lidt vel tidligt...

Stadig indian summer...

Det er aldeles vidunderligt, at man kan gå rundt uden overtøj og sidde på fortovsrestaurant... stadigvæk. I går var det blandt andet det, vi gjorde, da vi tog til byen Royal Leamington Spa - en nydelig by med et stort Spa-anlæg fra gammel tid.

Leamington var én af de byer, man tog til for at nyde godt af vandet, og der er stadig en pumpe i byen, hvor det friske kildevand kommer drikkeklart op.

Det var længe siden, vi havde været lige her, så vi udforskede butikker, restauranter og alle de gader og stræder, der var. Og endte i den store, flotte park med springvand og masser af egern og ænder.

Så vi delte vores frokost med ham her, der nok forstod at holde de andre på afstand...

En have med fugleskræmsler

 Somme tider kan man få sjove overraskelser, når man besøger huse og haver rundt omkring.

På ét af vores besøg kom vi til en køkkenhave, der var beboet af fugleskræmsler i alle afskygninger.

Nogle af dem arbejdede flittigt, som sådan nogle jo bør... mens andre drev den af og nød livet på en bænk.

En mor-fugleskræmsel havde været i gang med storvasken og var ved at hænge de lange permissioner til tørre på snoren, mens far-fugleskræmslet vist nok havde fået en tår over tørsten. Han hang i hvert fald noget med hovedet...

Sådan afspejler livet i en køkkenhave det virkelige liv... eller...?!  :-)

Sommer, sol og søndag

Vi havde det mest ubeskriveligt fantastiske vejr hele dagen i går, og vi nød det i fulde drag. Vi var flittige om formiddagen med at reparere en dør, og så var det ellers ud i vejret, når det nu var så fint.

Først kørte vi til et historisk hus, som vi aldrig før havde besøgt; drak kaffe i haven og nød synet af efterårsblomster og ænder.

Bagefter fortsatte vi til en lille by i nærheden, hvor vi kiggede vinduer og fandt lidt sjovt i de åbne butikker.

Dernæst faldt vi over en nuttet og særdeles godt gemt café langt ude på landet.

Og så endte vi ved Broadway Tower - et udsigtstårn, som kunstneren William Morris engang brugte som sommerhus. Sikke et sommerhus! Sikke en udsigt! Og sikke en dejlig udflugtsdag!!

Små alpevioler

Et af de smukke syn her om efteråret er de små alpevioler, der dækker jorden så mange steder. Jeg har prøvet at plante cyklamen for at opnå samme effekt i Danmark, men uden held - så jeg må nøjes med at nyde synet her...

Forårshumør

I dag skinner solen; det er lunt og mildt, og man kan sagtens komme i forårshumør.

Således også de små grisebasser på min økologiske købmandsgård. Både de og deres naboer, hønsene, nød det fine vejr, og grønsagsresterne blev modtaget med glæde.

Hvor er det skønt at se, at dyrene hygger sig - og heldigvis for dem er der længe til jul... ;-)

Set på engelsk pubdør...

Så i dag et skilt på en gammel engelsk pub:

Alle, der går gennem denne dør, bringer glæde...
Nogle fordi de kommer...
Andre fordi de går...

Jeg elsker engelsk humor...

Duften af liljer

Ikke alle elsker duften af liljer, men jeg gør.

Når jeg besøger historiske huse, står der tit en vase med disse kæmpestore blomster, og de udsender deres stærke duft til hele rummet - og måske derfor forbinder jeg den med noget historisk og noget hyggeligt.

Da jeg var på efterårsmesse i Great Malvern i weekenden, lod jeg mig derfor friste til at købe et stort bundt fra en af de store lilje-dyrkere herovre. Jeg bar dem andægtigt hjem, og nu står de her i spisestuen - et gennemgangsrum - og dufter intenst.

Følg Frank

Jeg får af gode grunde mange pakker leveret, når jeg er her i England. Nogle forsendelsesfirmaer virker bedre end andre - sådan er det jo - men der er firmaer, jeg er dybt imponeret over.

Fra dem får jeg ikke bare en mail, der fortæller mig, at der er en pakke på vej - jeg får også muligheden for at ændre leveringstidspunktet til en dag, der måske passer mig bedre.

På den valgte dag får jeg en morgenmail, der fortæller mig, at Frank (eller hvad chaufføren nu hedder) kommer med pakken inden for den og den time på dagen. Og samtidig får jeg et link, så jeg kan følge Franks færden på et kort.

Her kan hele tiden opdatere og se, hvilket nummer jeg er i "køen" på leveringsruten, og det hele passer så fint, at jeg til sidst næsten kan stå klar ved lågen og modtage pakken.

Det må da siges at være effektivt... :-)

Efterårets store udstilling

I weekenden var der stor udstilling i Great Malvern, og man må sige, at udstillingsområdet dårligt kan ligge kønnere med bjerge i baggrunden og omgivet af marker og skov.

Vejret var fint, så folk strømmede til fra nær og fjern for at se "Malvern Autumn Show", og der var virkelig meget at se på.

I nogle telte var der danseoptræden og gammeldags te-servering, mens der i andre var udstilling af lokalt kunsthåndværk, blomster, grønt, vin og øl - og meget, meget mere.

Der var karruseller og gynger for børn og barnlige sjæle, og der var hundeopvisning, fine biler og vintage tøj. Der var masser af frugtsorter og grønsager af imponerende størrelse, og et stort område var helliget alle former for dampmaskiner, der stod og spruttede lystigt.

Vi var der næsten hele dagen, og jeg må indrømme, at jeg var lige så "færdig"som den søde hund her, da vi nærmede os lukketid. Men ih, hvor var det sjovt!